Spørg Fagfolket: Hvorfor er der issøjler i fuglebadet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvorfor er der issøjler i fuglebadet?

Illustration: Lone Frimann Pedersen

Vores læser Henning Bach spørger:

De seneste dage har venner og bekendte observeret meget spektakulære isdannelser i deres fuglebade - små ’is-søjler’ med trekantet tværsnit.

Hvorfor og hvordan dannes de?

John Cappelen, seniorklimatolog hos DMI, fortæller, at der er tale om et kendt fænomen, som han sammen med Leif Rasmussen sidste år skrev to indlæg om under pseudonymet ’Vejrdetektiverne’ i Dansk Meteorologisk Selskabs tidsskrift Vejret.

Vi har fået lov at låne fra disse svar, hvor de skriver:

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor bliver sne tungere, når den smelter?

Issøjler, istapper eller isspyd, der vokser opad, er set før og er et pudsigt fænomen. Det er ikke helt så ualmindeligt, som man tror, og forklaringen er her:

De flotte ’ispinde’ dannes, når vandet i en beholder med fast bund og sider, fx en trillebør, et fuglebad, etc., begynder at fryse til is. Vandet fryser først ved overfladen og efterhånden indad fra beholderens sider, hvor afkølingen er størst.

Isen fryser således ikke samtidig, derimod langsomt fra kanterne og ind mod midten af området, der er fyldt med vand. Dermed opstår et lille hul i isen.

Illustration: Lone Frimann Pedersen

Når vand fryser og bliver til is, udvider det sig. Hvis omstændighederne er gunstige, presses vandet langsomt nedefra og op gennem det hul, eller rør, der ikke er frosset til.

Vandet, der kommer op, fryser til is. Fortsætter vandet med at blive trykket op, så kan issøjlen vokse. Vandet fryser mest på toppen af issøjlen, der derved vokser sig større. Dets retning og tværsnit vil være bestemt af dysens form.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan måler man pollen i luften?

Her ses i grove træk, hvad der sker, når vandet skubbes op til et spyd. Illustration: Lasse Gorm Jensen

Issøjlen stopper med at vokse, når enten alt vandet er frosset, eller ’hullet’ i istappen fryser til.

Vi ved ikke så meget om strukturen i issøjler, men her er en mulig forklaring: Den klare is er ’flyde-is’, der er dannet tidligt i forløbet, mens vandet blev trykket op gennem røret og sivede ned ad ydersiderne under frysning.

Da vandtilførslen gradvist aftog, blev vandet stationært øverst i røret, hvor det efterhånden frøs. Herunder udvidede det sig og pressede ’væggene’ ud til siden, så vi fik en kegleformet dannelse af nyfrosset is med en afvigende struktur.

De vandrette ’tråde’, man ser i issøjlen, er relateret til ’rørets’ åbning. Åbningen fryser let, og når den gør det, vil trykket i vandet stige og få røret til at udvide sig ballonagtigt. Dermed vokser istappen i omfang.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan måler man klodens gennemsnitstemperatur?

Åbnes røret på ny, falder trykket, og den luft, der måtte være opløst i vandet, udskilles som bobler på indersiden af røret, ligesom når CO2 i en sodavand samler boblerne omkring en uregelmæssighed på bunden af glasset, indtil de bliver store nok til at rive sig løs og stige til vejrs.

Boblerne i isrøret når dog ikke at stige til vejrs, før de indkapsles i nydannet is, idet der dog fortsat tilgår ny luft. Boblerne afslører den retning, isen har udvidet sig i og er således ikke nødvendigvis vandrette.

Kilder: Cappelen, J og Rasmussen, L. (Vejrdetektiverne), 2018: Isspyd i havens trillebør – En detektivhistorie fra vejrets verden. Vejret nr. 1 (154), 2018, side 18-20.
Rasmussen, L., 2018: Isspyd i havens trillebør – 2. Vejret nr. 2 (155), 2018, side 42-44.
Tjek tidskriftet Vejret fra Dansk Meteorologisk Selskab her.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De rigtige issøjler (ice spikes) bliver nu ikke dannet, hvis ikke hullet først har været lukket i nogen tid. Ellers er der ikke tryk til den pludelige søjle, og 'pludseligt' kommer den fordi vandet har været indelukket og er blevet 'underafkølet ift trykket i det indelukkede vand!

John Larsson

  • 0
  • 3

En lille udfordring til en fotonørd: Fænomenet kan måske genskabes i en fryser sammen med et kamera til at filme udviklingen.

Jeg har ihvert fald, uden at mene det, flere gange i en ret stor kummefryser fået 'spikes'. Den var ikke fyldt op særlig meget, og det kan muligvis gøre processen en del nemmere. Det hævdes tit (fx i 'Wiki') at vandet skal være destilleret, men det har ikke noget på sig; mine 'spikes' er dannet i almindeligt postevand og de par stykker jeg har set i naturen, har absolut ikke varet dannet i rent vand!

Det er absolut en fordel for processen at isdannelsen sker både fra bunden og toppen; det fremmer en 'indeklemt' væskemængde. I kummefryseren er det ikke noget problem for en skål vand eller en plastpose flyldt med vand, men i naturen sker der ikke nemt, hvis karret ikke er varmeledende eller hænger frit i luften.

  • 0
  • 1

Et lidt tilsvarende fænomen har for omkring 15 år siden været vist på Ingeniørens Bagside i forbindelse med isterninger (iøvrigt fra en fryser på Grønland, så vidt jeg husker). Der kom vist ingen forklaring dengang.

  • 0
  • 0