Spørg Fagfolket: Hvorfor er der forskellige afstandskrav til drikkevandsboringer?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvorfor er der forskellige afstandskrav til drikkevandsboringer?

Illustration: Arkivfoto

Vores læser Morten Thomassen spørger:

Det undrer mig, at afstandskravet for sprøjtning med pesticider rundt om drikkevandsboringer kun er 25 meter. Det er endda for få år siden udvidet fra kun 10 meter, så vidt jeg er orienteret.

Samtidig er afstandskravet mellem drikkevandsboringer og nedsivningsanlæg for husstandsspildevand 300 meter. Dog kun 70 meter ved gunstige strømningsfohold i drikkevandsmagasinet.

Er der en faglig begrundelse for denne forskel mellem pesticider og husstandsspildevand?

Risikoen for, at nedsivende forurening rammer grundvandet, er vel den samme?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan renser man 170.000 ton forurenet jord?

Philip Grinder Pedersen, chefkonsulent i Vandforsyning, Miljøstyrelsen, svarer:

Risikoen for forurening af grundvandet er ikke den samme ved nedsivning af spildevand og pesticider.

Ved nedsivningsanlæg udnyttes jordens naturlige kapacitet til at omsætte organisk stof, og det er så at sige ’hensigten’, at der skal ske nedsivning. Derfor den forholdsvis store afstand på i udgangspunktet 300 m.

For pesticider er ’hensigten’ den modsatte: Pesticiderne skal være aktive oven over jordoverfladen og ikke nedsive.

Det håndteres gennem en streng godkendelsesordning, som betyder, at der kun må bruges midler, som ikke udvasker fra rodzonen (den øverste meter) ned til grundvandet i koncentrationer over kravværdien på 0,1 mikrogram/liter.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med gummiet, der bliver slidt af bildækkene?

Godkendelsesordningen beskytter dog ikke alle steder, fordi der er jordtyper og forhold, hvor der alligevel kan ske udvaskning, fx hvor jorden fra naturens side er mere sårbar end udgangspunktet i godkendelsesordningen og nær boringer, hvor indvindingen i sig selv under særlige hydrogeologiske forhold betyder øget grundvandsdannelse.

Her sikrer 10 m- og 25 m-zonen en supplerende beskyttelse til den generelle godkendelsesordning, og der er desuden mulighed for, at kommunerne også i længere afstand fra boringen kan begrænse brugen af pesticider, hvis de vurderer, der er et konkret behov.

Det kan fx ske i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) eller via en indsatsplan.

Læs mere her.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan kan nogen med viden om kemi, forklare at sprøjtemidler fordufter, når de når ned under 1m fra jordoverfladen. Det kan være de degrades - men de forsvinder ikke . De ender i grundvandet - med mindre de rammes af en guddommelig kraft - fra Indre Mission.

  • 3
  • 5

Så vil jeg gerne have en forklaring på, hvorfor der så også må køres gylle ud 50 m fra drikkevandsboringer, men at der til nedsivningsanlæg kræves de 300 m?
Gyllen siver vel også ned - i hvert fald når den påføres i mængder, så det sejler på marken - hvad man ofte ser i markens hjørner.

  • 2
  • 1

Gylle udlægges eller nedfældes i rodzonen, hvor der sker en omsætning og rødder optager nærringen. De ca. 95% vand der er i gyllen optages af planterne.
Rodzonen ligger ned til ca. 1,8 m.

Ved nedsivningsanlæg er vi allerede under rodzonen.
Derfor havde det været bedre at rådgive om andre løsninger, såsom rodzone/pileanlæg med/uden membran. I dag findes der også mini-renseanlæg.

  • 0
  • 3

Tak for svar, Jan, men jeg har vanskeligt ved at godtage det, da nedsivningsanlæg normalt lægges i 60 cm´s dybde, men kan også lægges i vold over omgivende jordniveau.
Og så synes jeg at du ignorerer at der ingen garanti er mod overgødning.
Iøvrigt er afstandskravet til drikkevandsboringer desværre kun 25 m - hvilket jeg finder noget grotesk.

  • 2
  • 1

ups!:

Regeringen og vandværkerne kan blive involveret i en meget alvorlig forurening af drikkevandet og fødevarerne med stærkt kræftfremkaldende og sundhedsskadelige stoffer, når det nu er på tale, at jorden omkring vandboringerne ikke må dyrkes, eller at jorden skal dyrkes økologisk.
Regeringen arbejder uden dybere omtanke på at forøge arealet med økologisk jordbrug, men er åbenbart ikke opmærksom på, at det økologiske jordbrug kan skade vandmiljøet og grundvandet langt mere end det konventionelle jordbrug – selv indenfor pesticidområdet...

http://grovvarenyt.dk/DK/Nyheder.aspx?accb...

  • 1
  • 5

Tak for svar, Jan, men jeg har vanskeligt ved at godtage det, da nedsivningsanlæg normalt lægges i 60 cm´s dybde, men kan også lægges i vold over omgivende jordniveau.


Nedsivningsanlæg lægges dybere, da grus ligger under slangerne i 60-100 cm's dybde.
I uegnede jordtyper er der gravet dybere og tilført et par træk grus, da der ellers ikke sker nogen nedsivning. At nedsivningsanlæg lægges i en vold over jorden, er noget makværk.
Bevoksningen over et nedsivningsanlæg er ofte af typen plænegræs, der kun har overfladiske rødder.

Så du må godtage at jorden ikke er den samme.

Med de regler der er for husdyrgødning, er overgødskning ikke sandsynligt, Det udbringes indenfor nogle snævre tidsvinduer.

  • 2
  • 3

Udenomssnak og hvis og hvis.
Lovgivningen om 25 m henholdsvis 300 m til drikkevandsboring gælder generelt.
Et eksempel: Vi har et sommerhusområde (naturgrunde) der grænser direkte op til en mark 50 m fra en drikkevandsboring. Jordbunden er den samme - sandjord. Det kan godt være at du tror at overgødskning ikke er sandsynlig, men vi kan altså konstatere at det lave hjørne af marken ofte sejler med gylle efter udkøring.
Folks almindelige sunde fornuft kan ikke forstå, hvorfor nedsivningsanlæg her er ulovligt, men udkøring af gylle er fuldt lovligt.

  • 2
  • 2

Tæk hvis:
Skovbrug og landbrug samler vand, fra dræn i kæmpes huller i lavtliggende områder, i våde perioder, med henblik på at udlede mindre kvælstof og fosfor, men genanvendedet vandet i tørre perioder.
Vind-vind, lidt som de hedengangne randzoner  .
Sådan: Stop drænrør 20-100 meter fra vandløb og led dem ud i kæmpe vandhuller istedet for. Plusser:
1. Forureneren betaler og tjener på samme tid.
2. Tvivlsomme, våde områder tages ud af drift.
3. Vandene får mindre gødskning, mindre algevækst m.m.
4. Biodiversitet øges, lokalt og langs åerne.
5. Indre farvandene får det bedre.
6. Lystfiskeriet bliver bedre.
7. Andre pluser/minuser? F.eks. Filsø? https://www.google.com/maps/place/Fils%C3%...
Og HD: https://www.hededanmark.dk/soeer-og-regnva...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten