Spørg Fagfolket: Hvorfor ser tidevandet forskelligt ud rundt om i verden?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvorfor ser tidevandet forskelligt ud rundt om i verden?

Illustration: Bigstock/viczast

Vores læser Poul Ennemark har spurgt:

Hvorfor er der stor forskel mellem ebbe og flod forskellige steder i verden? Månens trækkraft må da cirka være den samme over alt på Jorden?

På samme vis har Michael Svendsen spurgt:

Hvorfor er der forskel på tidevandshøjder? Måne og sol har vel samme tiltrækningskraft på samme breddegrad?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad er det for nogle meterbrede iskrystaller, de har i Norge?

Mads Hvid Ribergaard, seniorforsker på DMI, svarer:

Forskellen mellem ebbe og flod skyldes placeringen af Månen og Solen i forhold til Jorden. Jorden drejer rundt om sig selv på præcis 24 timer, hvilket vil sige, at Solen befinder sig i samme retning hver 24. time og i samme plan hver 12. time.

Dette gælder ikke for Månen, da den også drejer rundt om Jorden, som igen drejer rundt om Solen. For Månen er de tilsvarende tider 24 timer og 50 minutter, hhv. 12 timer og 25 minutter.

Ligger Solen, Jorden og Månen i samme plan (nymåne eller fuldmåne), forstærkes tidevandet, da Solens og Månens bidrag til tidevandet 'trækker i samme plan'.

Modsat, ligger de i forskelligt plan (halvmåne), er den resulterende tidevandskraft fra Månen og Solen svækket. Man taler om springflod hhv. nipflod. Der kan læses mere herom på denne side inkl. grafik fremstilling.

Læs også: Spørg Fagfolket: Påvirker klimaforandringerne DMI’s vejrmodeller?

Landmasser og havdybder er årsagen

Svaret på andet spørgsmål er kort fortalt, at tidevandshøjderne er meget uensartede rundt omkring i verden pga. tilstedeværensen af landmasser og uens havdybder. Indsnævringer kan enten forstærke tidevandet eller dræne energien.

Månens og Solens forskellige tiltrækningskraft skaber en vertikal højdeforskel – eller buler – i havoverfladen på op mod en halv meter. Denne højdeforskel sætter gang i en horisontal bølgebevægelse pga. højdeforskellen.

Man kan billedligt sige, at ’vandet gerne vil ligge vandret’, og man kan sammenligne det med et badekar, der skvulper. Der opstår en trykgradient fra høj vandstand mod lav vandstand, der sætter vandet i bevægelse. Disse horisontale og meget lange tidevandsbølger breder sig rundt omkring i Verdenshavet.

Uden kyster ville tidevandet maksimalt være omkring en halv meter. Tilstedeværelsen af kyster og uens havdybder bevirker imidlertid, at tidevandet langt fra ensartet rundt omkring på Jorden.

Nogle steder kan indsnævringer bevirke, at bølgeenergien forstærkes og fokuseres, mens en indsnævring andre steder modsat kan dræne energien pga. friktion fra kyster og/eller havbunden. Eksempelvis forstærkes tidevandet i Den Engelske Kanal og Det Irske Hav, hvor vandstandsforskellen nogle steder overstiger 10 meter.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor påvirker kold vind min cykelhastighed mere?

Stor forskel på teori og praksis

Modsat drænes energien igennem de danske farvande gennem Kattegat, Bælthavet og til Østersøen, hvor tidevandet til sidst er reduceret til få centimeter. Ydermere kan tidevandsbølger interferere og hermed forstærke eller svække hinanden.

Dette er det virkelige tidevand, hvilket i praksis er langt fra det teoretiske tidevand, som er beregnet på en jord uden kyster, og hvor vandstandsforskellen ikke overstiger en meter.

Man kan ikke umiddelbart forudsige, hvor tidevandet vil være kraftigt eller svagt uden enten at foretage observationer eller at opsætte en havmodel. Et eksempel på det sidste kan ses på ocean.dmi.dk (vælg: vandstand + Nordatlanten og start animation ">>"), hvor man kan animere den aktuelle vandstand.

En animation giver dermed en god fornemmelse af tidevandsbølgerne til trods for, at modellen også inkluderer andre faktorer, der også har betydning for vandstanden som f.eks. vindstuvning.

Tidevandet er dog oftest det kraftigste bidrag til den aktuelle vandstand i store dele af Verdenshavet.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har fundet en årsvariation også, i hvert fald for Nordatlanten og Danmark.
Det startede med at se om vandstanden ændrede sig i Reykjavik med afsmeltning på Grønland hen over året. Det er ikke muligt at se i forhold til andre variationer.
Jeg fandt derimod en variation på 100mm mellem forår (lavest) og efterår.
Det undersøgte jeg så også for Korsør og Slipshavn, hvor jeg fandt samme variation hen over året med laveste vandstand om foråret.
Min egen forklaring er, at det er lufttrykket som giver den variation. Vind og vindretning kan også give et bidrag men mangel på data gør at jeg ikke er gået videre.
En pascal svarer til 10m/100000 = 0,1mm vandstand, eller en millibar = 1cm.

DMI må gerne byde ind med deres data og viden.

  • 2
  • 1

Min egen forklaring er, at det er lufttrykket som giver den variation. Vind og vindretning kan også give et bidrag men mangel på data gør at jeg ikke er gået videre.


Det er da muligt, at det har en indflydelse, men der er nu også årsvariationer på det astronomiske tidevand.

I april og oktober er der normalt den største forskel på nipflod og springflod. Ved Esbjerg vil tidevandsforskellen være på over 2 meter ved springflod og cirka 1 meter ved nipflod.

Midt på sommeren og vinteren er der ikke den samme forskel mellem springflod og nipflod. Ofte noget i retning af 1,8 / 1,3 meter.

(Bemærk, at jeg alene udtaler mig om tidevandsforskellen, ikke den absolutte vandstand. Ved genlæsning af dit indlæg kan jeg se, at det nok var den absolutte vandstand, du refererede til.)

  • 1
  • 0

(Bemærk, at jeg alene udtaler mig om tidevandsforskellen, ikke den absolutte vandstand. Ved genlæsning af dit indlæg kan jeg se, at det nok var den absolutte vandstand, du refererede til.)


Ja, det var det, for det er taget fra middelvandstand for hver måned, og med 50 til 100 års værdier må de daglige variationer jævnes ud uden at der bliver nogen foldning med månens placering.
Fra Reykjavik har jeg også lufttrykket midlet for hver måned og det ser ud til at følge vandstanden. Højeste tryk om foråret.
Jeg var forbavset over at der dukkede sådan et signal op (10 cm), men jeg orker ikke med mine værktøjer at undersøge områdets udstrækning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten