Jetmotorer arbejder fint med brændstoffer på gasform, men det gør stempelmotorer ikke. Ved benzinmotorer bevirker eksempelvis omskift til gasdrift, at flammefronten når længere ud mod cylinderfladen og forbrændingsrummets øvrige vægge, så at varmebelastningen på kølesystemet stiger, og motorens nytteeffekt reduceres samtidig. Dette forhold er faktisk årsagen til at dieselmotorer er mere økomomiske end benzinmotorer, fordi at med dieselmotorens indsprøjtningsdyser kan forbrændingen placeres, og det er jo en videnskab for sig.
Men angående jetmotorer, såfremt at luftens indhold af eksempelvis metan men også rent brint er højere oppe i 10 km højde, end ved jordoverfladen, kan det være medvirkende årsag til at propelfly ikke dur i stor højde. Men mere betydeligt, kan samme årsag betyde at jetmotorerne faktisk har større nytteeffekt i stor højde, fordi at de faktisk får en anseelig del af deres brændstof direkte fra atmosfæren?
Jeg har forsøgt at studere hvorledes det forholder sig, men umiddelbart kun kunnet udlede at brint % koncentrationen stiger proportionalt med højden. Det kan betyde at friktionsforbrænding eksempelvis meteorer først sker når de kommer så tæt på jorden, at iltindholdet gør det muligt, og standser igen, når brintindholdet bliver for lavt. Men nogen egentlig tabel over sammensætning/højde har jeg ikke fundet.
Det kan være et følsomt emne angående CO2 udledning, fordi at med sådan en tabel kan det vise sig at jetflyenes CO2 belastning er større, end der direkte beregnes, via mængden af påfyldt brændstof på hvert fly.
