Spørg Fagfolket: Hvorfor hælder vinduerne på kommandobroen udad?

Illustration: Bigstock/Heatray

Vores læser David Christensen spørger:

Jeg har undret mig over en ting: Når jeg ser på skibe – mest professionelle både og skibe fra fiskekuttere til store destroyere – så er vinduerne på broen vinklet nedad.

Til sammenligning er forruden på en bil vinklet opad – selvfølgelig for at gøre bilen mere strømlinet i forhold til vindmodstanden.

Jeg har tænkt, om det er for at gøre dem mere modstandsdygtige over for eventuelle store bølger, der måtte skylle over broen?

Men selv på meget store skibe, hvor broen er mange meter over havoverfladen, ser det ud til, at denne ’tradition’ stadigvæk bruges.

Og samtidigt, på eksempelvis krydstogtskibe, kan vinduer, der vender fremad mod stævnen og derfor er mere udsat for bølger, alligevel være vinklet modsat.

Så hvorfor er vinduerne på broen på et ’professionelt’ skib vinklet nedad?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan holder man et skib på 196.000 ton fortøjet?

Per Winther Christensen, teknisk chef i Danske Rederier, svarer:

Det er faktisk et krav som beskrevet i dette cirkulære over, hvordan skibets kommandobro skal være udstyret, udstedt af den internationale maritime organisation IMO.

Her fremgår det, at der er tale om at undgå refleksion og med det menes at undgå at se sig selv i glasset, når man ser ud ad vinduet. Derfor anbefales en hældning på mellem 10 og 25 grader.

Når glasset hælder ud foroven, vil det, der reflekteres i vinduet, blive loftet i styrehuset, hvilket kan bestå af et mørkt, mat materiale. Dermed bliver udsynet væsentligt forbedret – specielt om aftenen.

En anden praktisk fordel er, at man har bedre udsyn til dækket foran og neden for styrehuset.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

forruderne i busserne er forkert monteret. Da det er tilladt at have lys indeni bussen under kørslen, bliver forruden et spejl, og ikke gennemsigtig. det er underligt at der ikke er sket flere ulykker med busser om natten. !!

  • 2
  • 14

Det er noget sludder at svare på et teknisk spørgsmål ved at henvise til en IMO regel.

Et teknisk spørgsmål kræver et teknisk svar, og det kommer så længere nede i teksten. Argumenternes rækkefølge er ikke uden betydning.

Det fremgår ikke hvilken betydning det har for solindfald og solreflektion.

Fordi der er en teknisk / praktisk fordel ved at undgå reflektioner, så har IMO stillet det som et krav i nyere skibe.

  • 6
  • 25

Hvis du ser efter, vil du opdage at chaufførområdet er mørklagt og derfor er det ikke et problem.

  • 8
  • 0

Præcis samme 'vinduesarkitektur' anvendes i (langt de fleste) lufthavnes kontroltårne.

Når man kører forbi udstillingshaller, så ser man overvejende sit egne spejlbillede, eller i bedste fald, det der står nærmest vinduet.

Her kan man med fordel hælde vinduerne udad, hvilket en af mine bekendte ( bilforhandler ) valgte at gøre. Resultatet er ganske overvældende, man kan se alt hvad der er udstillet, hele vejen ind i bygningen.

Eneste ulempe der har været, er at mange nysgerrige har banket hovedet ind i ruderne og det måtte afhjælpes med markering, så man ikke kan komme så tæt på, at man slår hovedet i.

  • 9
  • 0

i teorien ja, MEN ikke i praksis. Da busserne kører 24/7/365 er problemet meget stort efter mørkets frembrud. Især i områder uden lys i forretningvinduerne, eller efter a lyset er slukket i vinduerne. Den mode vi har for øjeblikket med sort tøj, sorte cykler og andet farveløst , gør det livsfarligt at færdes om natten i trafikken.

  • 4
  • 10

Det er noget sludder at svare på et teknisk spørgsmål ved at henvise til en IMO regel.

Et teknisk spørgsmål kræver et teknisk svar, og det kommer så længere nede i teksten. Argumenternes rækkefølge er ikke uden betydning.

Det fremgår ikke hvilken betydning det har for solindfald og solreflektion.

Fordi der er en teknisk / praktisk fordel ved at undgå reflektioner, så har IMO stillet det som et krav i nyere skibe.

Omkring sludder, så lad mig lige minde om hvorledes sagerne hænger sammen. IMO - som er en FN organisation ganske som ILO og WHO - kan reelt vedtage hvad-som-helst, men når tilpas mange lande representerende en tilpas mændge tonnage har ratificeret reglerne, så klapper fælden og reglerne binder alle. I Danmark sker det ved at Søfatsstyrelsen optager ændringerne i deres "meddelelser B". Når det sker, så gælder reglen alle dansk-flagede skibe - nogle gange er der et vist varsel inden ikrafttrædelsen, Så nej, det er bestemt relevant at se på hvad der kommer fra IMO. For skibe under andre flag KAN tingene være anderledes - særligt hvis pågældne flagstat ikke har ratificeret denne eller hint regel.

  • 4
  • 0

Den mode vi har for øjeblikket med sort tøj, sorte cykler og andet farveløst , gør det livsfarligt at færdes om natten i trafikken.

Ja hvis cyklister og gående vidste hvor ringe udsynet er i biler om aftenen/natten....og hvis vi også tilføre noget regn og duggede ruder..også lige en sjat stærkt blændende lys fra andre biler, både i ruden og i spejlene.

Pyha ingen ville køre uden lys på cyklen, eller sågar gå uden lys på.

  • 9
  • 1

Busruder hælder ikke den forkerte vej. De følger den aerodymnamiske logik. Førerpladsen i rutebusser er indrettet således, at chaufføren har en afskærmning bag ved sig. Er denne afskærmning gennemsigtig, findes der et gardin, der kan trækkes for. Derved opstår der ingen reflekstioner i frontruden fra lys i passagerområdet. Chaufføren bestemmer selv, hvor meget lys der skal være i bussen, en minimumbelysning skal der altid være i rutebiler. Turistbuschauffører sidder som regel lavere end passagerområdet og kan om nødvendigt slukke alt lys. Nogle få turistbusser har gardiner monteret bag chauffør og rejseleder. Ruderne i Jørn Utzons hus Can Lis på Mallorca hælder også, men det er kun få centimeter for at undgå spejlning.

  • 3
  • 0

Traditionelt havde stålskibe styrehus af træ, med lodrette vinduer. Efter WW2 fik man adgang til aluminium, så fik skibene strømlinede styrehus, med vinduer der hældte bagud. Men så fandt man ud af at det gav for mange reflekser, og ændrede det til at vinduerne hælder udad. Helt konkret i DSB hvor færgerne Prinsesse Anna Marie (1960) og Knudshoved (1961) havde stømlinet styrehus, mens søsterskibene Prinsesse Elisabeth (1964) og Sprogø (1962) havde udad hældende vinduer, ligesom alle senere DSB færger.

Apropos busproblemet, så har færger normalt mørklæningsgardiner, til at blænde vinduerne under styrehuset ved sejlads i mørke. I øvrigt har man rød natbelysning i styrehuset.

I meget hårdt vejr, er det en fordel med vinduer der hælder indad, derfor ses det ofte på redningstjenestens fartøjer, men de er heller ikke bygget til sejlads i solskind.

Mange britiske militærlastbiler fra WW2, havde udad hældende vinduer, af hensyn til reflekser, under krigen i Nordafrika.

  • 2
  • 0

Når jeg har dykket på vrage af et gammle stål lastskibe, så har det tit undret, hvorfor netop kun broen var af træ. Kender du grunden?

Magnetkompasset !

Mange mindre skibe har styrehus i aluminium. Men store skibe har styrehus i stål, så står magnetkompasset frit oppe på monkey island. Kompashuset er ført ned gennem dækket, så det sider under loftet lige foran rorgængeren. Man ser så kompasrosen i et spejl, op gennem et to meter langt rør.

Man kan også finde gamle stålskibe hvor dækket er af træ, skibsbygning er meget konservativ branche, så man skifter ikke bare byggemetode fra den ene dag til den anden.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten