Vores læser Carsten Sørensen har spurgt:
Jeg har været i Kina, og en ting, som undrer mig, er, at det tager otte timer at flyve fra Danmark til Kina, men kun syv timer at flyve fra Kina til Danmark.
Et lille ekstra spørgsmål: Når de viser hastigheden i flyet, er det i forhold til jordens ’ground speed’, som de skriver på skærmen. Men er hastigheden ikke højere end det, som de måler den til i forhold til jorden?
Tænker lidt som på med en vindmølle. Hastigheden i midten er lav, men ude i spidsen af vingen er den høj.
Afstanden fra punkt a til punkt b på jorden er vel mindre, end den er i den højde, flyet flyver i?
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor staller et fly?
Ricky Carstens
Vil flyvetiden fra København til New York være den samme som retur, hvis der ikke var vind, eller vil Jordens rotation gøre det hurtigere at flyve retur?
Rasmus Ilsø, chefpilot hos SAS, svarer:
På vores langdistanceflyvninger tager det oftest længere tid at flyve fra øst til vest end fra vest til øst. Dette skyldes, at der som regel er vestenvind i højden på den nordlige halvkugle.
Årsagen til, at vinden altid blæser fra denne retning, er Jordens rotation og Corioliskraften. Dette er de såkaldte jetstrømme, hvor vinden ofte når hastigheder på langt over hundrede kilometer i timen. Kraftigst om vinteren, svagest om sommeren.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvor mange mennesker befinder sig i fly over jorden lige nu?
Ground Speed mest interessant
Det tager eksempelvis cirka ni timer at flyve fra København til Beijing, mens det tager cirka 10 timer at komme hjem igen.
Hastigheden, som vores passagerer ser på skærmen, er den såkaldte Ground Speed, som rigtig nok er hastigheden over jorden. Har man modvind, er den lavere; har man medvind, er den højere.
Grunden til, at vi viser Ground Speed for passagererne, er, at det er den mest interessante, da det jo i sidste ende er den hastighed, der afgør, hvornår man er fremme ved sin destination. Det er også den hastighed, vi regner med i planlægningen af flyvningerne, da den blandt andet er afgørende for brændstofforbruget.
Men i cockpittet måles der også på andre ting. For at flyet overhovedet kan flyve, kræver det, at der er ’lift’ på vingerne. Lift opstår ved, at luften bevæger sig henover vingens bue med en høj hastighed, hvorved der skabes et undertryk. Sammen med en række andre faktorer som vingens udformning og med hvilken vinkel den relative luftstrøm rammer forkanten af vingen, er hastigheden altafgørende.
Jo højere man flyver, jo tyndere er luften. Der er med andre ord længere mellem luftmolekylerne. Det betyder, at flyet skal flyve hurtigere for at få den samme mængde luft over vingen og dermed opretholde det samme lift.
For at piloter blandt andet kan sikre, at der kommer ’den rette mængde luft’ over vingen, er man afhængig af en hastighedsmåler, der måler netop dette forhold, og til det har man et lille rør, der er monteret i luftstrømmen i flyet flyveretning. Den måler flyets ’Indicated Airspeed, som piloten får vist i cockpittet.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan genereres der ilt i fly?
Tre slags hastighed
Piloten får også vist True Airspeed, som er den hastighed, som flyet bevæger sig gennem luften med – uanset mod- eller medvind.
Når flyet flyver tæt på jorden, er Indicated Airspeed og True Airspeed den samme, men jo højere flyet flyver, desto højere vil True Airspeed være, og det skyldes, at luften er tyndere. Derfor er der en interesse i at flyve så højt som muligt.
Så ’vindmølleprincippet’ holder ikke helt, da det er den tyndere luft, der er udslagsgivende.
Vi kan også udelukke Jordens rotation som effekt på tiden, da atmosfæren og dermed den luftstrøm, vi flyver med, følger Jordens rotation.
Der, hvor Jordens rotation har en effekt, er, som nævnt tidligere i svaret, udelukkende i den afbøjning af vinden, der sker som følge af Jordens rotation, også kaldet Corioliskraften. Det er i øvrigt den samme kraft, som får vandet til at dreje rundt, inden det løber ud af afløbet i badekarret.
