Spørg Fagfolket: Hvorfor skal det grønne trafiklys være så blændende kraftigt?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvorfor skal det grønne trafiklys være så blændende kraftigt?

Illustration: Bigstock/ktsdesign

Vores læser Ole Ørsted har spurgt:

Siden indførelsen af LED-trafiklys har det undret mig meget, at den grønne farve i mange af dem er så kraftig, at den nærmest blænder i visse situationer, specielt når der er tågedis, da den grønne farve også brydes mere.

Koblet til samme strømkilde afgiver grønne dioder ca. dobbelt så meget lys, og da øjets følsomhed yderligere topper her, er der tale om tæt ved en firedobling i forhold til gult og rødt.

Jeg formoder, at man ved noget sådant de steder, hvor man fabrikerer lyssignalerne, men mange steder i trafikken virker det ikke sådan. Og hvorfor er forskellen så himmelråbende stor fra lys til lys?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor skifter trafiklyset mellem rød og grøn, når der ikke er nogen biler?

Bent Seerup, ITS-manager hos Swarco Danmark, svarer:

Lysstyrken for LED-lanterner er beskrevet i standarden DS/EN 12368. Her er der særlige krav til lysstyrken for rød, gul og grøn med blik for, hvor højt lanternen er placeret – altså om der er tale om en højtsiddende eller lavtsiddende lanterne.

Jo højere en lanterne er placeret, jo højere vil lysstyrken tilsvarende være, eftersom sollyset vil kreere et modlys, som lanternen skal forsøge at bryde.

I Danmark vil lavtsiddende signalers lysstyrke typisk blive indstillet efter level 2, og højtsiddende signaler vil som hovedregel blive indstillet efter grænseværdierne under level 3 – se skema nedenfor.

Her ses beskrivelserne af standarden DS/EN 12368. Illustration: Swarco

Læs også: Spørg Fagfolket: Findes der ikke bedre løsninger for svagtseende end bip-lyde i lyskrydset?

Handler om indstilling

Lysstyrken måles i enheden cd (candela). Der er et relativt stort spænd i bestemmelserne for grænseværdiernes minimum- og maksimum-candela, som det også fremgår af skemaet.

Der anvendes separate strømforsyninger til de enkelte LED-indsatser, hvorfor man ikke kan tale om, at de grønne dioder nødvendigvis afgiver dobbelt så meget lys, da det afhænger af, hvor meget lys den enkelte LED-indsats er indstillet til at skulle udsende.

Det er i sidste ende altid kunden (som regel en kommune), der vælger den endelige lysstyrke for LED-signalerne ved ordreindgivelsen. De fleste udbud refererer til de danske klassevalg. Er der ingen specielle ønsker, leverer vi en henhold til de danske klassevalg, ligesom vores konkurrenter.

Hvis man derfor oplever, at lysstyrken er for høj, kan man fordel tage en snak med sin kommune om muligheden for at sænke lysstyrken. Dog med øje for, at den valgte lysstyrke overholder de gældende regler og standarder på området.

Slutteligt skal det nævnes, at de fleste LED-lanterner er forberedt til natsænkning med op til ca. 25%. Om natten vil der ikke være så kraftigt et modlys, hvilket man også kan medtage i sine drøftelser med trafikafdelingen i sin kommune.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor reagerer lyskrydset på min bil, men ikke på min motorcykel?

Asbjørn Halskov-Sørensen, projektleder, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, supplerer:

Vi kan specificere, hvad vi vil, inden for gældende lovgivning, men det er nok mest almindeligt, at leverandøren indstiller efter egen bedste erfaring iht. de krav, der er gældende. Og ofte sættes niveauet over minimumskravet i standarden, fordi lysstyrken over tid falder efterhånden som lanternerne ældes.

Efterfølgende overvåger vi alle vores signalanlæg for forskellige typer fejl – herunder lampefejl. Overvågningen af lamperne sker ved at måle på strømforbruget i de forskellige signalgrupper. Hvis strømforbruget falder for en given signalgruppe, får vi alarm om lampefejl. Hvis vi ændrer på lysstyrken, ændrer vi også på strømforbruget, og dermed opstår der lampefejl i vores overvågning, hvis ikke der samtidig laves en opdatering af det normerede strømforbrug for gruppen.

Når vi sætter nye anlæg op, kræver vi som oftest natsænkning af LED-lanternerne – netop for at undgå blænding. Sænkningen træder i kraft automatisk vha. en fotosensor, der registrerer, hvor lyst/mørkt der er udenfor. I forbindelse med natsænkningen anvender programmet et andet normalforbrug ifm. overvågningen af lamperne.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og ofte sættes niveauet over minimumskravet i standarden, fordi lysstyrken over tid falder efterhånden som lanternerne ældes.

Mange gadelamper og en del armaturer til f.ex. brug i haller har kompensation for denne ældning, og skruer selv op for strømmen efterhånden som årene går.

Men selvfølgelig, hvis man skruer unødvendigt meget op for lysstyrken, så får man hurtigere solgt nye "pærer".

  • 8
  • 7

Hvorfor skal ovenstående kommentar have negative rektioner ?. Det er en kendt hemmelighed at rigtigt mange virksomheder bruger den slags metoder for at skrue salget op. Se bare printer producenterne og deres farve patroner med chips i der ikke tillod farvepatronen at blive tømt helt eller printere der "tilfældigvis" går i stykker præcis 1 måned efter garantien er udløbet.

  • 7
  • 5

Jeg bor i det nordvestlige Århus, og om natten kan jeg se et trafiklys på Oddervej i Skåde. Det er vel en 8-9 kilometer væk… Det har jeg længe synes var lidt pudsigt.

  • 3
  • 0

Og ofte sættes niveauet over minimumskravet i standarden, fordi lysstyrken over tid falder efterhånden som lanternerne ældes.


Som andre anfører, så medfører kraftigt lys, at pærerne hurtigere ældes.

Det bedste er, at justere lysstyrken ud fra omgivelsernes lys. En god løsning, kunne være at anbringe en fotocelle så lyskurvens lys lyser på den. Da lyset fra en LED lampe normalt blinker lidt, så kan man både måle lysstyrken fra LED'en, og omgivelsesbelysningen.

  • 3
  • 0

Det er kontrasten der betyder noget.
Et andet er de blå lys ved grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland, de er skruet op på fuld styrke. Kan det være hensigtmæssigt at blænde trafikanterne? Hvis det er af hensyn til foto, skulle der overvejes et IR-kamera med større følsomhed.
Hvis der er mulighed for at vælge lysstyrken, så har man sikkert glemt vejledningen.

  • 0
  • 0

Ole Ørsted!
Som jeg forstår dit spørgsmål, drejer det sig om 'en sammenligning af lysstyrken for de 3 forskellige signalfarver', og hvis det er rigtigt, har du jo fået et rigtigt 'Goddag mand-økseskaft' svar fran Swarco!

Jeg har bemærket det samme problem: det grønne signal er alt for kraftigt sammenlignet med de 2 andre farver, og det skyldes de forhold, du selv peger på. Det er sikkert standarden DS/EN 12368, der ikke indeholder de nødvendige oplysninger. Der burde være krav om lavere cd for den grønne lampe, men enten har man ikke været opmærksom på øjets egenskaber i den henseende, eller også har det været for dyrt at tilpasse individuelt (for det kan da ikke være et teknisk problem)?

Det betyder nok i praksis, at hvis gult & rødt ligger nær minimum grænsen efter standarden, ligger grønt (som øjet opfatter det!) nær maximum grænsen. Det er uklart for mig, hvad Swarco mener med: særlige krav til lysstyrken for rød, gul og grøn, men det drejer sig tilsyneladende kun om højdeplaceringer af alle 3 signaler, og ikke om nogen individuel tilpasning af grønt i forhold til rødt & gult!

  • 1
  • 0

Til Jan C!

Du skriver: konstrasten betyder noget, men du mener nok mætningen. Man kan ikke tale om kontrast i en enkelt farve, men mætningen kan være lav eller høj, og den er høj i lyssignalerne. Bl.a. derfor, virker den grønne (og den blå, som du omtaler og som politiet bruger!) voldsom for øjet.

  • 0
  • 0

Tak. Kontrasten betyder noget når der skal kunne skelnes, mens mætningen har indflydelse på om det blænder.
Det er specielt når det er mørkt det blænder, da øjet ikke kan følge blændeblink (eller stroboskop-blitz)

  • 0
  • 0

Det var godt nok en overraskelse pludselig at støde på et spørgsmål jeg har rejst for længe siden, da overgangen til LED i trafiklys er 10+år.
Nej, svaret fra Swarco bliver ingen klogere af, da jeg påpeger den generelt meget store forskel fra tidl. trafiklys med glødepærer og farvet glas, til styrker på det grønne lys som mange andre også har bemærket gennem de senere år. Skulle jeg tage Swarcos forklaring for gode varer, har de så IKKE opfyldt kravene tidligere, eller?
Jeg er selv i fin dialog med min kommune der godt kan se problemet, og nok så væsentligt en energibesparelse som igen giver væsentlig længere levetid.

For år tilbage har jeg taget flere billeder og lavet målinger, der klart beviser en forøgelse til det dobbelte eller mere på flere af de dengang nyopsatte LEDs, mens der fortsat var glødepærer i enkelte.
Som en læser skriver, kan han se de grønne lys på flere kilometers afstand i nattemørket, og nu kommer måske det væsentligste spørgsmål: Er det vigtigere at kunne se om der er grønt eller rødt ved et trafiklys?

Jeg bor på Møn i Vordingborg kommune, der i dag har udskiftet al gadebelysning til nedadrettet lys, og siden foråret 2017 har Møn været certificeret som Dark Sky Community, så også derfor er det lidt grotesk at se de grønne trafiklys som den kraftigeste lysgiver i nattemørket.

Endeligt skal det jo bemærkes, at mindst 10% af alle mænd er farveblinde, typisk i det grønne område. Kan det være en del af forklaringen:-)

ps: jeg har ikke fået nyhedsbreve et års tid fra ing.dk, da jeg i lighed med Danny Kaa´s indlæg, blev så røvtræt af de facebook-agtige tommelfingre - så skriv dog et par linier så vi andre forstår hvad børnehaven mener!

  • 3
  • 2

En mulig forklaring kan være at LED-lyset er mere fokuseret end i en tilsvarende glødepære. Dermed opleves det kraftigere hvis men befinder sig i den fokuserede lyskegle, på trods af at det teknisk set udstråler samme lysmængde.

  • 1
  • 0

Tak for kommentarer:-)
Inden vi nu hopper over i individuelle oplevelser o.a. andre forklaringer, påpeger jeg blot et par reeele facts, så lad os holde os til dem:
1) Øjets følsomhed er godt 4gg. højere i det grønne område fremfor det røde, altså hos en normaltseende uden farveblindhed.
2) Ved filtreing af lyset fra en glødepære med stort indhold af rødt lys og meget lidt grønt lys, virker en rød, gul og grøn filtrering af lyset derfor som tæt på ens i styrke for øjet, mens en LED udsender langt mere lys i det blå/grønne område, hvorfor samme filtrering nu udsender langt mere grønt lys. Simple og målbare facts!
3) Det grønne lys brydes mere i regn og tåge end det røde, hvilket kan give en lille hjælp til forklaringen på det nu kraftigere grøne lys, men pænt mange trafikanter har bemærket det kraftigere grønne lys fra de nye LED-trafiklys som kan ses på flere kilometers afstand. Da klodens lysforureing er steget mere end 400% siden 90érne, kunne vi måske også her skrue bare lidt ned for blusset.

Det er fint vi har fået billigt og energisparende LED, nu tonser vi det så bare op i himlen, ud i landskabet og ind til naboen, og lyskvaliteten på meget af LED-lyset til udendørsbrug, kan næsten sammenlignes med de gamle 640 rør med "grisestaldslys", uff.
Det er jo desværre langtfra al teknologisk udvikling der også er en forbedring af kvaliteten. Intet nævnt - intet glemt :-)

  • 1
  • 1

Det er ikke bare det grønne lys, som er alt for kraftigt. Alle tre farver lyser alt for kraftigt om natten, og mange lyskryds er blændende når det er mørkt. Jeg vil gerne medgive, at det er blevet lidt bedre de sidste par år, men det er stadigvæk et problem mange steder.
Glødepærerne kunne være svære at se i sol, og her er lysdioderne bedre. Men hvorfor reguleres lysstyrken ikke i henhold til døgnet? At et lyskryds blænder øger riskoen for ulykker, og det er da forhåbentligt ikke et mål?
Men selvfølgelig, som det er blevet nævnt her i tråden, så kan man mistænke producenter for at ønske at sænke levetiden. Og jeg gad godt se en LED lampe, som holder de 50k timer, som oftest nævnes. Ja, det kan laves, men hvilken fabrikant vil være interesseret i det?

  • 0
  • 1

Tja, vi kan da godt mistænke producenterne, men det behøver vi jo egentligt ikke, altså at mistænke dem, for det er vel en kendt sag af stort set alle forbrugere, at pærer, pcér, printere, mobiltelefoner o.s.v. har en stærkt begrænset levetid i dag og indbygget "time out".
Alle ved det, kun producenterne benægter det!
De glemmer vist, at vi andre også kan finde ud af at skille skidtet ad og teste det, og iøvrigt nøje inspicere de enkelte komponenter, og her kommer det gamle ordsprog "ingen kæde er stærkere end det svageste led" virkelig til sin ret. Den lille IC-kreds el. kondensator til en krone eller to, er erstattet af en 5-øres komponent, og sådan er det!

Det er meget godt vi vil spare energi og dermed forurening, men HELE regnestykket skal vel rime?
Det er kun godt 10 år siden de første LED-lysrør i millionvis indtog markedet. I dag er mere end 90% forlængst afleverert på genbrugsstationerne, der nu skal adskille skidtet i metal- plastik- og elektronikskrot af meget forskellig karakter. Det samme gælder alle LED-pærerne.
Til orientering bruges fortsat masser af glødepærer til skibsfartens lanterner, da det handler om sikkerhed i storm, regn og kulde, og her skal ikke sidde en kinesisk LED-driver med billig elektronik i noget som helst. Det godkender søfarten helt enkelt ikke, og det skal vi andre nok være rigtigt glade for.

Det kan da godt være der står Philips, Osram el.a. "kvalitetsmærke" på pakken, men det der er inden i pakken, kommer i 99% tilfælde fra Kina-lande.
Hvorfor mon så mange kineske turister hvert år kommer så storsmilende til København?
Fordi det er os der har betalt billetten!

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten