Spørg Fagfolket: Hvorfor hælder cykelstierne mere end vejbanerne?

Illustration: Christian Rantorp

Vores læser Lars Lund-Hansen skriver til os med en undren over, hvorfor belægningen på cykelstier er af ringere standard end asfalten på bilernes del af vejbanen, men vil også gerne vide følgende:

Jeg kunne godt tænke mig at få det tekniske svar på, hvorfor cykelstier ofte anlægges med en betydelig større hældning, end man nogensinde ser på en kørebane for biler?

For trehjulede ladcykler og el-scootere er hældningen ofte ubehagelig - og nogle gange ligefrem farlig - især da hældningen ofte er til den forkerte side i sving.

Jeg har spurgt den lokale kommune, hvorfor cykelstier anlægges på den måde, og de svarede, at det er for, at vandet kan løbe af. Det lyder jo umiddelbart fornuftigt, og det er klart, at kørebaner ikke kan være fuldstændig vandrette.

Men det forklarer jo ikke, hvorfor cykelstier skal hælde mere end bilkørebaner. Jeg forestiller mig, at der findes normer for den slags. Hvad siger de om kørebaners hældning?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor påvirker kold vind min cykelhastighed mere?

Vejdirektoratet er kommet med følgende svar:

Ifølge de danske Vejregler, som er retningslinjer, der bruges ved anlæg af nye veje, skal både kørebaner og stier anlægges med tværfald for at sikre afvanding.

Veje anlægges normalt med et tværfald på 25 ‰, mens der anbefales 20-40 ‰ tværfald på cykelstier. Reelt vælges som regel også 25 ‰ tværfald til stierne, dvs. nye cykelstier anlægges oftest med samme tværfald som veje.

I forbindelse med kurver tilstræber man altid, at hældningen vender ind mod kurvens centrum, dvs. samme princip som bruges på cykelbaner, netop for at cyklisterne ikke skal få en fornemmelse af at kunne glide af vejen.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor hælder rundkørsler udad?

Når stien har et kraftigt længdefald, f.eks. for enden af en nedadgående bakke, anbefales et større tværfald. I dette tilfælde kan tværfaldet være op til 70 ‰, men igen anlagt, så hældningen 'vender den rigtige vej' i forhold til kurvens drejning.

Oplevelsen af at hældningen på cykelstier er større end på kørebaner, og i øvrigt til tider vender den forkerte vej, kan skyldes, at det er tale om gamle stier eller stier, der ikke er anlagt eller vedligeholdt i henhold til Vejreglerne.

Hvis en sti udgør et sikkerhedsproblem for cyklisterne, bestræber vejmyndigheden sig på, at løse problemet med det samme. Hvis det er mindre alvorlige problemer, bliver det rettet i forbindelse med de vedligeholdstjek, som Vejdirektoratet, eller anden vejmyndigged, udfører på cykelstierne.

Vejdirektoratet har ligesom kommunerne en ordning, hvor trafikanter kan gøre opmærksom på de problemer, de oplever på deres rute. Det kan man gøre via denne hjemmeside.

Læs også: Spørg Fagfolket: Må man stå i midten af en rundkørsel?

Vedligehold af cykelstier fastlægges af den enkelte vejbestyrelse og vil som regel være styret af resultatet af disse visuelle eftersyn kombineret med borgerhenvendelser.

En oplevelse af dårlig stand kan bunde i en helt reel (lav) prioritering, men kan også være påvirket af, at man som cyklist kan se skaderne på tættere hold og mærke dem mere på en cykel i forhold til skader på en vejbelægning, observeret fra en bil.

Samtidig har cykelstibelægninger en tyndere opbygning end vejbelægninger og er derfor mere sårbare over for ydre påvirkninger fra opgravninger, tunge køretøjer og vegetation.

I Vejdirektoratet fornyes cykelstibelægninger efter behov - reelt ca. hvert 20 år. I de senere år er der tilført en del midler til renovering af de højere prioriterede cykelstier, specielt i forbindelse med etablering af supercykelstier.

I forbindelse med Cyklens År 2022 vil der blive gjort en ekstra indsats med etablering af nye cykelstier og opgradering af de eksisterende.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Cykelstier tilføjet til eksisterende veje må vel nødvendigvis hælde mere end vejen, hvis de eksisterende regnvandsafløb i siden af den gamle vej skal genbruges ?

Alternativet er at hæve afløbene, hvilket jo tilføjer omkostninger til anlæggelsen.

Ligesom det eksisterende fortov også ville skulle justeres.

Jeg tænker det er for at få mest muligt cykelsti for pengene - og en lidt for hældende cykelsti er bedre end ingen cykelsti.

  • 1
  • 2

Læseren har ret i sin oplevelse, og her er begrundelsen:

De fleste cykelstier i byerne er anlagt på steder, hvor der allerede var en vej og et fortov inden ombygningen. Vejen og fortovet har oftest et fint tværfald på disse steder, og der er også en god kantstenslysning (niveauspring) mellem vej og fortov. Samtidig passer fortovet med bebyggelsen langs vejen, så der ikke forekommer unaturlige spring ved f.eks. indgangspartier, overkørsler, porte osv.

En cykelsti er oftest kendetegnet ved at være kantstensafgrænset mod både vej og fortov, og kantstenen skal samtidig have lidt højde. Cykelstiens kantsten tilføjer således et nyt niveauspring (ekstra trin) mellem vejen og fortovet. Hvis man blot tilføjede kantstenen og cykelstien ud fra gældende vejledninger, så ville man have behov for at højderegulere alle indgangspartier, porte, overkørsler osv. langs vejen. En bygning kan imidlertid ikke hæves, og derfor er dette ofte en helt urealistisk fremgangsmåde. Nogle vil så mene at man kan få tingene til at passe sammen ved at sænke vejen som helhed, når man etablerer cykelstierne. Dette er imidlertid uforholdsmæssigt dyrt, og dette bliver derfor også fravalgt.

Vejingeniøren skal derfor være lidt kreativ for at få randbetingelsere til at gå op uden at gå på kompromis med de gældende vejledninger. Dette kan normalt lykkes ved at bruge minimumslysninger på kantsten og maksimale tværfald (eller større!) på cykelstier. Det er derfor, at man ofte kan opleve at cykelstien har et noget barskt tværfald.

Dette er den gængse fremgangsmåde i forbindelse med anlæg af cykelstier på eksisterende vejanlæg i byerne.

Cykelstier i åbent land og som en del af et samlet nyanlæg vil derimod ofte have et fint tværfald.

  • 14
  • 0

Ofte oplever man at cykelstien er lavet med ret kraftigt bagfald. Ved udkørsler vender man så faldet i hele cykelstiens bredde, så man ikke behøver lave en rampe på kørebanen. Resultatet er at cykelturen bliver en noget bumpende affære, specielt hvis man er så hurtig, at man overhaler andre cyklister.

  • 1
  • 0

"[...] at man som cyklist kan se skaderne på tættere hold og mærke dem mere på en cykel [...].

Samtidig har cykelstibelægninger en tyndere opbygning end vejbelægninger og er derfor mere sårbare over for ydre påvirkninger fra opgravninger, tunge køretøjer og vegetation."

= Cykelstier er noget billigt skrammel, fordi FDM og bilbranchen har mere magt end Cyklistforbundet og cykelhandlerne.

  • 14
  • 4

Desuden bliver cykelstier opfattet som en slags entrepenørområde. Formentlig fordi kabler og kloak, m.v. oprindeligt er placeret i kanten af vejen.

Udbedring af skader efter opgravning af cykelstier bliver ofte gjort i betydelig ringere kvalitet end den oprindelige belægning. Det er åbenbart ikke noget entrepenører eller vejmyndigheder prioriterer.

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten