Spørg Fagfolket: Hvorfor er der så få jordskælv i polarområderne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvorfor er der så få jordskælv i polarområderne?

Tasiilaq i Grønland Illustration: Bigstock/icarmen13

Vores læser Jens Ove Nielsen har spurgt:

Når man ser på et verdenskortet over registrering af jordskælv, er der meget få jordskælv i polarområderne.

Er der en god forklaring på det?

Læs også: Spørg Fagfolket: Er Alperne gået i stå?

Tine Larsen, seniorforsker i Geus, svarer:

Langt de fleste jordskælv finder sted langs kanterne af de store, stive lithosfæreplader, som udgør Jordens ydre skal. Der kommer også jordskælv inde på pladerne, men de er almindeligvis knap så kraftige som jordskælvene langs pladegrænserne.

Der er ikke nogen pladegrænser direkte gennem polerne. Den Midtatlantiske Ryg skærer gennem Island og slynger sig op forbi Nordøstgrønland. Den er grænseområde mellem den Nordamerikanske Plade og den Eurasiske plade. Der er mange jordskælv langs den Midtatlantiske Ryg, men de er sjældent særlig store.

Vi har mange jordskælv i Grønland. Heldigvis er langt de fleste så små, at kun få mennesker mærker dem.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Jordskælv registreret over en periode på 3 måneder. Den grønne linje ned gennem Atlanterhavet er jordskælvene langs den midt-atlantiske ryg. Illustration: Geus

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan bliver DMI’s tørkeindeks beregnet?

Isen hæmmer jordskælvene

De grønlandske jordskælv, som GEUS registrerer, kan findes på vores hjemmeside. Listen opdateres, når vi har analyseret et nyt jordskælv.

Analysen foregår manuelt, fordi der er stor afstand mellem seismograferne, og de små jordskælv har et lavt signal-støj-forhold.

Illustration: Google Maps

Trykket fra de store iskapper virker hæmmende på jordskælv. Derfor har vi ikke mange jordskælv under Grønlands indlandsis og i den centrale del af Antarktis.

Endelig spiller det ind, at små jordskælv kun bliver registreret, hvis der er en seismograf i nærheden. Med lang afstand til både pladegrænser og seismografer, er der sandsynligvis mange små jordskælv i polområderne, som ikke bliver registreret.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten