Spørg Fagfolket: Hvorfor hænger regnbuen helt nede ved Jorden?

Irene Larsen så denne lave regnbue og undrede sig over, hvorfor den ikke stod højere på himlen. Illustration: Irene Larsen

Vores læser Irene Larsen spørger:

Hvad er det, der gør, at regnbuen er helt nede i niveau med Jorden? (se foto øverst i artiklen)

Jeg har lige set det for første gang, alle andre gange har jeg set den oppe på himlen.

Desuden spørger John Myhre Frederiksen:

Hvorfor er himlen lysere under en regnbue end over den? Og hvordan fremkommer den anden (sekundære) regnbue som er et spejlbillede af den primære regnbue?

Læs også: Spørg Fagfolket: Har skyerne fået tiltrængt fred under lock-down?

Illustration: Irene Larsen

John Cappelen, seniorklimatolog i DMI, og ’himmelfotograf’ Jesper Grønne, svarer:

Regnbuer bliver til i et samspil mellem sollys og vanddråber. Når regnen falder foran dig, mens du har Solen i ryggen, kan du nogle gange se en regnbue.

Der sker det, at sollyset rammer de kugleformede vanddråber, som vil fungere som en prisme og afbøje lyset, hvorefter det reflekteres tilbage til iagttageren i en vinkel på 42 grader eller mindre.

Er vinklen mindre end 42 grader, hvilket den ofte er, vil himlen se lysere ud under regnbuen end over den, fordi lyset sendes ind mod regnbuens centrum – aldrig udad, når det gælder den primære regnbue.

Over regnbuen, hvor vinklen er større end 42 grader, vil himlen derfor se mørkere ud. Kun hvis vinklen er nøjagtig 42 grader, vil lyset se ens ud på begge sider, men det sker stort set aldrig.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er der så få jordskælv i polarområderne?

Lyset i den primære regnbue refrakteres to gange i overfladen, og reflekteres en gang inde i regndråben. Fra Tidsskriftet Vejret, 08/16. Illustration: Jesper Grønne
Lyset i den sekundære regnbue refrakteres to gange i overfladen, og reflekteres to gange inde i regndråben. Fra Tidsskriftet Vejret, 08/16. Illustration: Jesper Grønne

Regnbuen står modsat Solen

Hvad angår højden på regnbuen, så afhænger den af, hvornår på dagen og året, du ser på den.

Hvis man er oppe at flyve – eller ser en regnbue fra en stor højde ved f.eks. at bestige et højt tårn eller en mast – kan man være heldig at se en cirkulær regnbue, da horisonten ikke skærer den af.

Men betragter man den fra Jorden, vil man opleve, at når Solen står højt på himlen, hvilket den mest gør midt på dagen og om sommeren, så vil regnbuen ligge lavt i horisonten.

Det skyldes, at regnbuen står modsat Solen, og derfor vil en lavthængende vintersol give en høj regnbue.

Den øverste farve bliver rød, da det er den længste synlige bølgelængde, som bøjer mindst, mens violet har den korteste og derfor ligger nederst og bøjer mest.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan kan tsunamier bevæge sig så langt uden at miste energi?

Alexanders mørke bånd mellem regnbuerne. Fra Tidsskriftet Vejret, 08/16. Illustration: Jesper Grønne

Sekundære regnbuer

Sådan ser den primære regnbue ud. Så er der den sekundære regnbue, som ligger over den primære, så man får en slags dobbelt-regnbue.

Den fremkommer, når lysdråberne gennemgår en ekstra spejling i vanddråberne, så den reflekterer ud og kommer til at ligge ca. 9 grader over den primære. Den er altid noget svagere end den primære og på grund af spejlingen, vil farverne ses modsat med den røde nederst.

Desuden vil man – apropos lysere underside – se, at striben mellem de to regnbuer vil synes mørkere.

Man kan sige, at der kommer et ’overskud’ af lys inden for den primære regnbue og uden for den sekundære regnbue på grund af den selektive spredning, der medfører et relativt underskud af lys mellem buerne.

Står man ved spejlklart og blikstille vand, f.eks. ved Ringkøbing Fjord, kan man også se det pudsige syn, at flere regnbuer nærmest ser ud som om, de er viklet ind i hinanden. Det er fordi, sollyset spejles i vandet, og spejlingen laver en ekstra lyskilde (det reflekterede sollys), der skaber sin egen regnbue, som hvis Solen er der to gange på himlen.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan måler DMI solskinstimer?

Alle har sin egen regnbue

Til slut kan vi understrege, at ingen ser den samme regnbue. Som beskuer ser man kun det lys, der kastes i en bestemt retning, så på den måde kan man sige, at alle kan se deres helt egen regnbue, når betingelserne i atmosfæren er opfyldt.

Se desuden DMI’s regnbuetema her.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er nok ikke en spand guld for enden af regnbuen, da regnbuen jo er fiktiv, og altså slet ikke eksistere.

Det undre mig, at noget der ikke eksistere, kan have et spejlbillede, som tilfældet er med den dobbelte regnbue.

  • 0
  • 15
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten