Spørg Fagfolket: Hvorfor indeholder unge stjerner mere metal end gamle?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvorfor indeholder unge stjerner mere metal end gamle?

Illustration: denbelitsky/Bigstock

Vores læser Henrik Dall har spurgt:

Jeg læste en artikel om stjerners ’metallicity’, og at jo højere metallicity, jo yngre er stjernen.

Hvordan hænger det sammen, når unge stjerner kun består af hydrogen og helium? Kommer alle andre elementer ikke først senere i det termonukleare forløb - metaller, kulstof, oxygen, etc?

Dermed skulle høj metallicity jo mene en ældre stjerne!

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad er forskellen på en planet og en stjerne?

Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder og BSc på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, svarer:

Jeg tror, at du har fået forvekslet en stjernes alder og den generation, som stjernen tilhører.

'Metallicity' er ganske rigtigt et mål for, hvor meget en stjerne indeholder af grundstoffer, som er tungere end hydrogen og helium.

I det meget tidlige Univers, kort efter Big Bang, var der kun de to grundstoffer til stede, plus meget, meget små andele af beryllium og litium.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor mange exoplaneter kan man se foran stjernerne?

Unge stjerner har meget metal

Inde i stjernerne produceres så tunge grundstoffer ved kerneprocesser. Nogle af disse tunge grundstoffer kastes ud i verdensrummet blandt andet ved supernovaeksplosioner, og generation for generation af stjerner vil få stadigt højere indhold af tunge grundstoffer, dvs. større metallicity.

De unge, nydannede stjerner omkring os har altså et højt metalindhold (astronomerne slår alt tungere end hydrogen og helium sammen og kalder det 'metaller'), mens de gamle stjerner, som er dannet i Universets unge dage, ikke har metaller i større mængde.

Din forvirring er absolut forståelig, men man skal tænke på, at vi kun ser de ydre dele af stjernerne - alle de tunge grundstoffer, som en stjerne producerer i dens levetid, kommer først frem i dagens lys, når stjernen som gammel eksploderer.

De ydre, synlige dele af en stjerne har altså lavere et metalindhold end de indre, skjulte dele, for der er normalt ikke nogen kæmpe grydeske, som rører rundt i stjernestoffet.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For nogle år siden kunne man næsten ikke linke til Wikipedia uden at blive fortalt at man ikke kan stole på informationerne derfra. Jeg har dog specielt det seneste års tid lagt mærke til at der bliver flere og flere uimodsagte henvisninger til Wikipedia. især her på Ing.dk Er Wikipedia ved at være mere acceptabel?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten