Spørg Fagfolket: Hvorfor hælder vinduerne på kommandobroen udad?

Når jeg har dykket på vrage af et gammle stål lastskibe, så har det tit undret, hvorfor netop kun broen var af træ. Kender du grunden?

Mange mindre skibe har styrehus i aluminium. Men store skibe har styrehus i stål, så står magnetkompasset frit oppe på monkey island. Kompashuset er ført ned gennem dækket, så det sider under loftet lige foran rorgængeren. Man ser så kompasrosen i et spejl, op gennem et to meter langt rør.

Man kan også finde gamle stålskibe hvor dækket er af træ, skibsbygning er meget konservativ branche, så man skifter ikke bare byggemetode fra den ene dag til den anden.

Traditionelt havde stålskibe styrehus af træ, med lodrette vinduer.

Når jeg har dykket på vrage af et gammle stål lastskibe, så har det tit undret, hvorfor netop kun broen var af træ. Kender du grunden?

Traditionelt havde stålskibe styrehus af træ, med lodrette vinduer. Efter WW2 fik man adgang til aluminium, så fik skibene strømlinede styrehus, med vinduer der hældte bagud. Men så fandt man ud af at det gav for mange reflekser, og ændrede det til at vinduerne hælder udad. Helt konkret i DSB hvor færgerne Prinsesse Anna Marie (1960) og Knudshoved (1961) havde stømlinet styrehus, mens søsterskibene Prinsesse Elisabeth (1964) og Sprogø (1962) havde udad hældende vinduer, ligesom alle senere DSB færger.

Apropos busproblemet, så har færger normalt mørklæningsgardiner, til at blænde vinduerne under styrehuset ved sejlads i mørke. I øvrigt har man rød natbelysning i styrehuset.

I meget hårdt vejr, er det en fordel med vinduer der hælder indad, derfor ses det ofte på redningstjenestens fartøjer, men de er heller ikke bygget til sejlads i solskind.

Mange britiske militærlastbiler fra WW2, havde udad hældende vinduer, af hensyn til reflekser, under krigen i Nordafrika.

Busruder hælder ikke den forkerte vej. De følger den aerodymnamiske logik. Førerpladsen i rutebusser er indrettet således, at chaufføren har en afskærmning bag ved sig. Er denne afskærmning gennemsigtig, findes der et gardin, der kan trækkes for. Derved opstår der ingen reflekstioner i frontruden fra lys i passagerområdet. Chaufføren bestemmer selv, hvor meget lys der skal være i bussen, en minimumbelysning skal der altid være i rutebiler. Turistbuschauffører sidder som regel lavere end passagerområdet og kan om nødvendigt slukke alt lys. Nogle få turistbusser har gardiner monteret bag chauffør og rejseleder. Ruderne i Jørn Utzons hus Can Lis på Mallorca hælder også, men det er kun få centimeter for at undgå spejlning.

Den mode vi har for øjeblikket med sort tøj, sorte cykler og andet farveløst , gør det livsfarligt at færdes om natten i trafikken.

Ja hvis cyklister og gående vidste hvor ringe udsynet er i biler om aftenen/natten....og hvis vi også tilføre noget regn og duggede ruder..også lige en sjat stærkt blændende lys fra andre biler, både i ruden og i spejlene.

Pyha ingen ville køre uden lys på cyklen, eller sågar gå uden lys på.

Det er noget sludder at svare på et teknisk spørgsmål ved at henvise til en IMO regel.</p>
<p>Et teknisk spørgsmål kræver et teknisk svar, og det kommer så længere nede i teksten. Argumenternes rækkefølge er ikke uden betydning.</p>
<p>Det fremgår ikke hvilken betydning det har for solindfald og solreflektion.</p>
<p>Fordi der er en teknisk / praktisk fordel ved at undgå reflektioner, så har IMO stillet det som et krav i nyere skibe.

i teorien ja, MEN ikke i praksis. Da busserne kører 24/7/365 er problemet meget stort efter mørkets frembrud. Især i områder uden lys i forretningvinduerne, eller efter a lyset er slukket i vinduerne. Den mode vi har for øjeblikket med sort tøj, sorte cykler og andet farveløst , gør det livsfarligt at færdes om natten i trafikken.

Præcis samme 'vinduesarkitektur' anvendes i (langt de fleste) lufthavnes kontroltårne.

Når man kører forbi udstillingshaller, så ser man overvejende sit egne spejlbillede, eller i bedste fald, det der står nærmest vinduet.

Her kan man med fordel hælde vinduerne udad, hvilket en af mine bekendte ( bilforhandler ) valgte at gøre. Resultatet er ganske overvældende, man kan se alt hvad der er udstillet, hele vejen ind i bygningen.

Eneste ulempe der har været, er at mange nysgerrige har banket hovedet ind i ruderne og det måtte afhjælpes med markering, så man ikke kan komme så tæt på, at man slår hovedet i.

Hvis du ser efter, vil du opdage at chaufførområdet er mørklagt og derfor er det ikke et problem.

Det er noget sludder at svare på et teknisk spørgsmål ved at henvise til en IMO regel.

Et teknisk spørgsmål kræver et teknisk svar, og det kommer så længere nede i teksten. Argumenternes rækkefølge er ikke uden betydning.

Det fremgår ikke hvilken betydning det har for solindfald og solreflektion.

Fordi der er en teknisk / praktisk fordel ved at undgå reflektioner, så har IMO stillet det som et krav i nyere skibe.

SKIBES KOMANDOBRO/BUSRUDER Skibet har ikke forlygter og sejler på et mørkt hav. Busen har forlygter og i byerne de fleste steder gadelys

forruderne i busserne er forkert monteret. Da det er tilladt at have lys indeni bussen under kørslen, bliver forruden et spejl, og ikke gennemsigtig. det er underligt at der ikke er sket flere ulykker med busser om natten. !!

Præcis samme 'vinduesarkitektur' anvendes i (langt de fleste) lufthavnes kontroltårne.

Bedre udsyn til banelegemet:https://falsterfoto.dk/gedser-remise/#gallery/778e34a999d8ea998f7c4009781a10ba/1127Mere hovedplads, mindre tilsmudsning:https://amklassiek.nl/en/1960-Ford-Anglia-De-Luxe-from-the-Swinging-Sixties/2020/10/03/