Vores læser Peter Hansen har spurgt:

Jeg har mange gange undret mig over, hvorfor skyggen på Månen nogle gange er helt lige i stedet for buet?

Søren Frandsen, lektor emeritus på Institut for Astronomi og Fysik, Aarhus Universitet, svarer:

Det handler om vinkler.

På vej fra nymåne til halvmåne har Månen den klassiske måneform med to konkave buer, mens halvmånen er defineret ved, at måneskiven er omtrentligt halvt oplyst. Kurven mellem den lyse og mørke del af Månen er næsten en ret linje.

Det sker hver 14. dag en enkelt nat på vej mod enten nymåne eller fuldmåne, når Månen ses i en vinkel på ca. 90 grader fra Solen set fra Jorden.

Når det så ikke gælder helt præcist, skyldes det, at delelinjen mellem den lyse og mørke del ikke altid er helt lige under halvmåne, for det kræver, at måne, jord og sol udgør en retvinklet trekant, og det er ikke altid tilfældet.

Det skyldes de elliptiske baner, som jord og måne bevæger sig i, samt at Jordens baneplan i bevægelsen omkring Solen og Månens baneplan omkring Jorden hælder i forhold til hinanden.

Efterhånden som Månen bliver mere og mere belyst (og vinklen mellem sol og måne vokser sig større end 90 grader), nærmer man sig fuldmåne, og derefter aftager vinklen, indtil den er tæt på 0 grader ved nymåne, hvor Månen står næsten i samme retning som Solen.

En gang imellem kan man også være heldig at se en solformørkelse. Det skyldes, at Månen af og til bevæger sig præcist ind mellem Solen og Jorden og derved skygger helt for belysningen af et lille område af Jorden. Det sker som regel kun en enkelt gang om året, at vi ser en næsten fuldkommen formørkelse, når alle banerne passer sammen til det.
|
Måneformørkelser finder sted, når Månen kommer helt ind i Jordens skygge ved fuldmåne og ses som en rød skive (blodmåne).