Et par læsere vil gerne høre mere om tidevands- og bølgeenergi.
Således spørger Tyge Lind:
Vinden blæser ikke altid, solen skinner ikke altid, bølgerne varierer fra kattepoter til orkanbølger. Miljøet på havoverfladen er råt. Til gengæld er havstrømme og tidevandsstrømme ret konstante.
Når man dykker ned på ikke ret mange meters dybde, finder man væsentligt roligere forhold end på overfladen.
Hvorfor udnytter man ikke havstrømme til energiproduktion ved hjælp af undervandsanlæg?
Desuden spørger Michael Ebbesen:
Jeg har tænkt lidt over tidevandsenergi og undrer mig over, at man ikke ser udnyttelsen af ’displacement’.
Jeg regnede lidt på det løst og fandt, at 20 stk. Emma Maersk-lignende størrelser med et areal på ca. 800x600 meter ved en meters tidevand to gange i døgnet kan skabe 60 gigajoule i døgnet. Platformene kunne endda have vindmøller stående oven på for ekstra energi.
På et år ville sådan en installation skabe ca. 40 terajoule, hvilket svarer til ca. 1/20 af vores samlede forbrug. Det ville være en lavpraktisk teknologi med få bevægelige dele, og platformene kunne være habitat for fugle og seværdigheder.
Hvorfor gør man ikke sådan noget? Hele herligheden kunne være forbundet med en kraft-arm, som var hængslet på land, hvor enden griber fat i to forvoksede momentskralder, som så trækker svinghjul både op og ned og roterer en dynamo.
Og så spørger Søren Calundan:
Hvorfor bygger man ikke møller under vand og udnytter f.eks. Golfstrømmen?
Jens Peter Kofoed, lektor i Sektionen for Pålidelighed, Dynamik og Marin Teknik på Aalborg Universitet, svarer:
Man udnytter skam allerede strømmene ved tidevand! Undervands-, tidevands- og havstrømsmøller er under udvikling, og selv om de fleste stadig er på et prækommercielt stade, ser man tests af en lang række teknologier, bl.a. omkring Orkney.
Dog er ’hagen’ ved tidevands/havstrømsmøller, at der skal være en betragtelig strømningshastighed til stede, for at en lokalitet for alvor er interessant, idet effekten i strømningen stiger med strømningshastigheden i tredje potens.
Derfor er det hovedsageligt hotspots med omkring 2 m/s eller højere (som peak-strømningshastigheder), der er kommercielt interessante for storskala-elproduktion til nettet. Sådanne lokaliteter findes f.eks. omkring de Britiske øer og ved Canada.
Hvad angår eksemplet med Emma Maersk-størrelserne, er jeg ikke helt enig i alle tallene, der gives.
Det første tal på 60 GJ per døgn svarer nogenlunde til de beskrevne 2 x løft af 20 stk. Triple-E class-skibe som Emma Maersk (vejer ca. 170.000 t hver, lastet).
Antages produktionen at kunne fordeles jævnt over døgnet svarer dette til en kontinuerlig effekt på ca. 0,7 MW (60x10^9 J/ 3.6x10^6 J/kWh = 16.667 kWh, divideret med 24h – her er ingen tab medtaget!).
En 2 MW vindmølle (en lille en efter dagens målestok, hvor typiske nye offshore-møller i dag er på 6-8 MW) vil med hensyntagen til en vindmølles typiske load-faktor kunne levere en tilsvarende middeleffekt.
Det ser ud til, at det går galt i ekstrapolationen til den årlige produktion – 60 GJ per døgn svarer kun til ca. 22 TJ per år. Til sammenligning var Danmarks elforbrug i 2017 112.680 TJ – dvs. ikke en 1/20, men i stedet en 1/5.122 del.
Og ifølge et tidligere svar i brevkassen fra 2017 skal der ca. 3.360 3 MW vindmøller til at dække Danmarks elforbrug i 2015. 5122x2/3 = 3415.
Hvad angår Golfstrømmen specifikt, svarer Drew Braxland, chef for Turbines & Engineering Services hos Simec Atlantis Energy, som er placeret i London og Edinburgh:
Man kan godt sige, at nogle af områderne med tidevand vest for de britiske øer til dels er påvirket af Golfstrømmen. Men generelt er områderne omkring Golfstrømmen ikke så interessante for os på nuværende tidspunkt, hvor teknologierne stadigvæk er forholdsvist umodne.
Vi er i stedet fokuserede på områder med en høj bølgeaktivitet, som samtidig ligger tæt på befolkningen, og eksisterende infrastruktur, som kan udnytte energien på den bedste måde rent økonomisk. Det øger selvsagt omkostningerne, jo længere væk fra kysten, energien skal transporteres fra.
Golfstrømmen bevæger sig desuden generelt med ca. 2,5 m/s, hvilket svarer til ca. halvdelen af den tophastighed, vi ser i det nordlige Skotland.
Det betyder ikke, at Golfstrømmen ikke kan udnyttes, men det vil nok først ske, når teknologierne er bedre etableret, og priserne tilsvarende er faldet.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
