Spørg Fagfolket: Hvorfor larmer nogle redningshelikoptere mere end andre?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvorfor larmer nogle redningshelikoptere mere end andre?

Illustration: Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning

Vores læser Steffen Poulsen spørger:

Vi ved alle sammen, hvordan en helikopter skal lyde: Chop-chop-chop-chop-chop-chop.

Hvad i alverden har man gjort ved de københavnske lægehelikoptere? De er jo næsten lydløse! Det er jo genialt!

Desuden har Peter Kyllesbeck for – indrømmet – et godt stykke tid siden spurgt:

Jeg bor på vestsiden af Valby bakke under flyveruten for den nye ambulancehelikopter.

Når den har retning mod Riget, kan den høres ca. halvandet minut, før den kommer, hvorefter lyden forsvinder ganske hurtigt efter passage. Den anden vej tager den en nordligere rute.

Jeg føler mig ofte som Radar i MASH: ’incomming choppers’. Når den nye redningshelikopter EH 101 kommer samme vej, høres den kun ca. et halvt før. Hvad kan årsagen være til denne forskel?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er Skejby Sygehus' helipad placeret oven på et kæmpe gitter?

’NØP’, som er helikopterpilot i Flyvevåbnet, svarer:

Ambulancehelikopteren, der ofte kommer til København på vej til og fra Rigshospitalet, er, som konstateret i første spørgsmål, en af de helikoptere, der typisk høres mindre.

Helikoptertypen (EC135) er en moderne, og ikke særligt tung helikopter, som er designet til at operere i eller over bebyggede områder og er blevet optimeret til at genere mindst muligt.

Den er udstyret med en speciel type halerotor, kaldet Fenestron, hvor halerotoren er bygget ind i helikopterens hale, ikke sat udenpå. Dette reducerer de dele af helikopterens lyd, der kommer fra halerotoren væsentligt, særligt hvis man lytter til helikopteren nedefra.

Alle helikoptere producerer også lyd fra hovedrotor, gearkasse og motorer. Designet af hver af disse dele påvirker, hvor støjende en helikopter virker og giver hver helikoptertype et særligt lydbillede.

Helikopterens vægt gør en forskel. En ambulancehelikopter vejer op mod 3 ton, hvor Forsvarets redningshelikopter (EH101) til sammenligning vejer op mod 15 ton. Jo mere der skal løftes, jo større og kraftigere skal alle dele være, og jo mere luft skal der flyttes. Dette betyder typisk kraftigere lyd.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor har Seahawk-helikoptere højderorslignende vinger på halebommen?

Lyden bliver båret med vinden

I spørgsmål 2 bemærkes det, at ambulancehelikopteren (EC135) høres tidligere, end redningshelikopteren (EH101). Dette kan skyldes flere faktorer.

Det er ikke alle typer lyde, der opfattes lige støjende. En dyb og ensartet rumlen vil typisk virke mindre generende end en højfrekvent eller varierende lyd.

Når en helikopter flyver direkte mod en position, vil lyden fra hovedrotorbladene normalt være mere fremtrædende for lytteren end de andre lydkilder. En helikopter i bevægelse vil have et noget anderledes lydbillede end en helikopter, der hænger stille.

Sammensætningen og styrken af forskellige frekvenser omkring helikopteren vil variere alt efter helikopterens afstand, højde, hastighed og relative vinkel i forhold til lytteren. Jo højere helikopteren flyver, jo tidligere vil den typisk kunne høres, men med lavere lyd.

Lyden vil desuden blive ’båret’ med vinden, så helikopteren vil kunne høres længere væk i vindretningen end op mod vinden.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor siger en helikopter chop-chop-chop?

Forskellige blade

Ambulancehelikopteren (EC135) har en hovedrotor med fire ’almindelige’ blade, som kører med ca. 395 omdrejninger i minuttet.

Redningshelikopteren (EH101) har en hovedrotor med fem blade, der kører med cirka 215 omdrejninger i minuttet. Det er en særlig type hovedrotorblade kaldet BERP (British Experimental Rotor Programme), hvor det yderste stykke af bladet er formet som et stort skovlblad, og hvor bladets yderkant er buet nedad.

Her ses en EH101-helikopter med NATO-kaldenavnet 'MERLIN', også kaldet DMRH, Danish Multi Role Helicopter. Illustration: Rigshospitalet

Dette gør, at luften, der passerer bladets yderste stykke, ikke så let kommer op i nærheden af lydens hastighed (trans-sonisk), samt at størrelsen af de randhvirvler, der skabes på bladet, er noget mindre, end de ellers ville have været. Dette øger bladets effekt, og mindsker samtidig lyden noget.

Den buede yderkant medfører også, at under fremadflyvning bliver rotorlyden (og turbulensen) mere retningsbestemt nedad og bagud, hvorfor den ikke høres så meget forfra.

Frekvensen af lyden fra rotoren ændres til en højere frekvens ved højere helikopterhastigheder på grund af dopplereffekten – ligesom lyden fra en ambulance er forskellig, alt efter om den kører mod eller fra en.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor lægger man det skrøbelige hoved forrest i ambulancen?

Ikke meget chop-chop

Så selv om ambulancehelikopteren objektivt udsender mindre lyd, er det ikke ensbetydende med, at den altid opfattes som mindre støjende, hvilket kan være grunden til, at den bemærkes tidligere end redningshelikopteren.

Lidt bonus-info:

Som beskrevet i første spørgsmål siger nogle helikoptere ’chop-chop-chop’. Det er dog de færreste.

Dette er den typiske beskrivelse af lydbilledet af en hel bestemt helikoptertype, nemlig UH-1 Iroquois, også kaldet en Huey.

Lyden man hører, når en UH-1 kommer flyvende, kommer hovedsageligt fra hovedrotoren. Den er atypisk ved kun at have to, meget brede og lange rotorblade, monteret i fast forbindelse over for hinanden, så de kan bevæge sig op og ned i forhold til rotormasten, lidt som en gynge kan vippe op og ned (Semi-rigid, underslung rotor system).

Rotorbladenes form og rotorens opbygning skaber trans-soniske smæld og kraftige randhvirvler - derfor lyden: ’chop-chop-chop’.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten