Spørg Fagfolket: Hvorfor rådner blæksprutterogn ikke?

Det er formentlig rognen fra denne Sepia officinalis-blæksprutte, hunnen har lagt i garnet. Illustration: Bigstock/bennymarty

Vores læser Leif Baden har sendt os følgende spørgsmål:

Som mangeårig fiskeskipper, herunder tungefisker i Nordsøen, har jeg ofte undret mig over et fænomen:

Ved sæsonens afslutning blev tunge-garnene kørt fra borde og op i store træ-tremmekasser. Garnene indeholdt undertiden store mængder organisk materiale såsom tang, eremitkrebs, knuste krabber, konksnegle, undermålsfisk og blæksprutterogn i store klaser.

Disse kasser blev opbevaret både inden- og udendørs, men ved forårets komme var alt organisk materiale forsvundet/rådnet væk. Tilbage var ikke engang skalrester af krabber eller fiskeben, men kun konksneglehuse - og blæksprutterogn!

Jeg tror, at rognen stammer fra Sepia, da vi ikke så sjældent fangede et eksemplar af den på samme steder, hvor rognen nogle gange kunne optræde massivt.

Læs også: Spørg Fagfolket: Er kapsler med fiskeolie lige så nyttige som fisk?

Æggene befinder sig i en klar geleagtig stilket kugle Ø ca. 5-7 mm, og disse kugler er samlet i et knippe à la ballonmanden i Tivoli. Knippet er typisk 12-15 cm stort og kan variere lidt i størrelse, og æg(kapslerne) har et fælles fæstepunkt (som en stor klase vindruer), som jeg formoder, sidder forneden og er fastgjort til grovere dele af bunden.

Lidt senere får æggene (fostrene) tydelige bittesmå sorte øjne. Her kan man faktisk med lup (trådtæller) se en meget lille blæksprutte. Det er i disse stadier, vi får flest af dem i garnene.

Ægknipperne, eller klaserne, om du vil, var relativ nemme at stryge af garnene med hænderne, selv om der altid blev siddende noget af stilken.

De var blevet reduceret til en meget sej, undertiden orange masse, men ellers fysisk meget solid og sammenhængende. Hvad er det i blæksprutterognen, som forhindrer den totale opløsning/forrådnelse, som ellers alt det andet undergår under de aktuelle opbevaringsforhold?

Der må være et stof i den rogn, som hindrer forrådnelsen?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan piller man rejer på maskine?

Lars Skou Olsen, kurator og teknisk chef på Den Blå Planet, svarer:

Først skal vi lige have fastslået, hvilken art af blæksprutter æggene kommer fra.

Den mest almindelige tiarmede blæksprutte er Loligo vulgaris også kaldet Europæisk blæksprutte eller loligoblæksprutte. Og så er der Sepia officinalis, også kaldet sepiablæksprutte, som også er tiarmet.

Loligo lever pelagisk, hvilket vil sige, at de svømmer rundt i det åbne hav. Sepiablæksprutten lever derimod tættere ved bunden og er ikke pelagisk. De er snarere det, man kalder bentiske.

Det er to meget forskellige blækspruttearter, og du har helt ret i, at loligoblæksprutten er meget vanskelig at holde i et akvarium. Sepiablæksprutter kan man derimod sagtens holde i akvarier, og det er muligt at opdrætte dem i fangenskab.

Derfor er der også forsket mere i Sepiablæksprutters liv, og ud fra din beskrivelse lyder det også som om, at det er Sepiablæksprutteæg, vi snakker om.

Læs også: Spørg Fagfolket: Er det i virkeligheden kvinden, der bestemmer barnets køn?

Sepiaæg er af en meget kompleks opbygning. Lidt enkelt beskrevet, så består de af et beskyttende lag særlige proteiner, der danner et tæt netværk af bakteriebeskyttelse og en fysisk beskyttelse af selve ægget og det foster, der udvikler sig.

Så Sepiaæggene er både fysisk og kemisk beskyttet mod slag og bakterier.

>
Æg fra Sepia-blæksprutten. Illustration: Holger Krisp/Wikimedia Commons

Denne kombination af proteiners antiseptiske virkning hindrer, at bakterier nedbryder æggehvide og æggeblomme. Samtidig beskytter antibakterie-proteinerne de proteiner, der er danner selve ægkapslerne.

Denne måde at yngle på kræver en specialiseret tilpasning. Sepiablæksprutter lægger deres æg, hvor æggene er meget eksponeret for bølger og kan blive kastet meget rundt og få tryk og slag. Samtidig er ægkapslerne udsat for et stort pres af nedbrydende bakterier fra omgivelserne.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er æggeskallen nogle gange svær at få af?

Tilpasningen med proteiner, der danner en beskyttende skal, der så sikres af proteiner, der hindrer bakterier i at nedbryde ægkapslen og samtidig hindrer bakterier og svampe i at angribe æggeblomme og æggehvide er det, der er grundlaget for, at der kan udvikle sig en unge inde i ægkapslen.

Det, du så har bemærket på de ægkapsler, der har ligget, er, at beskyttelsen har virket. Hverken ægkapsel, blomme eller hvide er rådnet, men er tørret lidt ind.

Grunden til, at de virker anderledes i konsistens og farve, er sandsynligvis, at de er udtørret, fordi ægkapslen er diffusions-åben, så de kan tørre ud i et vist omfang.

Det skal lige bemærkes, at når ægkapslen fjernes fra vandet, så stopper udviklingen af ægget.

Se evt. mere i forskningsartikken: How Egg Case Proteins Can Protect Cuttlefish Offspring?

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.