Spørg Fagfolket: Hvorfor er der så få vindmøller i Grønland?

22. oktober 2019 kl. 16:5634
Spørg Fagfolket: Hvorfor er der så få vindmøller i Grønland?
I 2018 etablerede Grønland et testcenter med to 25 kW-møller i Sisimiut. Illustration: Nukissiorfiit .
En læser undrer sig over, at man næsten ikke ser vindmøller i Grønland. Kunne det ikke være en god idé? Grønlands energiforsyning, Nukissiorfiit, forklarer, hvad de gør.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Ole Møller spørger:

Der rejses vindmølleparker overalt og især til havs. Men det undrer mig, hvor få vindmøller man ser i Grønland. I stedet leveres el baseret på fossil energi, som er dyrt at transportere i Grønland.

Decentrale vindmøller kunne forsyne bygder og små byer i Grønland med el og varme, og evt. overskydende el kunne måske opvarme store drivhuse til dyrkning af grøntsager mm.

Hvorfor er der så få vindmøller i Grønland?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor udnytter man ikke tidevand og bølger til energi?

Sune Tougaard, cand.scient., og Kasper Dahl, diplomingeniør i elektronik i Nukissiorfiit, Grønlands offentlige energiforsyning, svarer:

I Grønland har vi en længere tradition for vandkraft. Det første vandkraftværk blev indviet i 1993, og i dag kommer 70 procent af den energi, Nukissiorfiit afsætter, fra vedvarende kilder i form af vandkraft.

Nukissiorfiit råder over i alt fem vandkraftværker med en installeret effekt fra 1,2 MW i Tasiilaq og op til 45 MW i Nuuk.

Her ses turbinehallen på Buksefjordens Vandkraftværk. Hver af de tre turbiner kan yde 15 MW. Tryk på billedet for at se en større version. Illustration: Nukissiorfiit.

Regeringen Naalakkersuisut ønsker, at Grønland skal have endnu mere grøn energi og har som målsætning, at den offentlige energiforsyning i 2030 i videst muligt omfang skal komme fra vedvarende energikilder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop dette efterår tager parlamentet stilling til, om der skal bygges et nyt vandkraftværk ved Qasigiannguit og Aasiaat, og hvorvidt vandkraftværket ved Nuuk skal udvides.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor 3D-printer man ikke vindmøllevingerne?

Testcenter med vindmøller

I Grønland er der nogle unikke udfordringer, når det gælder energiforsyning. Nukissiorfiit forsyner 17 byer og 53 bygder, og kun to af disse er forbundet med et grid, resten opererer som ø-drift.

Det betyder for det første, at vi ikke har mulighed for at sende overskudsstrøm fra en eventuel vindmøllepark videre til andre lokaliteter. Derudover er mange af vores net meget små og derfor mindre egnede til fluktuerende energikilder.

Sammenlægning af net er grundet store afstande meget bekosteligt, hvad enten dette ville ske via sø- eller landtracé.

Vi har dog i 2018 etableret et testcenter med to 25-kW-møller i Sisimiut. Målet med dette er at få mere erfaring med vindmøllers drift i Grønland med henblik på at kunne supplere energiforsyningen i bygder med vindkraft fra denne størrelse møller.

Derudover har vi installeret flere solcelleanlæg, som på sigt også forventes at kunne yde et bidrag til landets vedvarende energiforsyning.

34 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
34
26. oktober 2019 kl. 09:34

Der er åbenbart taget en beslutning

Nej, Martin, det håber jeg sandelig ikke er tilfældet.

Du skal have tak for at bringe et par vigtige forhold ind i debatten: Forbrugssiden, herunder befolkningstallet samt investeringsbehovet for et vandkraftværk, som kan forsyne ’din by’ Aasiaat, på SV-lige hjørne af Diskobugten og Qasigiannguit, i det inderste SØ-lige hjørne af Diskobugten.

Det er vigtigt at nævne befolkningstallet, fordi det er den væsentligste, for nu ikke at sige den eneste, ’driver’ for elforbruget i de to byer, som kan forsynes med strøm fra et muligt vandkraftværk, der ligger ca. 15 km fra ’den lille by’, Qasigiannguit og ca. 115km fra ’den store by’, Aasiaat, og med en produktionskapacitet på ca. 100 GWh (mio. kWh).

Du overdriver imidlertid befolkningstallet: Der er ikke 5.000-6.000 mennesker i de to byer. Befolkningstallet i Qasigiannguit er faldet fra 1.800 i 1994 til 1.100 i 2018 og det forventes at falde yderligere, til 1.000 i 2030. Nukissiorfiit (Selvstyrets nettostyrede energiforsyningsvirksomhed) ’projekterer’ en mindre stigning i befolkningstallet i Aasiaat frem mod 2003, hvilket strider mod tendensen nemlig at befolkningstallet er stagneret på 3.300-3.400 mellem 1994 og 2018. Den antagne stigning er dog ikke tilstrækkelig til at opveje faldet i befolkningstallet i Qasigiannguit.

Det er på den baggrund prisværdigt, at Nukissiorfiit i en redegørelse (som er lagt frem under den igangværende efterårssamling i landstingethttps://ina.gl/dvd/EM2019/pdf/media/2542010/pkt153_em2019_qasigiannguit_aasiaat_nuuk_bf_bilag_da.pdf )

antager, at elforbruget i de to byer ikke stiger i analyseperioden. Det stemmer overens med den historiske udvikling, som (frem til 2015 – jeg har ikke nyere data) viser, at elforbruget i Qasigiannguit er stagneret på 4-5 GWh/år, at elforbruget i Aasiaat siden 2009 er faldet fra 15-16 GWh til 14 GWh. Når fjernvarmeafsætningen i de to byer, hhv. 5-6 GWh i Qasigiannguit og 15 GWh i Aasiaat lægges oveni, kommer man til 40 GWh/år. Vandkraftstrømmen vil kunne fortrænge olieforbruget til fjernvarme ved montering af elkedler ved siden af oliekedlerne, således som det kendes fra de byer, der allerede forsynes med vandkraftstrøm.

Det vil sige, at med mindre der sker afgørende ændringer i udviklingen i de to byer, så kan man kun øge udnyttelsesgraden af vandkraftværkets kapacitet, hvis man får størsteparten af familierne i de to byers en- og tofamiliehuse til at skifte fra oliefyr til elvarme. Bemærk venligst at varmebehovet som dækkes af oliefyr m.m. i de to byer, er tre gange større end det varmebehov, som i dag dækkes af fjernvarme i de to byer. Det beror i høj grad på, at det er en- og tofamiliehuse, som dominerer boligmassen i byerne.

Martin, du underdriver desværre investeringsbehovet: Det nævnte vandkraftværk vil ikke koste 5-600 millioner. Investeringsoverslaget er mere end dobbelt så stort, 1.345 mio. kr. ifølge førnævnte redegørelse. Af samme redegørelse fremgår det, at investeringsbehovet til udvidelse af det vandkraftværk (Buksefjorden), der forsyner Nuuk, er opgjort til 1.675 mio. kr. Det fremgår, at Nuuk-investeringen har en nettonutidsværdi på 465 mio. kr., og at Qas-Aas investeringen kommer ud med et minus på -217 mio. kr. Begge angivet over analyseperioden, 22 år inklusive anlægsperioder for begge vandkraftværker.

Det bør derfor ikke undre nogen, at Grønlands Økonomiske Råd i sin seneste rapport https://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Finans/Oekonomisk-raadhttps://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Finans/DK/Oekonomisk%20raad/G%C3%98R%202019%20DK.pdfover Grønlands Økonomi skriver således (på side 21):

Der er fremlagt forslag om anlæggelse af vandkraftanlæg i Qasigiannguit og Aasiaat samt udvidelse af vandkraftforsyningen i Nuuk. Det samlede investeringsomfang skønnes at være 3 mia. kr. De nye vandkraftanlæg i Qasigiannguit og Aasiaat er ikke samfundsøkonomisk rentable, mens udvidelsen i Nuuk er rentabel. Det er problematisk, at ikke rentable og et rentabelt projekt er sammenkædet for samlet af fremstå som et rentabelt projekt. Der er en betydelige risiko knyttet til anlæg af vandkraftanlæg i Qasigiannguit og Aasiaat, ligesom den tidsmæssige placering af sådanne store anlægsaktiviteter er problematisk.

32
26. oktober 2019 kl. 02:57

Tja, i Aasiaat hvor jeg bor er der ikke meget vind, hverken om sommeren eller om vinteren. Der er om foråret og efteråret. Da der er vinter i 8 måneder om året, er det altså begrænset hvor meget vind der er til rådighed.

Der er efterhånden en del solcelleanlæg i byen. Men der er jo så 1½ måned, hvor solen er nede hele døgnet. Lige nu foregår elforsyningen med dieselgenerator, der er en MAN-dieselgenerator (så vidt jeg ved) og 4 gamle B & W i reserveværket (der så alligevel kører hele tiden).

Der er åbenbart taget en beslutning om at der skal bygges et vandkraftværk, hvor man så formentlig vil brænde 500-600 milioner af til at bygge vandkraftværk til 5000-6000 mennesker. Det kan så kun lade sig gøre fordi Danmark betaler....vi er nok også den eneste by i verden med 3000 indbyggere , der har eget søkabel til internettet.

Der er mange underlige ting heroppe, en af dem er at man historisk ikke har kigget meget på forbrugs-siden. Ved ombygning og tilbygning af vores gymnasium er der kommet lidt mere styr på elforbruget, da der er automatisk lysdæmpning, men en del af de gamle kollegier frådser stadigt med energien.

31
24. oktober 2019 kl. 17:31

Det handler idag mest om lastfordeling

Ja, men der er sådan set ingen problemer i at sætte spændingen op (og det er jo dybest set det vi taler om ved transmission af elektricitet over større afstande) og så kun køre en fase.

Det er jo alligevel nødvendigt for at at undgå for stort tab.

Så det at benytte 3 x 400 V er primært bundet op i, at sådan gør vi nu engang, og meget industriudstyr er afhængig deraf.

Et komfur er vist efterhånden det eneste der kobles til tre faser, men har man separat ovn, er der en fase til ovn...

De fleste komfurer nu om dage har både varmluft og grill - selve ringvamelementet (som jeg nu to gange har skiftet på mit Gram komfur) er på 2kW, grillelementet det samme. Vi kan så lige knibe 3,6KW ud ved 16A, men som regel foretrækker man at splitte det ud på to faser af hensyn til lastfordeling som du selv siger.

Tilsvarende ved at koble en vandvarmer i stjerne, kan man om nødvendigt koble de tre varmelegemer parallelt til en fase.

Nej. Det er de færreste almindelige vandvarmere der har tre varmelegemer, man nøjes bare med at køre over to faser så man får de 400V i stedet for 230, og dermed typisk øger effekten til 3KW i stedet for 1KW.

Nogle steder (bl.a. Norge) anvender man 3 x 230 V i almindelige husinstallationer, og køre to faser til almindelige stikkontakter, derfor fremstiller man normalt ikke husholningsapparater til 400 V.

Ja og amerikansk kraftinstallation er typisk på 2 x 120V, med 180° mellem faserne, og sådan er det så forskelligt, primært ud fra en historisk betragtning.

30
24. oktober 2019 kl. 17:05

Ja og nej, de fleste huse har ført 3 faser ind, så f.eks. en elbil eller en vandvarmer har strøm nok.

Det handler idag mest om lastfordeling, min gamle Vølund vaskemaskine har tre faser af hensyn til motoren, men en ny har kun en. Et komfur er vist efterhånden det eneste der kobles til tre faser, men har man separat ovn, er der en fase til ovn og to faser til kogeplader, og jeg formoder at kogepladerne er koblet to og to til hver sin fase. Tilsvarende ved at koble en vandvarmer i stjerne, kan man om nødvendigt koble de tre varmelegemer parallelt til en fase. Nogle steder (bl.a. Norge) anvender man 3 x 230 V i almindelige husinstallationer, og køre to faser til almindelige stikkontakter, derfor fremstiller man normalt ikke husholningsapparater til 400 V.

29
24. oktober 2019 kl. 11:54

Men som sagt kan man designe sig ud af de meste vejrrelaterede vanskeligheder, blot man husker på at der følger højere omkostninger med.

Ja, og der har man så nok på Grønland regnet på sagen, og fundet at prisen bliver alt, alt for høj.

For man kan godt designe sig mod storm, men det vejer så ikke det forhold op at der kan være lange perioder på Grønland hvor det slet ikke blæser - men vandet løber i en jævn strøm.

28
24. oktober 2019 kl. 11:51

Jeg har så tilføjet at tog også køre enkeltfaser (alle AC-tog), for at undrestrege at man også kan levere store effekter via en fase.

Ja selvfølgelig kan man godt levere store effekter via en fase - har du nogensinde set trefasede køreledninger måske?

I vanlig elforsyning er det kun husholninger der køre en fase, industrielle instalationer er trefasede.

Ja og nej, de fleste huse har ført 3 faser ind, så f.eks. en elbil eller en vandvarmer har strøm nok.

Og at industrien bruger trefasede maskiner har mest noget med tradition at gøre (og at en asynkronmotor er så dejlig nem at have med at gøre), men reelt set er der intet til hinder for at føre enfaset (eller DC) højspænding frem, og så transformere.

Men nu er der, som du også selv er inde på, nok ikke ret meget industri i de grønlandske bygder.

27
24. oktober 2019 kl. 09:51

Grønland er ikke det eneste sted i verden med så høje orkan-styrker. Der findes mølle-designs som kan klare det. Men det er klart at det betyder en højere pris pr. MWh hvis der skal tages højde for 60+ m/s orkaner, isdannelse, mange dage med enten for høj eller for lav vind osv. Det er noget der kan regnes på, og så kan man sammenligne med andre løsninger.

Hvorfor får Martin Brorson nedadvendte tomler på dette faktuelle indlæg?

Jeg kan bekræfte at flere af de førende vindmøllefabrikanter har deciderede orkan-modeller i deres portefølje. Typisk klassificeret som 'Typhoon-model' tiltænkt det østasiatiske marked, og uden at skulle kloge mig alt for meget på meterologi, er tyfoner vist nok ≥ orkaner.

Der findes desuden op til en håndfuld forskellige metoder til at håndtere isdannelse.

Men som sagt kan man designe sig ud af de meste vejrrelaterede vanskeligheder, blot man husker på at der følger højere omkostninger med. (Dog husker jeg for år tilbage at være blevet præsenteret for et designkrav fra en vindmølleudvikler i Texas, der gik ud på at møllen skulle designes til at modstå hagl i størrelsesordnen Ø300mm - det blev høfligt afvist)

26
24. oktober 2019 kl. 08:39

ej, men det var sådan set dig selv der bragte tog i AU og NZ på banen,

Nej, jeg har ikke skrevet om tog i AU og NZ, jeg har skrevet om elforsyning i tyndt befolkede områder af AU og NZ. Jeg har så tilføjet at tog også køre enkeltfaser (alle AC-tog), for at undrestrege at man også kan levere store effekter via en fase. I vanlig elforsyning er det kun husholninger der køre en fase, industrielle instalationer er trefasede. Men derfor behøver man ikke nødvendigvis tre faser, i små grønlandske bygder.

25
23. oktober 2019 kl. 23:56

Nu handler det ikke om elektriske tog

Nej, men det var sådan set dig selv der bragte tog i AU og NZ på banen, så jeg ville bare lige rette op på at det i hvert fald ikke er sådan det fungerer i NZ - om det gør det i AU ved jeg ikke, men der er jo mest tradition for dieseltog, pga. afstandene.

24
23. oktober 2019 kl. 19:53
22
23. oktober 2019 kl. 12:53

Landskabsvandalisme er næppe aktuelt i Grønland, da det skal opvejes mod fordelene ved at få strøm, varme og internet-forbindelse. Det mulige beboelige område er anslået under 1% af det samlede grønlandske areal, den gennemsnitlige afstand mellem beboelser er omkring 80 km, cirka 90 % af Grønlands areal kræver forudgående rejsetilladelse forud for besøg, og måske 95% af arealet er uden besøgende i flere år af gangen. Der er ingen infrastruktur på land og almindelige mennesker er henvist til sommersejlads i uopmålt farvand, vinterkørsel på havis og blive hjemme, når årstiderne skifter. Flyvning er dyrt og ikke en almindelig forteelse for almindelige borgere. Der er så ubegribeligt øde, at der hvert år forsvinder mennesker for evigt lige uden for døren selv i byerne. En marginal udfordring med beboer-nære møller, master og ledninger vil være beskydning, som det allerede kendes fra radiomaster, vejrstationer og andet i det jagtbaserede samfund.

21
23. oktober 2019 kl. 12:09

Højspændingsledninger / kabler er kostbare især i Grønland.

Højspændingsledninger er vel ikke meget dyrerer i Grønland end i f. eks. Norge, Der skal ikke eksproprieres, der skal ikke fældes træer ! Problemert er bare at man skal anlægge lange stræk der kun overføre små effekter, f. eks. højspændings forbindelsen mellem Buksefjorden og Nuuk den har et fjordspand på 5 km, og overføre max. 45 MW, og det er Grønlands kraftigste. Typiske søkabler i Danmark er på 600 MW og opefter. Typisk Grønland ligger der byer med 1500 - 3000 indbyggere med 100 - 150 km's mellemrum, og så er der indimellem bygder med 100 - 200 indbyggere med ~30 km's mellemrum, dertil er der typisk mindst en fjord på 3-5 km's brede der skal krydses i et spand, typisk kommer der isbjerge ud af fjorden så man kan ikke ligge søkabel. Så der skal hænges rigtigt meget tråd op til et lille forbrug.

En ting jeg har bemærket er alt er almindeligt trefaset vekselstrømsforbindelser. I New Zealand og Australien anvender man SWER (Single Wire Earth Return), til forsyning af tyndt befolkede egne, med enkeltfaset vekselstrøm. Tog køre også enkeltfaset, så man kan godt klare "store" effekter. Der hænger kun en wire i masterne, og der kan være langt mellem masterne, man regner med anlægsomkostninger på ~30 % af almindelig 3-fase forsyning.

19
23. oktober 2019 kl. 10:59

Diskusionen lyder som om man "bare" kan opstille vindmøller - og jeg ser helt bort fra det som blev kaldt "landskabsvandalisme".

Højspændingsledninger / kabler er kostbare især i Grønland. Det rammer både vandkraft og vindkraft. Så etablering af vindkraft er mindst lige så vanskelig som vandkraft - hvilket blandt andet betyder, at udnyttelsesgraden skal være meget høj. Og lige DET er der skrevet en del debat-indlæg om.

Solceller til sommerhalvåret synes langt mere relevant - og kræver ingen kabler, bare en husinstallation.

18
23. oktober 2019 kl. 10:50

De almindelige vind-forhold i det grønlandske falder i to områder. Ude ved kysterne og i baglandet er vinden særdeles varierende i både stød, hastighed og retning, hjulpet af lokal voldsom topografi, store frie stræk og ingen bevoksning. Storme er kraftige, langvarige og lokalt i baglandet er der observeret enkelte stød omkring 90 m/s, når der ikke er lange perioder med vindstille. Overisning og tilfygning er det normale i månedsvis hvert år. Der har været forsøgsmøller et par steder og uden at kende resultaterne præcist, virker det som om at vanskelighederne er knyttet til stabilitet, vedligehold, tilgængelighed og økonomi. Det er ude på kysten at alle bor i små og isolerede ø-samfund.

Langs kanten af Indlandsisen, hvor ingen bor (bortset fra to lufthavne, der måske skal lukkes), er der en særdeles jævn og retningsstabil vind på 8-15 m/s med mindre overisning og snefygning, så der er ideelle steder for arktiske vindmøllefarme. Men strømmen skal føres til aftagerne på kysten, ud over baglandet, der domineres af isfyldte og dybe fjorde med drivende isbjerge, forblæste dale og grundfjeld. Det er udfordrende teknisk og økonomisk - Mange drømme og planer i Grønland blæser væk med et drivende isbjerg, et forblæst bjerg eller et skred.

17
23. oktober 2019 kl. 08:42

Grønland er ikke det eneste sted i verden med så høje orkan-styrker. Der findes mølle-designs som kan klare det. Men det er klart at det betyder en højere pris pr. MWh hvis der skal tages højde for 60+ m/s orkaner, isdannelse, mange dage med enten for høj eller for lav vind osv. Det er noget der kan regnes på, og så kan man sammenligne med andre løsninger.

Heroppe har vi Enercon E44 900 kW møller og de har overlevet 80 m/s i stød, men middelvind er ca 9 m/s som må regnes for at være godt til vindmøller, samt der er sjældent at det er vindstille om vinteren, hvor der er mest brug for energien.

16
23. oktober 2019 kl. 07:58

I 2000 var jeg på østkysten i Tassilaq og oplevede middelmådig piteraq med vindstyrke 50-55 m/s.
Så vindforhold til vindmøller er ikke optimale på Grønland

Grønland er ikke det eneste sted i verden med så høje orkan-styrker. Der findes mølle-designs som kan klare det. Men det er klart at det betyder en højere pris pr. MWh hvis der skal tages højde for 60+ m/s orkaner, isdannelse, mange dage med enten for høj eller for lav vind osv. Det er noget der kan regnes på, og så kan man sammenligne med andre løsninger.

13
22. oktober 2019 kl. 23:26

Den samme oplevelse har jeg - de par gange jeg har været på Grønland var der absolut ingen vind, men jeg ved at andre har oplevet det blæse .... meget!Begge dele er ikke specielt anvendeligt for en vindmølle.

Enig. Jeg boede i Nuuk området i 60 erne og der kunne der være vindstille i lange perioder ad gangen og lejlighedvis storm af rimelig styrke. I 2000 var jeg på østkysten i Tassilaq og oplevede middelmådig piteraq med vindstyrke 50-55 m/s. Så vindforhold til vindmøller er ikke optimale på Grønland, som jeg husker det, klimaforandring kan dog have ændret vejret til gunst for møllerne.

12
22. oktober 2019 kl. 23:10

Er jeg den eneste der undre mig over vandkraft på grønland, om sommeren giver det god mening, men det er jo koldere end en fryser om vinteren, der løber vandet vel ikke???

Vandet når ikke gennem vinteren at fryse til is, da det kræves 0,335 MJ/m3 => 93,06 kWh at fryse 1 m3 0 C vand til 0 C is. Eksempelvis har hydroanlægget i Buksefjorden et vandresorvar på 1.9e10m3 se: https://en.wikipedia.org/wiki/Buksefjord_hydroelectric_power_plant

9
22. oktober 2019 kl. 23:03

Er jeg den eneste der undre mig over vandkraft på grønland, om sommeren giver det god mening, men det er jo koldere end en fryser om vinteren, der løber vandet vel ikke???

Jo, hvis man finder tilstækeligt store og dybe søer, er der vand nok til helårsdrift. Bemærk at man typisk bygger en (mindre)dæmning og en indtagstunnel fra bunden af reservoiret, stort set efter samme model som i Norge. Med en faldhøjde på omkring 250 m (buksefjorden) behøver man ikke så meget vand.

6
22. oktober 2019 kl. 21:58

Er jeg den eneste der undre mig over vandkraft på grønland, om sommeren giver det god mening, men det er jo koldere end en fryser om vinteren, der løber vandet vel ikke???

Solceller, giver igen god mening om sommeren, men i vinterhalvåret er de værdiløse.

Almindelige standard vindmøller giver nok ikke super god mening på grønland hvor vinden jo ofte er meget kraftig og møllerne lukker ned, men det burde da være det nemmeste i verden at fremstille nogen som er langt mindre effektive til at hive energien ud af vinden. om det så er tyndere eller færre blade, eller bare mindre diameter med med kraftigere generator skal jeg ikke gøre mig klog på, at de så vil give meget lidt når vinden kun blæser meget lidt, ja det er jo så noget man må leve med.

5
22. oktober 2019 kl. 20:59

De små byer uden vandkraft i grønland er oplagte lokationer for SMR-er.

I de meget små netværk kræver det en til en backup i form af dieselgenerator (eller batterier).

Man skal også bemærke at Nukissiorfiit er et lille energiselskab med ansvar for 70 byer og bygder, hidtil har den største byggeaktivitet været koncentreret om vandkraft. Og vandkraft er eminet til at sikre stabil forsyning i små "ønetværk".

Vindmøller + batteri er nok et af fremtidssenariene, når man er færdig med at bygger vandkraftværker. En del mindre byer og bygder er placeret på øer hvor der ikke umidelbart er adgang til vandkraft. Men teknologien må sikkert gerne "modne" lidt inden man begynder på Grønland.

4
22. oktober 2019 kl. 20:41

Én ting jeg undrer mig at svaret helt har udeladt er for kraftige og skiftende vinde. Det er vel de færreste kommercielle vindmøller der kan klare vinde op til 60 m/s som er ret normalt i Grønland, enkelte steder meget kraftigere. Samtidig skifter de kraftige vinde osse meget hurtig retning pga bjerge og dale, at møllerne svært kan nå at skifte retning.

3
22. oktober 2019 kl. 19:52

Synes ikke man rigtigt beskriver problemerne med isdannelse på vingerne, som nok også kan være lidt et problem på Grønland.

2
22. oktober 2019 kl. 19:01

Vind alene er fluktuerende. Vind med batterier er stabilt, og ved at komme så langt med i pris at det burde være spændende.

Er det noget der er overvejet?

1
22. oktober 2019 kl. 18:12

De små byer uden vandkraft i grønland er oplagte lokationer for SMR-er. Ingen udledning. Ingen naturindgreb. Billigt når de produseres på samlebånd. De gør det i Canada og i Rusland.