Spørg Fagfolket: Hvorfor har togsporene forskellige typer sveller?

Her ses træsvellerne ved Københavns Hovedbanegård. Illustration: Banedanmark

Vores læser Leif Lunn har spurgt:

I forbindelse med sporarbejde nær Hovedbanegården i København udskiftes både skinnestykker og skiftespor.

Under skinnerne ligger støbte betonsveller, mens der benyttes træsveller under skiftesporene. Hvorfor denne forskel?

Betonsveller ligger klar til at blive lagt ud på Kystbanen i sommeren 2017. Illustration: Banedanmark

Martin Tandrup Lange, teknisk systemansvarlig hos Banedanmark, svarer:

Sporskifter på træsveller anvendes kun undtagelsesvis ved udskiftning i sporprojekterne. Standarden er sporskifter med betonsveller.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor køber DSB ikke hybridtog med el og diesel?

Brug for undtagelsen

På København H er der ved posttunnelen brug for denne undtagelse, da dele af sporskifterne ligger direkte på betondækket med et fjedrende mellemlag imellem. Det er betonsveller dels mindre egnet til, men primært er de højere.

Det vil sige, at træsveller er cirka 5 centimeter lavere end beton. Det er en fordel her.

De øvrige sporskifter på Københavns Hovedbanegård, der er lagt for nylig, er altså på betonsveller.

Beton standard i lang tid

Betonsveller i sporskifter har været anvendt som standard i lang tid: startende i 1992 på S-banen og fuldt implementeret fra 2009 i alle udvekslinger eller nyanlæg.

Fordelen ved betonsveller er længere levetid og et mere stabilt liggende sporskifte. Det er tilsvarende, hvad der som udgangspunkt anvendes i hele Europa.

Her ses betonsvellerne fra Kystbanen tæt på. Illustration: Banedanmark

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.