Vores læser Poul Ennemark har spurgt:

Hvorfor er der stor forskel mellem ebbe og flod forskellige steder i verden? Månens trækkraft må da cirka være den samme over alt på Jorden?

På samme vis har Michael Svendsen spurgt:

Hvorfor er der forskel på tidevandshøjder? Måne og sol har vel samme tiltrækningskraft på samme breddegrad?

Mads Hvid Ribergaard, seniorforsker på DMI, svarer:

Forskellen mellem ebbe og flod skyldes placeringen af Månen og Solen i forhold til Jorden. Jorden drejer rundt om sig selv på præcis 24 timer, hvilket vil sige, at Solen befinder sig i samme retning hver 24. time og i samme plan hver 12. time.

Dette gælder ikke for Månen, da den også drejer rundt om Jorden, som igen drejer rundt om Solen. For Månen er de tilsvarende tider 24 timer og 50 minutter, hhv. 12 timer og 25 minutter.

Ligger Solen, Jorden og Månen i samme plan (nymåne eller fuldmåne), forstærkes tidevandet, da Solens og Månens bidrag til tidevandet 'trækker i samme plan'.

Modsat, ligger de i forskelligt plan (halvmåne), er den resulterende tidevandskraft fra Månen og Solen svækket. Man taler om springflod hhv. nipflod. Der kan læses mere herom på denne side inkl. grafik fremstilling.

Landmasser og havdybder er årsagen

Svaret på andet spørgsmål er kort fortalt, at tidevandshøjderne er meget uensartede rundt omkring i verden pga. tilstedeværensen af landmasser og uens havdybder. Indsnævringer kan enten forstærke tidevandet eller dræne energien.

Månens og Solens forskellige tiltrækningskraft skaber en vertikal højdeforskel – eller buler – i havoverfladen på op mod en halv meter. Denne højdeforskel sætter gang i en horisontal bølgebevægelse pga. højdeforskellen.

Man kan billedligt sige, at ’vandet gerne vil ligge vandret’, og man kan sammenligne det med et badekar, der skvulper. Der opstår en trykgradient fra høj vandstand mod lav vandstand, der sætter vandet i bevægelse. Disse horisontale og meget lange tidevandsbølger breder sig rundt omkring i Verdenshavet.

Uden kyster ville tidevandet maksimalt være omkring en halv meter. Tilstedeværelsen af kyster og uens havdybder bevirker imidlertid, at tidevandet langt fra ensartet rundt omkring på Jorden.

Nogle steder kan indsnævringer bevirke, at bølgeenergien forstærkes og fokuseres, mens en indsnævring andre steder modsat kan dræne energien pga. friktion fra kyster og/eller havbunden. Eksempelvis forstærkes tidevandet i Den Engelske Kanal og Det Irske Hav, hvor vandstandsforskellen nogle steder overstiger 10 meter.

Stor forskel på teori og praksis

Modsat drænes energien igennem de danske farvande gennem Kattegat, Bælthavet og til Østersøen, hvor tidevandet til sidst er reduceret til få centimeter. Ydermere kan tidevandsbølger interferere og hermed forstærke eller svække hinanden.

Dette er det virkelige tidevand, hvilket i praksis er langt fra det teoretiske tidevand, som er beregnet på en jord uden kyster, og hvor vandstandsforskellen ikke overstiger en meter.

Man kan ikke umiddelbart forudsige, hvor tidevandet vil være kraftigt eller svagt uden enten at foretage observationer eller at opsætte en havmodel. Et eksempel på det sidste kan ses på ocean.dmi.dk (vælg: vandstand + Nordatlanten og start animation ">>"), hvor man kan animere den aktuelle vandstand.

En animation giver dermed en god fornemmelse af tidevandsbølgerne til trods for, at modellen også inkluderer andre faktorer, der også har betydning for vandstanden som f.eks. vindstuvning.

Tidevandet er dog oftest det kraftigste bidrag til den aktuelle vandstand i store dele af Verdenshavet.