Vores læser Gert Bukkjær spørger:
Vi har i det store og hele nogle gode veje, som det er nemt at køre på (undtagen i trængslen). Men i mørke og regn er det stort set umuligt at se de hvide afmærkninger for vejbaner.
Har man virkelig ikke opfundet nogle bedre reflekterende belægninger? Eller er det et spørgsmål om, at sådanne belægninger hurtigt bliver slidt eller er vildt dyre?
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor har vi stadig dybe, farlige grøfter ved vejen?
Martin C Østergaard-Nielsen
Nye vejstriber ses generelt bedre end gamle, slidte vejstriber. Men selv nye vejstriber kan være svære at se i mørke og regnvejr.
Det skyldes, at der i vejstribemassen ligger glasperler, som reflekterer lyset fra bilerne. Når vejbanen er tør, reflekteres lyset fint til trafikanten, og vejstriberne ses tydeligt.
Men i regnvejr dannes der en vandfilm oven på vejstriberne, som dækker glasperlerne, hvorved lyset fra billygterne reflekteres i forskellige retninger, og synligheden af vejstriberne bliver svagere.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor laver man ikke særlige spor til lastbiler?
Nye striber på vej
Det kan dog være, at der er lys forude, for vi har startet et samarbejde med Eurostar Danmark, Borum Line Marking Machines og Geveko Markings, der indebærer udvikling af en ny type vejstribe, som er nemmere at få øje på i mørke og regnfuldt vejr.
Vejstriberne kaldes longdot – og det et netop dét, de er: En masse små, aflange striber, der ligger forskudt for hinanden i et mønster, som man også kender fra murstensvægge. Dermed har striberne flere kanter, der kan reflektere lyset fra billygter.
Samtidig er de nye striber profilerede, altså hævet en lille smule fra vejoverfladen. Det leder vandet hurtigere væk, så det ikke lægger sig over på striberne og skjuler dem. Problemet med almindelige vejstriber er, at de dækkes af regnvand og dermed mister deres evne til at reflektere genskinnet fra billygterne.
Vejdirektoratet har indtil videre gennemført et enkelt og succesrigt forsøg med longdot-striberne. Det er sket ved Tirstrup Lufthavn i Østjylland og på Vejdirektoratets officielle teststrækning ved Gørlev på Sjælland.
Her har beregninger vist, at longdot-striberne på grund af deres øgede synlighed giver trafikanterne mere orienteringstid på vejen. Og det kan gøre en stor forskel, når man kører i et regnfuldt mørke ude på vejene.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor reagerer lyskrydset på min bil, men ikke på min motorcykel?
Forsøg i gang
Det er Vejdirektoratets forhåbning, at de nye linjer vil gøre trafikanterne mere trygge og bedre i stand til at udnytte hele vejens bredde. Som det er nu, trækker trafikanterne ofte helt ud til kantlinjen i mørkt og vådt føre for at orientere sig. Og dermed udnyttes vejenes kapacitet ikke optimalt.
De hidtidige forsøg viser desuden, at longdot-striber også kan modstå sneplove og det hårde tryk fra almindelig færdsel. Samtidig er deres støjbelastning lav.
I de kommende måneder vil longdot-linjernes holdbarhed blive overvåget og testet på forsøgsstrækningerne. Derefter vil der blive truffet beslutning om forsøgets videre fremtid.
Lasse Ervolder, salgschef i Tree Tops, som primært sælger materialer til byggebranchen, herunder kemi og overfladebehandling, supplerer:
Der har også været forskellige forsøg med selvlysende vejmaling på enkelte veje i flere andre lande, men her har vi måttet opgive.
Læs også: Selvlysende motorvej lyser ikke alligevel
Lyset for svagt
Vores håb var ellers, at vi kunne male på cykelstierne ude på landet, så striberne kunne ses i aftentimerne, og vi prøvede det af for et par år siden i en rundkørsel i Kolding Kommune. Men problemet var, at det er meget svært at få malingen til at blive fluorescerende. Det kræver en konstant lyskilde, og Solen er ikke nok for at få malingen til at lyse konstant.
Vi fik malingen fra en fabrik i Grækenland, som vi har agenturet på, og de viste os en ekstremt stærk vejmaling samt et andet produkt, der var selvlysende. Vi snakkede om at kombinere dem, men det lykkedes ikke rigtigt at effekten.
Problemet er, at vi gerne vil have malingen CE-mærket, så vi kan ikke bruge de produkter, der allerede findes i andre lande. De har typisk ikke haft de miljømærker, vi efterspørger.
Vi fandt et CE-mærket stof i USA, men vi kan ikke få det til at lyse længe nok. Vores krav var minimum 12 timer, fra Solen går ned, men vi må sande, at det ikke kunne lade sig gøre. Så skulle vi gå for meget på kompromis med malingens andre kvaliteter såsom styrken. Og det nytter heller ikke noget, for der er et enormt slid på vejene.
Vi kunne højst få malingen til at lyse i 2 timer og 35 minutter, og det er ikke nok i Danmark. Så vi droppede projektet.
