Spørg Fagfolket: Hvorfor kan man ikke lave mere synlige vejstriber?

17. marts 2019 kl. 09:1218
Spørg Fagfolket: Hvorfor kan man ikke lave mere synlige vejstriber?
Illustration: Bigstock/jes2ufoto.
En læser er irriteret over, at det er stort set umuligt at se de hvide afmærkninger på vejene, når det er mørkt eller regner. Vejdirektoratet fortæller om udfordringer og nyt projekt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Gert Bukkjær spørger:

Vi har i det store og hele nogle gode veje, som det er nemt at køre på (undtagen i trængslen). Men i mørke og regn er det stort set umuligt at se de hvide afmærkninger for vejbaner.

Har man virkelig ikke opfundet nogle bedre reflekterende belægninger? Eller er det et spørgsmål om, at sådanne belægninger hurtigt bliver slidt eller er vildt dyre?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor har vi stadig dybe, farlige grøfter ved vejen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Martin C Østergaard-Nielsen, pressechef i Vejdirektoratet, svarer:

Nye vejstriber ses generelt bedre end gamle, slidte vejstriber. Men selv nye vejstriber kan være svære at se i mørke og regnvejr.

Det skyldes, at der i vejstribemassen ligger glasperler, som reflekterer lyset fra bilerne. Når vejbanen er tør, reflekteres lyset fint til trafikanten, og vejstriberne ses tydeligt.

Men i regnvejr dannes der en vandfilm oven på vejstriberne, som dækker glasperlerne, hvorved lyset fra billygterne reflekteres i forskellige retninger, og synligheden af vejstriberne bliver svagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor laver man ikke særlige spor til lastbiler?

Nye striber på vej

Det kan dog være, at der er lys forude, for vi har startet et samarbejde med Eurostar Danmark, Borum Line Marking Machines og Geveko Markings, der indebærer udvikling af en ny type vejstribe, som er nemmere at få øje på i mørke og regnfuldt vejr.

Vejstriberne kaldes longdot – og det et netop dét, de er: En masse små, aflange striber, der ligger forskudt for hinanden i et mønster, som man også kender fra murstensvægge. Dermed har striberne flere kanter, der kan reflektere lyset fra billygter.

Samtidig er de nye striber profilerede, altså hævet en lille smule fra vejoverfladen. Det leder vandet hurtigere væk, så det ikke lægger sig over på striberne og skjuler dem. Problemet med almindelige vejstriber er, at de dækkes af regnvand og dermed mister deres evne til at reflektere genskinnet fra billygterne.

Longdot-striberne. Illustration: Eurostar.

Illustration: Eurostar.

Illustration: Eurostar.

Vejdirektoratet har indtil videre gennemført et enkelt og succesrigt forsøg med longdot-striberne. Det er sket ved Tirstrup Lufthavn i Østjylland og på Vejdirektoratets officielle teststrækning ved Gørlev på Sjælland.

Her har beregninger vist, at longdot-striberne på grund af deres øgede synlighed giver trafikanterne mere orienteringstid på vejen. Og det kan gøre en stor forskel, når man kører i et regnfuldt mørke ude på vejene.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor reagerer lyskrydset på min bil, men ikke på min motorcykel?

Forsøg i gang

Det er Vejdirektoratets forhåbning, at de nye linjer vil gøre trafikanterne mere trygge og bedre i stand til at udnytte hele vejens bredde. Som det er nu, trækker trafikanterne ofte helt ud til kantlinjen i mørkt og vådt føre for at orientere sig. Og dermed udnyttes vejenes kapacitet ikke optimalt.

De hidtidige forsøg viser desuden, at longdot-striber også kan modstå sneplove og det hårde tryk fra almindelig færdsel. Samtidig er deres støjbelastning lav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de kommende måneder vil longdot-linjernes holdbarhed blive overvåget og testet på forsøgsstrækningerne. Derefter vil der blive truffet beslutning om forsøgets videre fremtid.

Lasse Ervolder, salgschef i Tree Tops, som primært sælger materialer til byggebranchen, herunder kemi og overfladebehandling, supplerer:

Der har også været forskellige forsøg med selvlysende vejmaling på enkelte veje i flere andre lande, men her har vi måttet opgive.

Læs også: Selvlysende motorvej lyser ikke alligevel

Lyset for svagt

Vores håb var ellers, at vi kunne male på cykelstierne ude på landet, så striberne kunne ses i aftentimerne, og vi prøvede det af for et par år siden i en rundkørsel i Kolding Kommune. Men problemet var, at det er meget svært at få malingen til at blive fluorescerende. Det kræver en konstant lyskilde, og Solen er ikke nok for at få malingen til at lyse konstant.

Vi fik malingen fra en fabrik i Grækenland, som vi har agenturet på, og de viste os en ekstremt stærk vejmaling samt et andet produkt, der var selvlysende. Vi snakkede om at kombinere dem, men det lykkedes ikke rigtigt at effekten.

Problemet er, at vi gerne vil have malingen CE-mærket, så vi kan ikke bruge de produkter, der allerede findes i andre lande. De har typisk ikke haft de miljømærker, vi efterspørger.

Vi fandt et CE-mærket stof i USA, men vi kan ikke få det til at lyse længe nok. Vores krav var minimum 12 timer, fra Solen går ned, men vi må sande, at det ikke kunne lade sig gøre. Så skulle vi gå for meget på kompromis med malingens andre kvaliteter såsom styrken. Og det nytter heller ikke noget, for der er et enormt slid på vejene.

Vi kunne højst få malingen til at lyse i 2 timer og 35 minutter, og det er ikke nok i Danmark. Så vi droppede projektet.

18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
20. marts 2019 kl. 08:53

Besvarelsen burde nok have medtaget årsagen til at striberne er hvide i Danmark. Måske journalisten bag artiklen eller andre mere vejkyndige, kan assistere med en uddybning?

17
19. marts 2019 kl. 11:45

Så må de sgu' flytte dem længere ind på asfalten...

Så bliver de (måske) bredere ( fra 0,1m -> 0,3m):

§ 180. Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres smal, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er mindre end eller lig med 0,8 m (smal kantbane).</p>
<p>Stk. 2. Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres bred, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er større end eller lig med 0,9 m (bred kantbane).

(kilde: BEK nr 1633 af 20/12/2017 ) PS Kantlinje må kun anvendes, hvis der er midterlinje. Hvis vejens bredde er mindre end 5,8m må kantlinje ikke anvendes. En kørebane skal være mindst 2,75m bred.

13
18. marts 2019 kl. 09:33

Hvem spørger cyklisterne

De nuværende "rillede" striber i vejkanten kan vække bilisten, men er dermed også endnu mere mærkbare for små hjul, så cyklerne rykker længere ud på selve vejen.

12
18. marts 2019 kl. 09:10

ang. Long Dot striberne: Bliver det testet hvorledes oplevelsen er for cyklister, på forskellige bredder af cykeldæk? At teste striber i Tirstrup og Gørlev giver næppe de samme erfaringer i forhold til cyklister som hvis forsøget blev gennemført på de cykelintensive strækninger af Kongevejen i Nordsjælland ? Hvem spørger cyklisterne (og bilisterne) ? Eller udfører man udelukkende passive målinger på selve malingen ?

11
18. marts 2019 kl. 09:03

Fra Sverige er min egen erfaring, at de gule striber er langt tydeligere i regn, slud og (selvklart) sne, også når de så slidte som man oftest ser striberne være på det Danske vejnet.

10
17. marts 2019 kl. 22:10

Mange veje i især nærområder skifter pludselig retning væk fra det naturlige. Det er en helt håbløs løsning i regn og endnu værre i sne. Vige baner og svingbaner bør selvfølgelig lægges uden for hovedretningen.

9
17. marts 2019 kl. 21:39

Hvis problemet med nuværende striber er vandet på vejbanen, hvorfor har vi så ikke bedre drænede veje? Ofte på de strækninger med nyanlagt asfalt ser man at regnvandet skaber et tyndt lag vand over hele vejbanen, så man ikke kan se noget som helst. Den sydlige del af Køgebugtmotorvejen og det tresporede stykke på Fyn er særligt slemme synes jeg. Den porøse asfalt på autostradaen i Italien må være forbilledet - den fremstår tør selv i skybrudslignende nedbør. Men det virker måske skidt i kombination med frost?

8
17. marts 2019 kl. 21:36

1: gå til øjenlæge og få tjekket synet. 2: få forlygterne korrekt justeret, så den ene ikke peger mod månen og den anden mod mosegrisene.

7
17. marts 2019 kl. 19:26

Hvad med UK-refleksklodserne?

De fungerer jo fint som reflekser, i årevis uden vdligeholdelse hvert forår, og så kan vi endeligt blive fri for alle bilister som 'flagrer' på vejene!

John Larsson

6
17. marts 2019 kl. 19:06

I USA har de haft reflekser undersænket i vejen som et supplement til striben. Man kan i princippet godt udvikle en lille indstøbt solcelle med et lille batteri med tilhørende control-IC og en LED, som kan virke i 5-7 år hver nat hvis den får sollys hver dag. Det hele fylder måske 1-2 cm i højden og kan undersænkes i vejen ved at opvarme et lokalområde og presse elektronikken ned i asfalten. Et eller to styk ved hver stribe, måske start og slut, så bliver det rigtig mange, og derfor kan de masseproduceres, hvorved prisen falder til et rimeligt niveau.

Man kan desuden tilføje en temperatursensor, således at LED skifter til blå lys hvis vejtemperaturen kommer under 2 grader C. Derved kan mange uheld ved "sort is" undgåes og så betaler projeltet sig hurtigt hjem igen.

Her behøves kun lidt forskning i materialer og energiforbrug og resten er så udvikling og produktion.

4
17. marts 2019 kl. 17:24

HVIS man blot vedligeholdt de striber der burde være på vejene.

Nu er der et problem i Danmark... der er Statsvejene som Vejdirektoratet står for, det er Motorvejsnettet, motortrafikveje samt hovedveje med numre (primært et- og tocifrede men også enkelte trecifrede) i alt 3815 km vej...

..og så er der kommunale veje som vedligeholdes af kommunen - og som udgør 70713 km (deraf 20 km motorvej og 60 km motortrafikvej).

...og svjv. så har Vejdirektoratet ikke noget at skulle have sagt om kommunale veje.

3
17. marts 2019 kl. 16:54

...med LED ? I vores mørke land så er selvlysende ikke nok. Det kræver givetvis større indgreb i vejbanen men det burde da være interessant at forske i det... i hvert fald til kant- og midterstriber.

2
17. marts 2019 kl. 12:03

HVIS man blot vedligeholdt de striber der burde være på vejene. Mange steder er de så nedslidte at de knapt kan anes i dagslys. Jan

1
17. marts 2019 kl. 10:45

Long dot typen har vi også hørt om for nogle måneder siden, så det ser ud til at være en god og gennemarbejdet løsning. Specielt kan man frygte sneploven om vinteren, men der står ovenfor at long dot kan holde til det. Der er rigtig mange kilometer som mangler bedre striber på vore danske veje. Ofte er der også større kryds med svingbaner som er vanskelig at navigere i når stregerne og pilene ikke rigtig kan ses. Dette giver ulykker i statistikken. Så ved at udrulle long dot hurtigt på de dansk veje kan vi undgå ulykker og derved få en bedre uheldsstatistik. Vi glæder os til at se dem over hele landet. Gerne i denne måned og fremad. Det er sikkert småpenge i forhold til andre ombygninger der udføres for sikkerhed på vejene.