Spørg Fagfolket: Hvorfor installerer man ikke solceller i rundkørsler og i udfletninger?

Illustration: European Energy

Vores læser Johannes Hooge Pedersen har spurgt:

I stedet for at udnytte landbrugsjord til solceller kunne man så ikke installere dem som solafdækning på parkeringspladser, i rundkørsler eller i udfletninger ved motorveje?

Det ville samtidig give skygge til biler på parkeringspladser og spare vedligeholdelse mht. græs etc i motorvejsudfletninger.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad sker der med solceller, hvis man frakobler kredsløbet?

Jan Vedde, senior projektingeniør i European Energy og bestyrelsesmedlem i Dansk Solcelleforening, svarer:

Det er bestemt relevant at diskutere, hvor det er bedst at opstille solcelleanlæg. Det er også oplagt at se nærmere på de placeringer, der her er foreslået, som fx overdækninger til væksthuse og parkeringsområder eller vertikalt installeret paneler som støjbarrierer langs veje/læhegn.

Udfordringer for disse anvendelser er, at der i Danmark ikke gives støtte til solceller installeret på denne måde. Det er attraktivt at tilslutte solceller til egen installation, hvis ellers egetforbruget er højt, således at produktionen kan substituere afgiftsbelagte indkøbt el. På denne måde vil den sparede afgift udgøre en form for indirekte støtte. Solcelleprojekter, der ikke er tilsluttet egen installation, må klare sig uden støtte.

De store jordbaserede produktionsanlæg kan muligvis vinde en aftale om fastprisgaranti (CfD) i et af de kommende teknologineutrale udbud. Desværre er budgettet her blevet voldsomt beskåret i den nye klimaaftale, så der kommer til at være en hård kamp om de begrænsede støttemidler.

Alternativt må produktionsanlægget klare sig på markedsvilkår, men så skal markedsprisen først lige op i et 'normalt' leje igen. Med den nuværende Corona-ramte markedspris kan man ikke finansiere støttefri markanlæg. Igen er det kun de mest kosteffektive løsninger, der har en chance for at blive realiseret.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvor mange solceller kan dække Danmarks energibehov?

Ikke en nem prioritering

Den bekymring, der ligger til grund for spørgsmålet, handler måske om den generelle anvendelse af det samlede danske areal til enten energiproduktion eller andre nyttige (og unyttige) anvendelser.

Dette er en stor diskussion om samfundsmæssige prioriteringer, for vi skal naturligvis sikre, at der er plads til boliger, industri og udvinding af naturressourcer samt til produktion af både fødevarer til mennesker og dyr, industriafgrøder og naturligvis adgang til uudnyttet natur for fritid, nydelse, beskyttelse af biodiversitet m.m.

Det er ikke enkelt at prioritere mellem disse forskellige legitime perspektiver på arealanvendelser, men det er dog muligt at bidrage med en perspektivering af den mulige brug af arealer til solcelleenergi baseret på nogle forventning til udbygningen over de kommende år.

I Energistyrelsens seneste basisfremskrivning ser vi ind i et elforsyningsbehov på 48,5 TWh i 2030. Det er derfor oplagt at se nærmere på, hvilken plads der skal afsættes til den billigste form for grøn strøm (om få år forventes LCOE fra solceller at være lavere end for landvind – også i Danmark) ift. dette behov for elektrisk energi.

Med en ambitiøs og realistisk udbygningsplan, hvor vi tredobler den nuværende effekt af solceller installeret på både privatboliger, kommercielle tage samt industrielle anlæg (alt <1 MW), samt femtendobler kapaciteten af de jordbaserede anlæg, kunne vi fx realisere følgende solcellekapacitet i 2030:

Illustration: Jan Vedde

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan kan man udnytte solceller bedre?

Skal finde pladsen

Ifølge denne vision skal vi altså installere solceller på 18% af alle privatboliger, 4% af de store tage samt 0,4% af landbrugsarealet for at kunne dække lidt over 22% af vores elforbrug med solcellestrøm.

I en anden version kunne der naturligvis godt satses endnu mere på tag-installationer, men baseret på erfaring og den nuværende begrænsede politiske vilje til at sætte gang i markedet for private solcelleanlæg, er det svært at tro på, at vi kan opsætte meget mere kapacitet på de danske tage end de her estimerede 1,5 GW (de seneste fire år er der i dette markedssegment kun installeret omkring 13 MW per år).

Skal solcellernes potentiale udnyttes ift. energiproduktion, er det altså nødvendigt at skaffe plads til de jordbaserede anlæg, som i denne vision sættes til at bidrage med yderligere 6 GW frem mod 2030.

Så det er et relevant spørgsmål, om vi kan acceptere at anvende næsten 10.000 ha eller 0,4% af det danske landbrugsareal for få dækket 18,5% af vores elforbrug fra jordbaserede anlæg. Eller endda det dobbelte areal såfremt de mest optimistiske prognoser for markbaserede anlæg skulle blive opfyldt.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor sætter man ikke solceller på vindmøllerne?

Høj aktivitet

Der er næsten dagligt annonceringer af nye store solcelleanlæg, der enten er på vej gennem den kommunale planlægningsproces, har modtaget støtte eller skal bygges uden støtte. Men selvom aktiviteten er høj, er det realistisk set nok højst 6-12 GW sol, der kan blive realiseret over de næste 10 år.

Så før der sættes bremse for den kommunale planlægning, kan det måske give mening at konstatere, at der samlet set måske skal anvendes et areal på 10-20.000 ha til solcelleparker frem mod 2030. Til perspektivering svarer dette areal til 0,4% af vores landbrugsareal, 6-12% af det areal, der benyttes til industriafgrøder, eller til 15-20% af det areal, som regeringen har som målsætning, skal udlægges til urørt skov.

Den økonomiske logik tilsiger, at det primært vil være arealer med ringe bonitet, forurening, drænet, udlagt til vandbeskyttelse, etc., der først vil blive bragt i spil. Hertil kommer, at det heldigvis også ofte er muligt at imødekomme mange lokale ønsker omkring den endelige udformning af anlægget som fx afskærmende beplantningsbælter omkring anlægget, anlæggelse af vandre/ridesti/faunapassage gennem området, beskyttelse af fredet flora og fauna, dyrehold eller beskyttelse af områder, hvor vandudvinding medføre forbud mod sprøjteaktivitet.

Med perspektivet om at disse anlæg kan dække mellem 18% og 36% af vores elbehov i 2030 med absolut konkurrencedygtig VE-energi, bør det være en afvejning, der falder ud til de store solcelleparkers fordel.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kunne jo fra politisk side vælge at tillade ejere af en matrikkel at sælge el til kunder på samme matrikkel når solceller opstilles på p-pladser, carporte og garager (og forbruges i samme tidsrum). Derved kan biler få skygge over sommer halvåret, som så sparer på airconditioning, og el-biler kan oplades i løbet af en arbejdsdag. Ligeledes kan alle boligforeninger levere el samt en overdækket p-plads til deres beborer som en service. Hvis omkring 2 mio. biler i DK optager 2,5x5 m så bliver det til ca. 2.000-3.000 ha og det er jo 1/3 af behovet vist ovenfor. Hvis man antager at mange har både en carport og en plads hos en arbejdsgiver, så når man op på næsten 5.000 ha, som så er 1/2 delen. Nogle vil endda installere batterier således at opladning og forbrug kan forskydes nogle timer eller en 1/2 dag.

Man kunne også fra politisk side tillade at alle forsyningsselskaber måtte overføre solcelle energi fra en matrikkel til en anden matrikkel i dagtimerne, kun med omkostninger til transport, således at forbrugerne (som er ejerne) kunne få deres egen solcelle strøm leveret på arbejdspladsen hvor bilen står parkeret. (eller et andet sted inden for samme selskabsområde)

Med disse muligheder vil perspektiverne nok se anderledes ud - og dermed beregningerne på hvad der er godt at bruge natur-arealer til.

  • 11
  • 3

politiske subsidier og begrænsinger er noget der kan ændres dag til dag, men en opgørelse af potentialet ud fra tilgængeligt areal er da langt mere interessant.

Der er forsvindende lidt installeret privat eller i virksomheder, men der er astronomiske anvendelige arealer til rådighed. Og lige HER er der meget stor besparelser at opnå da brug af egen produceret el er lige ned på bundlinien.

Her i Måløv hvor vi fik solpaneler i 2003 er der stadig under 1% af de sydvendte tagflader der solceller... Novo har lige bygget meget store (interne) parkeringspladser - der kunne let placeres solpaneler over disse som kunne dække strømforbrug i dagtid. Firmaet hvor jeg arbejder har flere hundrede m2 fladt tag - og overvejer solceller.

Opgørelsen at dette potentiale er langt mere interessant en udbygning som funktion af støtte.

Netop på industriarealer / p-pladser er nuværende teknologier gde nok, mens der stadig mangler lidt æstetik omkring tag-integrerbare løsninger i privat bebyggelse. Håber det er på plads når vi skal skifte om 10 års tid...

  • 3
  • 0

"Udfordringer for disse anvendelser er, at der i Danmark ikke gives støtte til solceller installeret på denne måde. "

Og jeg som troede at VE, herunder solceller, var blevet så billige at de kunne klare sig helt uden støtte......

  • 2
  • 3

Den store svaghed ved solceller, på disse breddegrader, er spørgsmålet om hvornår strømmen bliver produceret og hvornår der er brug for den. På samfundsniveau er det vigtigt at holde diverse støtteordninger ude af billedet. Solceller producerer om dagen og reelt kun i sommerhalvåret. Derfor har de som system en stor svaghed. Der er brug for andre systemer der dækker behovet, når de ikke kan. Her skal man især huske at det store enegibehov er i den kolde og mørke årstid. Før der er fremkommet nogle billige systemer til at lagre energi vil det være svært at får de helt store anlæg. Længere mod syd, hvor der er mere indstråling og hvor der er behov for køling når der er mest sol er det en bedre energikilde.

  • 0
  • 2

Den store svaghed ved solceller, på disse breddegrader, er spørgsmålet om hvornår strømmen bliver produceret og hvornår der er brug for den

Altid i dagtimerne hvor vi har mest brug for strømmen, også om vinteren.

Bevares der er færre dagtimer og solindstrålingen er mindre om vinteren, men det kan til en vis grad kompenseres med flere paneler.

Der er brug for andre systemer der dækker behovet, når de ikke kan.

Backup er nødvendigt for alle slags elproducerende enheder.

Længere mod syd, hvor der er mere indstråling og hvor der er behov for køling når der er mest sol er det en bedre energikilde.

Med de somre vi har haft de seneste år, er der flere og flere der går med tanker om AC, og så kan solceller jo også levere til både elbiler og det varme vand.

  • 5
  • 2

Hej Thomas Anderskov

"Udfordringer for disse anvendelser er, at der i Danmark ikke gives støtte til solceller installeret på denne måde. "

Og jeg som troede at VE, herunder solceller, var blevet så billige at de kunne klare sig helt uden støtte......

Hvilket de også er. https://www.installationsmedierne.dk/solce...

Problemet er når man stiller ekstra krav. f.eks hvis man krævede at cellerne skal installeres på tag etc.

Det er som at kraft baseret på fossil brændsler ikke er konkurrencedygtig hvis man stillede krav om at kraft baseret på fossil brændsler ikke må udlede CO2.

  • 3
  • 1

Man kunne jo fra politisk side vælge at tillade ejere af en matrikkel at sælge el til kunder på samme matrikkel når solceller opstilles på p-pladser, carporte og garager (og forbruges i samme tidsrum). Derved kan biler få skygge over sommer halvåret, som så sparer på airconditioning, og el-biler kan oplades i løbet af en arbejdsdag. Ligeledes kan alle boligforeninger levere el samt en overdækket p-plads til deres beborer som en service. Hvis omkring 2 mio. biler i DK optager 2,5x5 m så bliver det til ca. 2.000-3.000 ha og det er jo 1/3 af behovet vist ovenfor. Hvis man antager at mange har både en carport og en plads hos en arbejdsgiver, så når man op på næsten 5.000 ha, som så er 1/2 delen. Nogle vil endda installere batterier således at opladning og forbrug kan forskydes nogle timer eller en 1/2 dag.

Solcelleoverdækkede P-pladser på arbejdspladserne burde være en no-brainer.

Selv hvis prisen pr. produceret kWh er dobbelt så høj som fra markværker, og kun 65% af strømmen bliver solgt til de ansattes biler (produktion i weekenden bliver sandsynligvis ikke brugt), så burde økonomien stadig være god.

Jeg spår sådanne installationer vil vinde frem så snart antallet af elbiler kommer over en kritisk masse, og så kan de udvide sig række for række, som der kommer flere. Altså hvis ikke ligefrem lovgivningen forhindrer det. Og det gør den vel nok...

  • 1
  • 0

Solceller producerer om dagen og reelt kun i sommerhalvåret. Derfor har de som system en stor svaghed. Der er brug for andre systemer der dækker behovet, når de ikke kan.

Alle, der har rodet bare en lille smule med at simulere det her time for time hen over året, har indset, at man under danske forhold får bedre behovsdækning med en blanding af sol og vind, end man gør ved at investere samme beløb i en af produktionsformerne alene.

Forskellige personer har lavet disse simulationer med forskellige forudsætninger og er endt på optimale sol-andele på mellem 8% og 26% . Min egen simulering havde optimum ved 23%. (Alle tal er fra hukommelsen og beskriver andelene af årsproduktionen, ikke af installeret effekt.)

Dertil kommer spørgsmålet om overkapacitet. Hvis man roder med at simulere lagring, finder man også hurtigt ud af, at medmindre lagring bliver markant billigere, vil det være billigere at erstatte en del af lagerkapaciteten med ekstra produktionskapacitet. (Ja, her forudsætter jeg, at vi vil lagre og ikke bruge el fra andre kilder til at dække hullerne. Men hvis vi bruger el fra andre kilder, og disse anses for at være så skadelige, at de bliver belagt med ekstra afgift, vil man igen hurtigt komme i den situation at overkapacitet på sol og vind betaler sig.)

På den baggrund ser jeg ikke noget odiøst i, at Solcelleforeningen forestiller sig en udbygning af solceller til 22% af det danske elforbrug.

  • 7
  • 0

Forskellige personer har lavet disse simulationer med forskellige forudsætninger og er endt på optimale sol-andele på mellem 8% og 26% . Min egen simulering havde optimum ved 23%. (Alle tal er fra hukommelsen og beskriver andelene af årsproduktionen, ikke af installeret effekt.)

Tak for din indsigt.

Kan du fortælle mere, om, hvordan du har analyseret; hvilke data og forudsætninger du har lagt ind.

En bemærkning omkring lager: Elbilerne kommer til at have enorme batterilagre, som allerede er betalt for at bilerne kan køre.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten