Spørg Fagfolket: Hvorfor føles køkkenredskaberne klistrede efter nogen tid?

Illustration: Bigstock/Vetertravel

Vores læser Charlotte Glad har spurgt:

Hvorfor bliver nogle slags plastik ’klistrede’ efter et par år - ofte de typer, som minder lidt om silikone, når man rører ved dem? F.eks. har jeg oplevet det med forskellige køkkenredskaber.

Afgiver den ’klistrede’ plastik farlige stoffer? Og er der noget, man kan gøre for at forlænge tingenes levetid, eller skal de i skraldespanden?

På YouTube kan man se anbefalinger om at pudse tingene i benzin eller lign - er det en god idé?

Læs også: Spørg Fagfolket: Er supermaterialet grafen farligt at indånde?

Yvonne Shashoua, PhD, seniorforsker, Miljøarkæologi og Materialeforskning, Nationalmuseet, svarer:

Ordet plastik beskriver en lang række halvsyntetiske og syntetiske materialer.

Alle plasttyper indeholder en polymer med høj molekylvægt (ca. 99% af formuleringen) samt additiver - bl.a. blødgørere, stabilisatorer og fyldstoffer, der beskytter polymeren mod nedbrydning under brug og danner de nødvendige fysiske egenskaber.

Klæbrighed i de plasttyper, der oftest bruges til at fremstille moderne køkkenredskaber og til at opbevare fødevarer, skyldes primært overførsel af olier eller fedt fra mad til overfladerne af redskaber, snarere end det skyldes ved kemisk nedbrydning af plasten.

Polyethylen (PE) er en fleksibel termoplast, der bruges til at fremstille røreskåle og lufttætte opbevaringsbøtter såsom Tupperware, der er kendt siden 1950'erne, og senere plastfilm og fryseposer.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad får køkkenfilm til at klistre?

Rens med bagepulver

PE's kemiske struktur omfatter lineære polymerkæder med få tværbindinger imellem dem. Denne åbne struktur gør det muligt for små molekyler som dem, der findes i olier og fedt, at migrere ved diffusion fra fødevaren (høj koncentration af olier) til plastikken (lavere koncentration) og fysisk binde til rummet mellem polymerkæderne.

Selv om fysiske bindinger, der inkluderer brintbinding og Van der Waal's kræfter, er 10 gange svagere end de kemiske bindinger, der findes i polymeren, er det vanskeligt at adskille de olieagtige materialer helt fra PE. Dette skyldes, at olierne vandrer dybt ind i plasten.

Overfladeolier kan løsnes ved at blødgøre containere i varm opvaskemiddel. En mild slibepasta lavet af bagepulver og vand kan påføres bagefter for at fjerne mere olie. Plasten skal følgende skylles.

Silikonegummi, kendt kemisk som polysiloxaner, bliver i stigende grad brugt i køkkenet i form af bageforme og køkkenredskaber.

Silikonegummi adskiller sig fra andre polymerer, idet deres rygrad består af en uorganisk silicium-iltkæde (⋯ −SiO − Si − O − Si − O− ⋯).

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvor bliver shampooens farve af?

Gummi absorberer fedt

Polysiloxaner har en tendens til at være mere kemisk stabile end kulbaserede polymerer som PE, fordi der kræves mere energi for at bryde silicium-oxygenbindingen.

Denne stabilitet gør det muligt for polysiloxaner at modstå ekstreme temperaturer i området fra -55 til 300 ° C sammenlignet med -10 til 110 ° C for PE.

Olier og fedt fra fødevarer adsorberes dog af silikonegummier, når de bruges ved høje temperaturer, hvilket giver en klæbrighed på deres overflader.

En lignende rensebehandling som beskrevet for PE kan anvendes og vil være mere effektiv til rengøring af silikonegummi.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er mange andre artikler i denne serie, hvor læserne har brokket sig over "udenomssnak". Dejligt for en gangs skyld at få den korte og præcise version.

  • 7
  • 1

PE er et at de mest kemisk resistente polymerer, der findes. F.eks er låget til en billig stegeolieflaske fremstillet af PE.

ThermoPlastiske Elastomerer (TPE), derimod, har de egenskaber som er beskrevet i artiklen. Processen hvorved materialet bliver klistret kalder "Reversion".

  • 1
  • 0

Godt spørsmål jeg havde selv undre mig over jeg havde en næsetrimmer, som fra den ene dag til den anden blev meget klistret. den havde ligget det samme sted, som var tørt(selvom det var på badeværelset hvor der er jo er fugt i luften) og jeg kunne ikke forstå hvorfor, pøvede at vaske den med sæbe og det gjorde ingen forskel, overfladen var bare klistret, hvor den før ikke var, men dog blød plastik/gummi. det samme skete med en stavmixer i det samme materiale, som lå i et køkkenskab, uden fugtpåvirkning.. næsetrimmeren blev helt normalt igen efter et par måneder, uden jeg have gjort noget som helst...

  • 7
  • 0

Jeg har især oplevet det på den bløde gummibelægning på f.eks mine computermus og mit gamle logitech headset. Nogle er værre end andre. Jeg oplever det kun på gummibelægningen hvor der skal være lidt ekstra greb til fingrene og aldrig selve den hårde plastdel, som selve knapperne.

  • 8
  • 0

Har også set det på et termometer, som blot stod i vindueskarmen uden at blive berørt andet end når vinduet en sjælden gang bliver pudset. I den situation kan det ikke være indtrængende fedt. Det må være materialet, der bliver nedbrudt og giver sig til at "svede". Har oplevet det samme på Logitech mus og en "Presenter". Sidstnævnte bliver kun brugt med måneders mellemrum, så den er heller ikke belastet med håndsved i nævneværdig grad. Desuden er den pakket væk i et beskyttende etui undtagen under brug. I alle tilfælde har det været den gummiagtige belægning - ikke den hårde plast. Det virker tydeligt som om det kommer efter en årrække - formentlig omkring 5 år - uanset om materialet bliver eksponeret for fedt, fugt og lys eller ej.

  • 4
  • 0

Jeg har også set mange forskellige der nærmest fra den ene dag til den anden bliver klistrende. Jeg har håndholdte enheder(GPSer), ubrugte, der efter få år selv kan hænge fast i hånden, hvis de ellers kan komme ud af kassen. Har ikke engang fået lys. En IBM bærbar jeg havde (30 år siden) var lækker sort silkeagtigt, lige indtil en dag den begyndte at smitte af, og faktisk mistede belægningen

Indholdet i artiklen er noget tyndt denne gang, når der kun tales om egen tilført fedt fra maden. Og spørgsmålet gik på blødt plastik

  • 6
  • 0

Indholdet i artiklen er noget tyndt denne gang, når der kun tales om egen tilført fedt fra maden. Og spørgsmålet gik på blødt plastik

Nu var spørgsmålet specifikt om køkkenredskaber...

Jeg er dog også ret interesseret i dit spørgsmål da det problem rammer alt og er stort set en indbygget mekanisk forældning af produkterne. Alt jeg har fundet om det er hvordan man fjerner det klistrede stads men ingen har noget om hvordan man egentligt skal forhindre det.

  • 4
  • 0

Jeg tror svareren har misforstået spørgsmålet. Jeg kender som mange af de ovenstående også problemet. Ikke fra køkkengrej, men fra værktøj og måleinstrumenter, som ikke har absorberet noget fedt. Så om igen. Kan vi få den rigtige forklaring.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten