Spørg Fagfolket: Hvorfor en sluse ved Thyborøn og ikke Oddesund?

Høfderne ved Thyborøn. Illustration: Kystdirektoratet

Vores læser Mogens Nørlem spørger:

Nu er der igen debat om evt. at begrænse vandgennemstrømningen – eller helt lukke med en sluse – ved Thyborøn.

Det er naturligvis for at undgå en masse problemer ved høj vandstand i Limfjorden. Men ville det ikke være billigere, og næsten lige så godt, at gøre det ved Oddesund?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan opførte man 200 meter høje tv-master for 60 år siden?

Henrik Mørup-Petersen, seniorkonsulent hos Rambøll, svarer:

Jeg har selv set på muligheden for at stormflodssikre Limfjorden med en sluse af Venedig-typen ved Oddesundbroen.

En sluse på dette sted kan ikke beskytte Lemvig, men dog kan alle byerne øst for Oddesund beskyttes mod stormflod fra Nordsøen. Desuden er bølgeforhold og sandvandring mindre end ved Thyborøn, hvor en sluse af Venedig-typen vil være umulig.

Den stormflodssluse, som er ved at blive anlagt mellem øerne ud for Venedig, består af pontoner, som normalt ligger i en grube på havbunden. Ved varsel om stormflod kan pontonerne fyldes med trykluft fra en kompressor, som fortrænger vandet i pontonen. Opdriften får dem til at rejse sig op i vandet, så de kan blokere for en højere vandstand uden for slusen.

Det væsentlige problem ved Oddesund er imidlertid vanddybden på over 20 m, som vil være en voldsom teknisk og økonomisk udfordring, da der også er vanskelige jordbundsforhold. Til sammenligning er vanddybden i Venedig vist 12 m og i Kerteminde kun 5 m.

Læs også: Spørg Scientariet: Vil havstigninger vippe kontinentalpladerne?

De to omtalte lokationer. Illustration: Krak

Forlængelse af høfderne

Faktisk har vi tidligere i Rambøll udført et forprojekt til en stormflodssluse af Venedig-typen i Kerteminde, men projektet blev ikke realiseret, da der ikke var et flertal for projektet blandt de berørte ejendomme.

Men ved Thyborøn må der altså arbejdes på andre muligheder for at reducere indstrømningen til Limfjorden ved høj vandstand.

Kystdirektoratet gennemførte i perioden 2009 til 2012 en undersøgelse af udviklingen af Thyborøn Kanal og dennes betydning for stormflodsvandstandene i den vestlige del af Limfjorden. Resultaterne er blandt andet beskrevet i rapporten Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord.

Anbefalingen var en forlængelse af høfderne ved Thyborøn Kanals udmunding imod vest (se foto i toppen af artiklen). Denne løsning er der arbejdet videre med i det netop afsluttede projekt, Coast to Coast Climate Challenge (C2CCC).

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg sad den anden aften og læste om Vestkysten i Ingeniør-arkivet og det var godt nok en lang saga, ikke mindst for udløbet fra Ringkøbing Fjord i Hvide Sande, jeg havde f.eks aldrig hørt om den første uigennemtænkte kanal i starten af 1900-tallet.

Interessant at se at at sagaen stadig ikke er ovre...

  • 5
  • 1

Hvis man rykker en højvandssikring ~500 m vest for Oddensundbroen, er der kun 10 m vand. Så kunne man bygge en separat sikring af Lem Vig, f. eks. ved marinaen. Det give nogle længere bygværker, men generelt nogle enkle og overskuelige projekter.

  • 5
  • 1

Hvis man ønsker at få en historisk oversigt så er der bogen "Stormflod" fra Århus Universitetsforlag. i serien 100 danmmarkshistorier.

  • 6
  • 0

Hvis det havde været i Holland, så ville de undersøge mulighederne for at kunne placere et vandkraft værk ved Thyborøn. De ville bygge et passende dige mod Vesterhavet og benytte høj og lav vandstand på begge sider til at producere energi i begge retninger. Løsningen giver derved indtægter, grøn energi, en dæmning så færgen kan undværes, højtvandssikring så oversvømmelser undgås i hele Limfjorden, god beskæftigelse i området. En gevinst for området.

  • 12
  • 3

I Holland er man enige om at beskytte landet imod ødelæggelse fra havet, så der kan meget lade sig gøre. I Danmark har vi Naturfredningsforeningen der dyrker en bizar lyst til at se havet ødelægge landet, og som tilmed har fået en besynderlig ret til at forhindre kystsikring og anlæg til energiydnyttelse. Det var statsminister Stauning der engang i 30-erne gav dem retten, vist nok fordi han var lidt forlibt i den daværende kvindelige formand. Og den ret har foreningen så misbrugt lige siden. Her går det endda så vidt, at det er forbudt private selv at betale for kystsikring af deres egen ejendom " - Naturfredningsforeningen VIL have lov til den perverse nydelse, at se naturen skyller menneskers værk i havet.

  • 16
  • 19

Folketinget bør spørge

Folketingets partier bør spørge ministeren efter en helt opdateret muligheds og løsnings oversigt, således alle nye og aeldre ideer bliver synlige og politikerne kan vurdere klimasikrings mulighederne og derefter evt efterfølgende igangsaette processer.

  • 1
  • 8
  • ja, der er al mulig grund til at holde sig fra "Venedig-løsningen." Den er jo heller ikke valgt i Venedig-lagunen på grund af sin billighed eller effektivitet, men allene af hensyn til UNESCO og turisternes udsigt.
  • 4
  • 5

ja, der er al mulig grund til at holde sig fra "Venedig-løsningen." Den er jo heller ikke valgt i Venedig-lagunen på grund af sin billighed eller effektivitet, men allene af hensyn til UNESCO og turisternes udsigt.

Tja, det er jo turisternes udsigt Venedig lever af. Ellers kunne man jo bare rive palladserne ned og bygge nogle nye i sikker højde, efterhånden som de enkelte bygniger drukner. Det er formentlig den metode man har brugt de første ~1000 år af Venedigs historie.

  • 12
  • 1

Jørben Bülow Beck, Lemvig, og undertegnede (Torben Larsen, Aalborg) har de seneste 15 år anbefalet, at der etableres en egentlig stormflodsbarriere i Thyborøn Kanal som det kendes fra Holland og andre steder i verden. En stormflodsbarriere står normalt åben og tillader vandskifte mellem Vesterhavet og Limfjorden, men lukkes kortvarigt under stormflod. Sluseanlægget ved Hvide Sande er i realiteten en stormflodsbarriere.

C2CCC-samarbejdet har i 2019 foreslået en indsnævring af kanalen for at hindre stormfloder i den vestlige Limfjord. Vi vurderer, at dette er et teknisk meget usikkert projekt samt, at det er utilstrækkeligt til at forebygge oversvømmelser i Limfjorden ved langvarige stormfloder. C2CCC's forslag er ikke grundigt samfundsøkonomisk underbygget.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten