Spørg Fagfolket: Hvorfor får køer ikke varm mad?

Illustration: Bigstock/VidEst

Vores læser Michael Edinger har spurgt:

Hvorfor får køer ikke varm mad? Er foderets indhold af svært fordøjelige emner en del af problemet?

Og kunne en tilberedning af foderet måske forbedre køernes fordøjelse, så metan-bakterier får mindre optimale forhold og mindsker metan-udledningen?

Læs også: Spørg Fagfolket: Er mælk ikke lige så klimabelastende som kød?

Henrik Martinussen, seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarers innovationshus SEGES, svarer:

Foderrationen til en ko består typisk af grovfoder og kraftfoder. Grovfoder er typisk frisk græs, græsensilage og majsensilage, mens kraftfoder typisk er korn, rapskager/-skrå og sojaskrå.

Dagligt æder en malkeko 50-60 kg foder, og alene af den grund vil det være en meget energikrævende proces og stor opgave at koge 10 ton foder dagligt på en gennemsnits-malkekvægsbedrift i Danmark.

En del af foderet er allerede ‘kogt’, når det kommer ud til landmanden. Både sojaskrå og rapskager/-skrå bliver opvarmet til 100-110 °C i forbindelse med olieekstraktionen. Ved opvarmningen sænkes proteinets opløselighed, og nedbrydningsgraden i vommen reduceres, hvilket betyder, at der kommer flere aminosyrer til tyndtarmen, hvor de absorberes.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor meget påvirker vores udånding CO2-niveauet i atmosfæren?

Øger ikke fordøjeligheden

At koge foderet vil ikke øge fordøjeligheden af de svært fordøjelige emner. Næringsstofferne i foderet består af protein, fedt og kulhydrater. Til mennesker opdeler man typisk disse kulhydrater i let fordøjelige kulhydrater som sukker og stivelse og i fibre.

Det er i evnen til at fordøje fibre, at drøvtyggerne adskiller sig fra en-mavede som f.eks. mennesker og grise. De mikroorganismer, der lever i koens vom, har de enzymer, der skal til for at nedbryde/fordøje fibrene (cellulose), som især findes i grovfoderet.

‘Affaldsprodukterne’ fra mikroorganismernes nedbrydning/fordøjelse af fibrene er eddike-, propion- og smørsyre samt kuldioxid og brint. Eddike-, propion- og smørsyre optages af koen og udgør det største bidrag til koens energiforsyning.

Produkter på vej, som kan begrænse metan

Hvad angår metanproduktionen, er det nogle særlige mikroorganismer i koens vom, der danner metan ud fra kuldioxid og brint. Så det er disse mikroorganismer, der er klimasynderne, og dem, kan vi gøre noget for at få til at forlade vommen. Koen ikke har brug for disse mikroorganismer.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor meget metan prutter mennesker på plantekost?

Det er også muligt via fodring og management at påvirke metanudskillelsen. Fodring med fedt har en reducerende effekt på metanudledningen, ved at fedtomsætningen ikke giver basis for metandannelse i vommen.

Samtidig er fedt også en god energikilde og kan erstatte en lille del af foderets kulhydrater, som derved undgås omsat i vommen, hvilket også giver mindre metanudledning.

Det er vigtigt, at man stadig fodrer en balanceret ration, så køernes næringsmæssige behov dækkes. En for stor fedttildeling er heller ikke ønskværdig, da det kan have negative effekter på køernes produktion og sundhed.

Hvis der for alvor skal reduceres i metanudskillelsen, er det nødvendigt med foderadditiver, som specifikt hæmmer de særlige mikroorganismer i vommen, der er ansvarlige for at danne metan.

Der findes allerede foderadditiver, der forhåbentlig snart kommer på markedet, og som kan reducere metandannelsen med 30-35 pct. Derudover forskes der også i andre produkter, bl.a. tang, som kan hæmme metandannelsen.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.