Vores læser Peter Franck spørger:
På visse dele af togstrækningerne mellem Aarhus og Grenå og Langå og Viborg (men sikkert også andre steder) er der anlagt jordvolde i mellem 1,5 og 2 meters højde og ca. 20 meter fra sporet. Om noget ligger de på læsiden af sporet. Hvilket formål tjener/tjente de?
Jens Thorsen, geografisk fagspecialist hos Banedanmark, svarer:
De omtalte volde er en del af vore sneværns-bevoksninger. Disse er anlagt for at hindre fygesne i at lægge sig på sporene.
Læs også: Spørg Scientariet: Giver lysbuer på køreledninger i frostvejr energitab?
De er typisk anlagt, hvor sporet ligger i afgravning på mellem 0,5 og 3 meters dybde, idet dette erfaringsvist giver den største risiko for tilfygning. Ved større dybder, vil sneen lægge sig på afgravningssiden.
De er anlagt på nord- eller østsiden af sporet, idet snestorme oftest kommer fra øst eller nord.
Snebælterne er opbygget med en vold længst væk fra sporet, oftest med en tæt, hæklignende beplantning på toppen, og derefter et ca. 20 meter bredt areal med tre-etageret bevoksning, typisk med eg i den øverste etage, høje buske eller mindre træer i mellemetagen og lavere buske i underetagen. Yderst mod sporet er der en række tætte buske, typisk roser af forskellig art.
Vindtunnelforsøg har vist, at denne opbygning giver maksimalt resultat. I en af de sne-rige vintre i slutningen af 1970'erne målte man i et sådant bælte, at det havde tilbageholde 27 kubikmeter sne pr. løbende meter – sne, som ellers ville have lagt sig på sporet og umuliggjort tog-kørsel.
