Spørg Fagfolket: Hvorfor hælder rundkørsler udad?

Illustration: Vejdirektoratet

Vores læser Mogens Bülow spørger:

Er der nogen forklaring på, hvorfor rundkørsler altid hælder udad?

En cykelbane hælder jo altid indad, og nu kommer vi snart til den tid, hvor landmænd kører korn. I den tid ser man ofte, at hældningen og centrifugalkraften medfører, at kornnet skrider og sjatter på kørebanen. Det er ret farligt f.eks. for motorcyklister.

Kender også lastbilchauffører, der siger, at deres last ofte skrider, når de kører igennem en rundkørsel.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor skal øen i midten af rundkørslen være så høj?

Steffen Hansen, ingeniør i Vejdirektoratet, svarer:

At projektere et vejanlæg – og dermed også en rundkørsel – er altid en optimeringsøvelse, hvor flere modsatrettede hensyn gerne skal gå op i en højere enhed.

Allerførst skal man undersøge, om en rundkørsel er den mest hensigtsmæssige krydsløsning på den pågældende lokalitet, for ret beset er en rundkørsel bare en anderledes udformning af et vejkryds.

Normalt, men ikke altid, vil både den overflade, man kører på (cirkulationsarealet), og det ekstra areal til store lastbiler (overkørselsarealet) i en rundkørsel hælde udad, og arealerne er opdelt, så trafikanterne ikke kører for hurtigt gennem en rundkørsel.

Det er hensynet til afledning af regnvand, der er afgørende, og det betyder, at man gerne vil have så stort et fald på belægningen som muligt. På den måde kan regnvande løbe ned til en rist i vejsiden eller i grøften.

Læs også: Spørg Fagfolket: Må man stå i midten af en rundkørsel?

Hensynet til hestevogne

Omvendt skal sidehældningen være så lille som muligt af hensyn til centrifugalkraften i cirkulationsarealet, som vil presse køretøjerne udad og derved påvirke kørselsdynamikken.

Det er meget forskelligt, hvor stor hældningen er i en rundkørsel, men normalt er den ikke mere end 25 promille. Det er også det klassiske på almindelige veje, men den kan dog her være helt op til 70 promille, som oprindeligt var den maksimale hældning, som en hest med vogn kunne stå fast på i glat føre.

Af andre overvejelser bør overfladerne have så ens hældning som muligt af æstetiske grunde, og endelig skal midterøen hæves så meget, at den er synlig for trafikanterne, så de ser vejkrydset som værende en rundkørsel og kan tilpasse deres kørsel herefter.

På et meget hældende terræn kan det dog være svært at tilgodese alle hensyn, så derfor findes der også rundkørsler, hvor tværfaldet delvist vender indad. Se bl.a. nedenstående foto af en meget skæv rundkørsel.

Og hvis chauffører klager over, at lasten skrider i en rundkørsel, er der kun én forklaring: De kører for hurtigt.

Illustration: Vejdirektoratet

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En cykelbane hælder indad fordi man kører rundt og rundt.

Når rundkørsel hælder udad har det første og sidste sving (ind og ud) man skal foretages den rigtige hældning og rundkørslen er i niveau med de tilstødende vejen.

Hvis en rundkørslen hælder indad starter og slutter en gennemkørsel med et skævt hop med forkert hældning. Det vi helt sikkert give flere væltede lastbiler.

  • 17
  • 3

Forklaringen her er vist ikke en teknisk forklaring, men en dårlig fremlagt dansk holdning. I nogle andre lande er det typisk rundkørsel hælder inad, og uden midten er opbygget. Dem er langt mere bekvæmme at køre i. (og tryggere om vinteren, med mere jævn hastighed som resultat. En rundkørsel er et stykke vej som går rundt i en cirkel. det naturlige for et sving er at hælde inad. Det er rigtig mange år siden man i andre sammenhæng brugte forkert hældning for at aftage hastigheden man kunne køre. Så her er det klart forbedringsmulihed. Med et stigende antal rundkørsler, er det behov for at lave dem således at yrkessjåfører kan køre nemt igennem. Udadhældende rundkørsler er usikre om vinteren, og slidsomme at forsere mange af. Med andre ord, forkert design, som ikke gavner sikkerheden, men skaber unødig hastighedsreduktion og lavere trafik afvikling. Skotland har nogle gode eksempler på indadhældende rundkørsler med god flyd i trafikken....

  • 13
  • 21

Forklaringen her er vist ikke en teknisk forklaring, men en dårlig fremlagt dansk holdning.

Enig. Jeg synes også det virker søgt. Hvis hældningen er for, at vandet skal kunne komme væk fra kørebanen og til et afløb, kunne man jo bare placere afløb ved centrum, og lade rundkørselen hælde den “rigtige” vej.

  • 10
  • 12

Det er alle dem der er anlagt uden den fornødne plads, der er sle tikke taget hensyn til den plads et sort køretøj kræver. Det ender altid med at pullen køres i stykker eller kanterne. lad dog vær med at lave sådanne tossede cirkus rundkørseler.

  • 7
  • 5

Den udadgående hældning hjælper på 1. afkørsel (højresving), er neutral i 2. afkørsel og biddrager negativt til komforten i 3. afkørsel. Det er lige modsat med en indadgående hældning. Status er quo.

Det en udadgående hældning hjælper nok til pålidelig naturlig dræn af vejen, er natulig forlængelse af jordvolden i midten mod udsyn og en begrænsning for at tage en rundkørsel med for høj hastighed.

  • 9
  • 0

"Og hvis chauffører klager over, at lasten skrider i en rundkørsel, er der kun én forklaring: De kører for hurtigt."

Hastigheden får altid skylden, men det er jo også korrekt, at hvis vi alle sammen bare gik på Arne-pension ville der ikke ske nogle trafikuheld. Og det ville være godt for klimaet. Næste skridt er at flytte i jordhuler.

  • 6
  • 10

Den udadgående hældning hjælper på 1. afkørsel (højresving), er neutral i 2. afkørsel og biddrager negativt til komforten i 3. afkørsel. Det er lige modsat med en indadgående hældning. Status er quo.

Det en udadgående hældning hjælper nok til pålidelig naturlig dræn af vejen, er natulig forlængelse af jordvolden i midten mod udsyn og en begrænsning for at tage en rundkørsel med for høj hastighed.

JRN - alm. personbiler betyder hældningen ikke alverden - hverken i eller ved ind-/ udkørsel

Men for landevejens sværvægtere: Lastbiler med højt tyngdepunkt og hængende last, betyder hældningen og tiden mellem sving og kontrasving rigtigt meget. Der er ikke meget der har betydet så mange lastbil ulykker som motorvejsarbejder, hvor trafikken bliver ledt over i modsatte vognbane gennem et asfalteret forsænket midterstykke.

Kontrareaktionen kommer nøjagtig når lastbilen er ved at rette op i modsatte kørebane.

En rundkørsel med fald indad mod center, kan forårsage det samme ....

  • 3
  • 0

"lastbilchauffører, der siger, at deres last ofte skrider, når de kører igennem en rundkørsel" apropos - https://www.tv2east.dk/ringsted/lastbil-me... uklart hvad der er årsag og virkning , men når lastbilen ER væltet, er lasten også skredet - måske før lastbilen er væltet, måske efter. Chaufføren kan have fulgt trafikeksperterne Monrad&Rislunds råd om at tilbringe så kort tid som muligt i trafikken på den ønskede strækning.

Nogle af de største rundkørsler har både ind- og ud-adgående hældning. Venstre spor hælder indad i rundkørslen i Kolding Vest hvor Esbjergmotorvejen slutter, og den har separate spor ved nogle af grenene så den største trafik ikke er en del af rundkørslen. https://fdm.dk/node/8442 https://www.google.dk/maps/place/55%C2%B03...

  • 0
  • 0

Visse højhastighedstog har indbygget en krængefunktion i vognophænget. Er der eksempler på at lastbilproducenter tilbyder noget tilsvarende? Noget med en tyngdepunktsføler og hydraulik.

  • 3
  • 0

KH

Men for landevejens sværvægtere: Lastbiler med højt tyngdepunkt og hængende last, betyder hældningen og tiden mellem sving og kontrasving rigtigt meget.

Helt enig! - Det er jo de 25 og 70 promille som bliver nævnt i artiklen. Jeg tænker absolut ikke man skal overdrive hældning, afløb af vand er vidst 20 promille. Sværvægterne har helt sikkert også interesse i vejens beskaffenhed.

Min skjulte dagsorden var at styrke den vage argumentation i artiklen for hældningen, uden at syntes at der skal mere hældning i rundkørslerne, tvært imod. Vestjylland omkring Skjernområdet er eksempelvis et fantastisk sted at køre i store rundkørsler med lav hældning.

  • 1
  • 0

Den udadgående hældning er vel mest optimal når vi laver vores rundkørsler med et forhøjet midterareal? Hvis jeg ikke husker helt forkert, så er midterarealet til for at sænke oversigten og dermed også sænke hastigheden. En rundkørsel med indadgående hældning vil eventuelt se speciel ud, hvis der stadig ønskes et forhøjet midterareal.

Derudover vil ind og udkørsel være mere smooth ved en udadgående hældning end ved en indadgående hældning. Normaltvis vil vejen op til rundkørslen have en hældning mod højre, altså rabatten. Kører man så ind i en rundkørsel med indadgående hældning, skal man over en "pukkel", før man er på cirkulationsarealet. Bilen skal ændre retning fra at hælde mod højre til at hælde mod venstre, for så at hælde til højre igen efter udkørsel. Så rent komfortmæssigt tror jeg også en indadgående hældning er dårligere. (Prøv eventuelt testen med hånden, hvor hældningen skifter ved en indadgående hældning)

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten