Spørg Fagfolket: Hvorfor bygger man ikke et dige mellem Helsingør og Helsingborg?

25. juli 2022 kl. 11:5721
Spørg Fagfolket: Hvorfor bygger man ikke et dige mellem Helsingør og Helsingborg?
Diget ved Den Oever i Holland. Illustration: Bigstock/marketanovakova.
En læser vil gerne vide, om man ville kunne bygge et dige, som man gratis kunne gå til Sverige på. Det svarer Sweco og ministeriet på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Øresundsbroen er ikke nok, flere veje skal føre til Sverige. Men hvad er mulighederne? Det er en af vores læsere interesseret i at finde ud af. Han har selv et bud.

Det er Pawel Dzierzynski, som spørger:

Jeg ville høre, om der nogensinde har været nogen planer om - i stedet for at bygge en bro til Sverige mellem Helsingør-Helsingborg - så at smide en masse sand/jord/sten i vandet for at skabe et langt dige mellem Danmark og Sverige (og gøre det gratis at gå over den)? Lidt i stil med de hollandske diger?

Det kunne i hvert fald være interessant at finde ud af, hvor meget dette ville koste i givet fald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Spørg Fagfolket: Trænger der havvand ind i Øresundstunnelen?

Transport- og Boligministeriet, svarer:

Frem mod udgangen af 2020 gennemførte Danmark og Sverige i fællesskab en indledende strategisk analyse af en brugerbetalt, fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Så vidt vides, har der aldrig været deciderede planer for at gøre Danmark permanent landfast med Sverige via et dige. En sådan dæmning – hvis det overhovedet er muligt at anlægge – ville blandt andet blokere for den internationale skibstrafik i Øresund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ville også hindre en tilstrækkelig vandgennemstrømning i Øresund, der blandt andet er afgørende for hele vandmiljøet i Østersøen.

Læs også: Spørg Fagfolket: Kan man selv dyrke bakteriekulturen til den svenske specialitet Långfil?

På samme linje finder vi rådgivningsfirmaet Sweco i Sverige:

Björn Kvist, projektleder hos Sweco, svarer:

Øresundsbroen er mere end 20 år, og der er behov for yderligere en fast forbindelse mellem Sverige og Danmark, og HH-forbindelsen, som den kaldes, skal efter planerne anlægges, hvor sundet er smallest mellem Sverige og Danmark.

Nye stationer er planlagt på begge sider af sundet.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan skifter man pakninger i Øresundstunnelen?

Ødelægger havmiljøet

Vi mener ikke, at det er realistisk at bygge en rampe over sundet med tanke på de miljømæssige konsekvenser. Hvis vandet ikke kan flyde frit gennem Øresund, ville det have ødelæggende miljømæssige konsekvenser for Østersøen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det marine liv er afhængigt af, at saltvandet med jævne mellemrum strømmer gennem Øresund og Storebælt.

Dette var et af de vigtigste spørgsmål, da Øresundsforbindelsen blev projekteret – broen måtte ikke forringe strømmen i sundet.

Desuden er der for dybt i sundet mellem Helsingborg og Helsingør, så omkostningerne ved at ’genopfylde’ sundet, ville derfor blive urimelige.

Læs mere her:

Vi har desuden forhørt os i Holland, hvor de har stor erfaring med diger, og her fortæller kommunikationsrådgiver Janneke Broers fra Fryslân-provinsen nord for Amsterdam om tankerne bag det 32 km lange Afsluitdijk-dige:

Det er helt korrekt, at diger kan have konsekvenser for havmiljøet, og det er derfor, vi ikke længere bygger lukkede diger i Holland, eller i hvert fald bygger separate vandsystemer til fiskene.

Det er essentielt for biodiversiteten, og her især fiskene, at der er fri gennemstrømning og forbindelse mellem have, søer og floder.

I Afsluitdijk har vi bygget en såkaldt 'fiskemigreringsflod', som leder fiskene ud på den anden side af diget, mens de løbende bliver tilpasset ændringen fra saltvand til ferskvand.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
31. juli 2022 kl. 10:03

Tak for spørgsmål og svar. Og så er der en broforbindelse tilbage. Med gode danske materialer kan man vise, at der faktisk kan etableres en lang bro, kun forankret eet sted i hvert land. Brug f.eks. Densit eller lignende.

20
29. juli 2022 kl. 03:02

Det meste saltvand og ilt kommer ind via storebælt, hvor storme kan sikre at grænsen memllem det salte bundvand og det ferskere overfladevand kommer så højt op, at der fyldes meget salt ind i den dybe Østersø. Der er en barriere syd og sydøst for Falster, hvor saltvandet skal over. Øresund er jo ganske lavt mellem Amager og Linhamn (under 10m) og her kommer kun mindre mængder saltvand ind. Ved Drogden er farvandet yderligere ret smalt og der er en gravet rende til lidt større skibe.

Østersøvandet løber derimod som overfladevand ud gennem både Øresund og Storebælt. Det fortsætter langs den svenske kyst og videre ud i Atlanten langs den norske Sørlandet kyst.

Lars :)

18
29. juli 2022 kl. 00:38

Svaret på et "dumt" spørgsmål kan altså sætte mange ting i gang. Kaster ej vrag derpå!

17
27. juli 2022 kl. 10:14

Underligt at nogen overhovedet kan få tanken, og stille spørgsmålet. Det siger vel ret meget sig selv. 1. Man blokerer skibstrafikken. 2. Man blokerer vandgennemstrømningen. 3. Kik på et søkort, der er alt for dybt.

Ikke uenig i nogen af de mange fornuftige argumenter imod dæmning men tænker at også ikke-ingeniører besøger ing.dk og/eller læser vores avis og stiller spørgsmål - det er vist kun godt for både os og samfundet så lad os ej håne men byde velkommen. Velkommen!!! :-)

16
26. juli 2022 kl. 16:27

Johannes Humlum: Landsplanlægning i Danmark. Gyldendals uglebøger, 1961 263s Johannes Humlum : Landsplanlægningsproblemer: Med skitse til en landsplanlægning i Danmark, Munksgård 1966, 671s

14
26. juli 2022 kl. 15:43

Hvis jeg husker rigtigt, havde jeg engang : Johannes Humlum, Landsplanlægning i Danmark, i en paperback udgave. I den var skitseret et forslag om at lukke Øresund i både nord og syd, måske indeholdt forslaget også lufthavn på Saltholm.

13
26. juli 2022 kl. 14:55

Spm er så tåbeligt, at jeg undres over, at det overhovedet er nogen, der gider besvare det her "Polle-fra-Snave"-spm.

11
26. juli 2022 kl. 11:13

Det er sgu for uambitiøst. Hvad med en Frederikshavn-Göteborg-dæmning, og så et par store pumper der kan sænke vandstanden i de indre farvande og Østersøen med et par meter.

Pumper er unødvendige -- afdampning i Østersøen vil klare det automatisk.

Men selv det er for uambitiøst. Der var før og under 2. verdenskrig en tysk plan om at lave en dæmning over Gibraltarstrædet og sænke vandstanden i Middelhavet, dels for at få mere landbrugsjord og dels for at få vandenergi fra dæmninger. https://en.wikipedia.org/wiki/Atlantropa

10
26. juli 2022 kl. 09:59

Underligt at nogen overhovedet kan få tanken, og stille spørgsmålet. Det siger vel ret meget sig selv. 1. Man blokerer skibstrafikken. 2. Man blokerer vandgennemstrømningen. 3. Kik på et søkort, der er alt for dybt.

8
26. juli 2022 kl. 09:01

Men hvis man skal kunne gå og køre over via forbindelsen så skal der en bro eller tunnel mere til.

Det var ikke nævnt i den første kravspec, så jeg antog at formålet var at beskytte byerne ved fjorden. ikke at skyde genvej over fjorden. Men der er (service) tunneler under Thames Barrier, når man var i gang var det da en smal sag at lave endnu en tunnel til civile.

En rigtig ingeniørløsning. Tak gode gud de aldrig nogensinde går galt :-) :-) :-)

Ja det er en rigtig ingeniør løsning. Den er endda flot udført og har beskyttet London i 40 år. Man regner endda med at den klar 30 år mere. Alt er redundant, selv servicetunnelen under den.

#ingenIroniKunFakta

7
26. juli 2022 kl. 08:23

Ved at placere et dige/dæmning ved Isefjord vil man kunne styre højvande for Roskilde, Holbæk, Frederikssund, Frederiksværk, Nykøbing Sjælland og Hundested! En række store sluser og vandkraftværker vil kunne styre indløb og udløb til de store fjorde.

Det er sgu for uambitiøst. Hvad med en Frederikshavn-Göteborg-dæmning, og så et par store pumper der kan sænke vandstanden i de indre farvande og Østersøen med et par meter. Det går selvfølgelig lidt ud over fiskeriet, men tænk hvor meget svinefoder der kan dyrkes på de drænede arealer!

6
25. juli 2022 kl. 22:08

Måske noget i stil med: https://ing.dk/artikel/store-ingenioerproj... ville være mere elegant og ikke skabe for store forhindringer

Ja det er da en måde at gøre det på. Tak for det. Men hvis man skal kunne gå og køre over via forbindelsen så skal der en bro eller tunnel mere til.

5
25. juli 2022 kl. 20:11

“ Måske noget i stil med: https://ing.dk/artikel/store-ingenioerproj... ville være mere elegant og ikke skabe for store forhindringer.”

En rigtig ingeniørløsning. Tak gode gud de aldrig nogensinde går galt :-) :-) :-)

Sporadisk ironi forekommer.

3
25. juli 2022 kl. 14:07

Der findes et offenligt finansieret skuffeprojekt fra ca. 1960 (som jeg husker det), som indedebar to dæmninger (en nord og en syd for Saltholm) med henblik på at indvinde et stort areal til by og landbrugsudvikling. Det blev kun til fantasien.

2
25. juli 2022 kl. 13:30

Den Hollandske model er nok at beskytte byer mod højvande ved storm.

Ved at placere et dige/dæmning ved Isefjord vil man kunne styre højvande for Roskilde, Holbæk, Frederikssund, Frederiksværk, Nykøbing Sjælland og Hundested! En række store sluser og vandkraftværker vil kunne styre indløb og udløb til de store fjorde.

Ved Odense fjord ville man kunne gøre det samme.

Store værdier ved byer vil kunne sikres mod oversvømmelse.

En kunstig anlagt saltvandssø og en kunstig ferskvandssø vil delvis kunne kompensere havmiljø og fuglemiljø. Vadehavet har haft success dermed.

1
25. juli 2022 kl. 12:48

Eller sagt meget enkelt: Man bygger diger for at blokere vandet. Man bygger broer og tunneler hvor man ønsker at opretholde vandgennemstrømningen.

Vil man gerne blokere vandet i Øresund? Miljømæssigt, nej. Af hensyn til skibstrafikken, nej. Af hensyn til økonomien, næppe. Af hensyn til æstetikken, nej. Af hensyn til klimasikring af København og den øvrige kyst, ja.