Vores læser Erik B. Madsen spørger:
Af og til klør det et eller andet sted på ens hud. Hvis der ikke lige har anbragt sig et fremmedlegeme - dødt eller levende - på stedet, hvorfor klør det så?
Og hvorfor forsvinder denne kløen, blot man kradser et par gange på stedet med en negl?
Jesper Elberling, overlæge og klinisk lektor på Herlev og Gentofte Hospitalers hud- og allergiafdeling, svarer:
Læs også: Kløe fra myggestik eller eksem? Prøv med et varmt bad
Kløe defineres som en ubehagelig sanseoplevelse, der udløser en trang til at kradse. Kløe signaleres til hjernen via kløenervers forgreninger fra de yderste hudlag. Disse primære kløenerver forbindes i rygmarven med sekundære kløenerver, som videresender kløesignalet til hjernen. Dette er illustreret i figur 1 nedenfor.
Når man kradser på huden, aktiverer man hudens smertenerver, som, parallelt med kløenerverne, løber til rygmarven, jf. figur 1.
I rygmarven sker en kradsbetinget hæmning af kløe, ved at smertesignalet aktiverer de såkaldte BHLHB5-interneuroner, se figur 2, som illustrerer smerte- og kløenervernes individuelle forbindelser i rygmarven, samt det kløehæmmende interneuron BHLHB5, som ved aktivering fra smertefibre kan hæmme kløesignalet i rygmarven.
Hvor krads og afkøling kan lindre og undertrykke oplevelsen af kløe, er det velkendt, at opvarmning af huden kan øge kløenervernes følsomhed.
Dette skyldes tilstedeværelse af temperaturfølsomme receptorer på hudens kløenerver. Aktivering af disse receptorer med varme vil øge nervernes følsomhed for kløefremkaldende stimuli, hvorved f.eks. en helt diskret kløe kan blive betydelig kraftigere.
Dette kan typisk ske, når man om aftenen lægger sig under en varm dyne.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor snotter vi?
Spontan kløe kan have flere forklaringer, men mekanismerne er endnu dårligt beskrevet.
Kløenervernes følsomhed afhænger af flere faktorer. Specielt bør nævnes hudtørhed, som kan øge hudens kløeaktivering betydeligt. Dette kan forebygges ved at bruge fede cremer, f.eks. i vintermånederne og efter badning.
En øget opmærksomhed på kløe kan også ændre og forstærke vores kløesignaler til hjernen. En sådan skærpelse kan opstå, når vi hører om folk, der har fået lus eller fnat, og hvordan disse sygdomme kan klø noget så forfærdeligt.
Spontan kløe forekommer særligt ved de såkaldte neuropatiske kløetilstande, som typisk opstår efter tryk eller beskadigelse af en nerve.
Spontan kløe kan også optræde hos helt raske personer, men mekanismerne er som nævnt dårligt beskrevet.
Reference: Elberling J & Arendt-Nielsen L. Transmission og modulation af kløe. Ugeskr Læger 2014;176:V01140014 Illustration: Ugeskrift for Læger
