Spørg Fagfolket: Hvorfor er der jordvolde langs togstrækningerne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvorfor er der jordvolde langs togstrækningerne?

Illustration: Banedanmark

Vores læser Peter Franck spørger:

Illustration: Banedanmark

På visse dele af togstrækningerne mellem Aarhus og Grenå og Langå og Viborg (men sikkert også andre steder) er der anlagt jordvolde i mellem 1,5 og 2 meters højde og ca. 20 meter fra sporet. Om noget ligger de på læsiden af sporet. Hvilket formål tjener/tjente de?

Jens Thorsen, geografisk fagspecialist hos Banedanmark, svarer:

De omtalte volde er en del af vore sneværns-bevoksninger. Disse er anlagt for at hindre fygesne i at lægge sig på sporene.

Læs også: Spørg Scientariet: Giver lysbuer på køreledninger i frostvejr energitab?

De er typisk anlagt, hvor sporet ligger i afgravning på mellem 0,5 og 3 meters dybde, idet dette erfaringsvist giver den største risiko for tilfygning. Ved større dybder, vil sneen lægge sig på afgravningssiden.

Thy-banen. Det er her ikke typiske snebælter, idet de ikke er blevet beplantet, men de viser alligevel lidt af effekten. På dette billede ses tydeligt effekten af blot en vold med beplantning på toppen, og hvis der så havde været træer og buske på arealet mellem volden og sporet, ville effekten have været endnu tydeligere. Illustration: Banedanmark

De er anlagt på nord- eller østsiden af sporet, idet snestorme oftest kommer fra øst eller nord.

Snebælterne er opbygget med en vold længst væk fra sporet, oftest med en tæt, hæklignende beplantning på toppen, og derefter et ca. 20 meter bredt areal med tre-etageret bevoksning, typisk med eg i den øverste etage, høje buske eller mindre træer i mellemetagen og lavere buske i underetagen. Yderst mod sporet er der en række tætte buske, typisk roser af forskellig art.

Vindtunnelforsøg har vist, at denne opbygning giver maksimalt resultat. I en af de sne-rige vintre i slutningen af 1970'erne målte man i et sådant bælte, at det havde tilbageholde 27 kubikmeter sne pr. løbende meter – sne, som ellers ville have lagt sig på sporet og umuliggjort tog-kørsel.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sjovt at tænke på, at de fleste kommuner for få årtier siden satte snehegn op langs udsatte vejstrækninger af samme årsag.
På særligt udsatte stræk blev de oven i købet sat op i flere parallelle rækker!
Måske er det klimaforandringerne, der her markerer sig i form at en faktisk ændring i forhold til vintervedligehold.
Hvem laver en statistik over kommunernes udgifter til vinteraktiviteter som saltning og snerydning for de seneste 30 - 40 år. Det må da være en anvendelig målestok.

  • 3
  • 0

Det gjorde man sandelig også langs udsatte jernbanestrækninger - satte snehegn op - i gamle dage.

Den slags foranstaltninger er vel ikke relevante mere. Dels er snemængder i problematiske mængder efterhånden sjældne selv ved fygning, og dels bør relevant togdrift være så hyppig, at der ikke kan nå at bygge problematiske mængder op mellem hver passage.
Tog kører trods alt på en meget defineret linie, mens visse bilister med udbredt lav opmærksomhedsniveau først reagerer på snydyner NÅR de kører ind i dem.

  • 1
  • 4

Kommunernes argument for ikke længere at opsætte snehegn var dengang, at de brugte mandetimer på opsætning og nedtagning var for dyre set i forhold til de relativt få snevintre.
Man satsede i stedet på større og bedre snerydningsmateriel.

  • 2
  • 0