Spørg Fagfolket: Hvorfor er gelænder og lamper jordet på togstationerne?

På togstationerne skal jordledninger forhindre, at nogen kommer til skade ved nedfald af køreledninger. Illustration: Banedanmark

Vores læser Bror Malm har spurgt:

Jeg kom forbi Ballerup station og lagde mærke til, at man havde sat jordledninger på diverse metalstrukturer omkring trappen til tunellen, som går under sporene.

Det var både gelænderet, et rækværk, som jeg tror skal hindre biler i at køre ned i trappehullet, samt gadelamperne, som alle var blevet jordforbundet med et overordentlig kraftigt kabel (10-20 mm2).

Jeg undrede mig over, hvad grunden er, da alle dele jo allerede er solidt plantet i jorden, og de er et godt stykke væk fra køreledningsanlægget?

Illustration: Banedanmark

Hans Johan Friis Nielsen, systemansvarlig for potentialudligning og returstrøm hos Banedanmark, svarer:

Det er korrekt, at konstruktioner såsom gelændere, master med mere er potentialudlignet med et ret stort kabel (på S-banen 120 mm²).

Det gør man af sikkerhedsmæssige grunde for at kunne udkoble forsyningen (strømmen) inden for de i EU-standarden givne tider. Udligningen sikrer mod direkte og indirekte berøring af spændingsførende dele.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad er formålet med de V-formede skinner på den gamle lillebæltsbro?

Nye og ombyggede stationer skal udlignes

Vi lever dermed op til en EU-standard (50122), som sætter regler for, hvad der skal potentialudlignes, og hvilken størrelse kabel vi skal anvende.

Vi potentialudligner på hele S-banen og på fjernbanen - dog typisk i forbindelse med ombygninger. Det gøres på køreledningsmaster direkte til skinnen (via en VLD på S-banen), og på stationerne samles alle komponenter på en plint, som tilsluttes skinnen (via en VLD på S-banen).

Alt metallisk af en vis størrelse bliver forbundet til én eller flere plinte, som også er forbundet sammen. Når man samler tingene på denne måde, har man et forbundet område, som udgør en elektrisk ø (Beskyttelses og PotentialUdlignings område, også kaldt BPU-område).

BPU-området, som er samlet på flere indbyrdes forbundne plinte, tilsluttes et sted til skinnerne (Returvejen). Denne forbindelse gør, at en eventuel køreledningsnedrivning (spændingssætning af metalliske dele på stationen) vil være ufarlig for mennesker, der opholder sig på stationen, da forsyningen udkobles.

Der er altså tale om en ren sikkerhedsforanstaltning, så man ikke kan røre ved flere metalliske dele med forskellige potentialer, og at man således kan detektere en kortslutning (nedfalden køreledning) så hurtigt, at man kan udkoble spændingen hurtigt nok til, at mennesker ikke kommer til skade.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det var både gelænderet, et rækværk, som jeg tror skal hindre biler i at køre ned i trappehullet, samt gadelamperne, som alle var blevet jordforbundet med et overordentlig kraftigt kabel (10-20 mm2).

Jeg undrede mig over, hvad grunden er, da alle dele jo allerede er solidt plantet i jorden, og de er et godt stykke væk fra køreledningsanlægget?"

Der kan jeg tilføje, at på et tankskib har man et jordkabel til at forbinde to rørender, selv om de to rørender er samlet med en flangesamling, med stålbolte.

En eltavle der er monteret på et stålskot, er også forbundet med et jordkabel.

Man skal være sikker på at der ikke er maling eller anden belægning der giver dårlig forbindelse. "Jordkabel" er en lidt misvisende betegnelse på et skib, men det er en for bindelse til stålskroget, som gør det ud for "jord".

  • 8
  • 0

EU forordninger mig her og indspiste forkortelser mig der.

Svaret: Hvis en køreledning falder ned, så skal der en effektiv jordforbindelse til for at kørestrømmens "HFI-relæ" slår fra så hurtigt som muligt.

  • 9
  • 3

"Jordkabel" er en lidt misvisende betegnelse på et skib, men det er en for bindelse til stålskroget, som gør det ud for "jord"

I bilverden har man også 'stelforbindele'. Dette hedder på engelsk 'Chassis ground' men omtales ofte blot 'chassis'. Her er ordet 'Ground' også lidt misvisende, men det er alligevel brugt. Jeg tror det er fordi denne betegnelse anvendes på mange elektriske apparater hvor det ofte er forbundet til stikkets jord.

  • 1
  • 1

I bilverden har man også 'stelforbindele'. Dette hedder på engelsk 'Chassis ground' men omtales ofte blot 'chassis'. Her er ordet 'Ground' også lidt misvisende, men det er alligevel brugt. Jeg tror det er fordi denne betegnelse anvendes på mange elektriske apparater hvor det ofte er forbundet til stikkets jord.

Nu er der en væsentlig forskel på en bil og en skib-/husinstallation. På en bil har man minus til stel, man bruger karosseriet som returleder.

På en skib-/bygningsinstallation har man en separat nulleder, defor kan man beskytte installationen mod jordfejl med et HFI-relæ. Den mulighed har man ikke i en billinstallation.

Kørestrøm er med jord retur, sådan set det samme som en bil, det betyder at der skal en tilpas kraftig kortslutning til at registrere en jordfejl, derfor gør man så meget ud af jordforbindelser omkring køreledninger.

  • 7
  • 0

VLD, som betegnelsen lyder, skal reagere på spændingen (Voltage) og kortslutte effektivt, hvis spændingen mellem de udlignede dele og skinnerne bliver for høj! VLD'er anvendes for alle jævnstrømsbaner, hvor skinnerne ikkke er forbundet direkte til jord, af hensyn til vagabondrende returstrømme. Det er udelukkenede karakteristikken på korstslutningsstrømmen der sikrer afbrydelse, derfor de store tværsnit!

  • 1
  • 0

Har ofte bemærket når jeg står på perronen på kystbanen, og har cyklen parallelt med køreledningerne, at jeg kan mærke det kildrer i fingrene, når jeg rører ved cykelstellet. Har planer om en dag at måle hvor stor en spænding der egentlig er på cykelstellet i forhold til jord.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten