Vores læser Frank Pedersen har spurgt:

Hvordan kan det være, at insekter, der normalt kun er aktive om natten, søger hen mod lyskilder, som jo minder om dagen, hvor de ikke er aktive?

Jens Thorving Andersen, Content creator på SEJENS og museumsformidler, Naturhistorisk Museum Aarhus, svarer:

Vi har alle oplevet, at der om sommeren kan ske ting og sager i soveværelset efter mørkets frembrud. Der er selvfølgelig tale om alle de små insekter, der er kommet ind ad vinduet, fordi man har haft lyset tændt.

Kigger man nærmere på gadelamper og belyste skilte, vil man på sommeraftener kunne se et mylder af liv. Liv, man ellers ikke ville opleve – fordi vi mennesker overvejende er dagaktive. Og går vi i søvne, ser vi heller ikke meget.

Men skulle vi nu få lyst til lyst til at tage på ekspedition om natten, så ville vi have masser af teknologiske hjælpemidler. Lommelygter, termiske kikkerter, ekkolokalisering mm. Disse kan hjælpe med at orientere os, når vores egne sanser er svækkede.

Nataktive insekter er – som navnet antyder - primært aktive om natten. Og selvom de har nogle vilde tilpasninger, så er de ikke helt så langt i den teknologiske udvikling. De skal alligevel kunne orientere sig uden hjælp fra solens lys.

Der findes flere teorier, og den, jeg selv er mest fan af (fordi den virker ret fornuftig), er, at insekterne bruger månens lys. Insekterne navigerer altså ved at holde lyset fra månen i en bestemt vinkel.

Hvordan ender dyrene så i vores lyskilder?

Forstil dig, at du er en flot citronmåler, som er en natsommerfugl. Du kommer flyvende i søgen efter mager og navigerer efter månens lys.

Pludselig er der et kraftigt skær. Et lys, der virker voldsommere end månens. Du er nu tvunget til at fokusere på den nye lyskilde, da den lyser i alle retninger.

I modsætning til månen er denne lyskilde inden for rækkevidde, og du vil hurtigt opleve, at du kommer om på den anden side. Værst er det, at du nu flyver i ring om lyset. Du sværmer og sværmer og sværmer, indtil du tilfældigvis rammer et sted, hvor lyset påvirker dig mindre. Nu falder du til ro og vil formentligt blive siddende indtil næste nat.

Det er skæbnen for mange ’natdyr’ - at de pludselig befinder sig i et hav at menneskeskabte lyskilder.

Kan man aktivt opleve fænomenet?

Hvorfor skulle man dog gøre det til en sport at opleve nattens dyr? Måske fordi vi alene har over 2500 arter af natsommerfugle. Sommerfugle, vi sjældent ser, hvis ikke vi holder os vågne.

Hvis man som jeg er kæmpe fan af natsommerfugle (og alle de andre dyregrupper, der især opleves om natten), så er der nogle metoder man kan tage i brug:

Lyslokning
Man sætter en kraftig lyskilde op – gerne på et hvidt lagen eller væg, der kan reflektere lyset.

Besøger man Molslaboratoriet kan man i sommerhalvåret tænde for vores ’lysvæg’. Her kan man på gode lune aftener opleve hundredvis af dyr på én gang.

Kig i vinduer, på lamper og skilte
Der er så mange kunstige lyskilder derude, og chancen for, at nogle dyr er blevet tiltrukket, er stor. Prøv at bemærke det, næste gang du er ude efter mørkets frembrud. Undlad dog at kigge ind ad andre folks vinduer.

Sukker og alkohol
Hvis man vil udnytte dyrenes lugtesans i stedet, så er alkohol og sukker vejen frem.

Bland noget sukker med billig rødvin og hæld det ud over en træstamme. Du kan også lægge tykke stykker snøre i blød og hænge dem op. Sukker kan man ikke lugte, men alkohol er nemt at få færden af. For insekterne betyder lugten af alkohol, at der er sukker i nærheden (alkohol dannes, når sukker gærer).