Vores læser Henning Bach spørger:
De seneste dage har venner og bekendte observeret meget spektakulære isdannelser i deres fuglebade - små ’is-søjler’ med trekantet tværsnit.
Hvorfor og hvordan dannes de?
John Cappelen, seniorklimatolog hos DMI, fortæller, at der er tale om et kendt fænomen, som han sammen med Leif Rasmussen sidste år skrev to indlæg om under pseudonymet ’Vejrdetektiverne’ i Dansk Meteorologisk Selskabs tidsskrift Vejret.
Vi har fået lov at låne fra disse svar, hvor de skriver:
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor bliver sne tungere, når den smelter?
Issøjler, istapper eller isspyd, der vokser opad, er set før og er et pudsigt fænomen. Det er ikke helt så ualmindeligt, som man tror, og forklaringen er her:
De flotte ’ispinde’ dannes, når vandet i en beholder med fast bund og sider, fx en trillebør, et fuglebad, etc., begynder at fryse til is. Vandet fryser først ved overfladen og efterhånden indad fra beholderens sider, hvor afkølingen er størst.
Isen fryser således ikke samtidig, derimod langsomt fra kanterne og ind mod midten af området, der er fyldt med vand. Dermed opstår et lille hul i isen.
Når vand fryser og bliver til is, udvider det sig. Hvis omstændighederne er gunstige, presses vandet langsomt nedefra og op gennem det hul, eller rør, der ikke er frosset til.
Vandet, der kommer op, fryser til is. Fortsætter vandet med at blive trykket op, så kan issøjlen vokse. Vandet fryser mest på toppen af issøjlen, der derved vokser sig større. Dets retning og tværsnit vil være bestemt af dysens form.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan måler man pollen i luften?
Issøjlen stopper med at vokse, når enten alt vandet er frosset, eller ’hullet’ i istappen fryser til.
Vi ved ikke så meget om strukturen i issøjler, men her er en mulig forklaring: Den klare is er ’flyde-is’, der er dannet tidligt i forløbet, mens vandet blev trykket op gennem røret og sivede ned ad ydersiderne under frysning.
Da vandtilførslen gradvist aftog, blev vandet stationært øverst i røret, hvor det efterhånden frøs. Herunder udvidede det sig og pressede ’væggene’ ud til siden, så vi fik en kegleformet dannelse af nyfrosset is med en afvigende struktur.
De vandrette ’tråde’, man ser i issøjlen, er relateret til ’rørets’ åbning. Åbningen fryser let, og når den gør det, vil trykket i vandet stige og få røret til at udvide sig ballonagtigt. Dermed vokser istappen i omfang.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan måler man klodens gennemsnitstemperatur?
Åbnes røret på ny, falder trykket, og den luft, der måtte være opløst i vandet, udskilles som bobler på indersiden af røret, ligesom når CO2 i en sodavand samler boblerne omkring en uregelmæssighed på bunden af glasset, indtil de bliver store nok til at rive sig løs og stige til vejrs.
Boblerne i isrøret når dog ikke at stige til vejrs, før de indkapsles i nydannet is, idet der dog fortsat tilgår ny luft. Boblerne afslører den retning, isen har udvidet sig i og er således ikke nødvendigvis vandrette.
Kilder: Cappelen, J og Rasmussen, L. (Vejrdetektiverne), 2018: Isspyd i havens trillebør – En detektivhistorie fra vejrets verden. Vejret nr. 1 (154), 2018, side 18-20.
Rasmussen, L., 2018: Isspyd i havens trillebør – 2. Vejret nr. 2 (155), 2018, side 42-44.
Tjek tidskriftet Vejret fra Dansk Meteorologisk Selskab her.
