Øresundsbroen er ikke nok, flere veje skal føre til Sverige. Men hvad er mulighederne? Det er en af vores læsere interesseret i at finde ud af. Han har selv et bud.
Det er Pawel Dzierzynski, som spørger:
Jeg ville høre, om der nogensinde har været nogen planer om - i stedet for at bygge en bro til Sverige mellem Helsingør-Helsingborg - så at smide en masse sand/jord/sten i vandet for at skabe et langt dige mellem Danmark og Sverige (og gøre det gratis at gå over den)? Lidt i stil med de hollandske diger?
Det kunne i hvert fald være interessant at finde ud af, hvor meget dette ville koste i givet fald.
Transport- og Boligministeriet, svarer:
Frem mod udgangen af 2020 gennemførte Danmark og Sverige i fællesskab en indledende strategisk analyse af en brugerbetalt, fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Så vidt vides, har der aldrig været deciderede planer for at gøre Danmark permanent landfast med Sverige via et dige. En sådan dæmning – hvis det overhovedet er muligt at anlægge – ville blandt andet blokere for den internationale skibstrafik i Øresund.
Det ville også hindre en tilstrækkelig vandgennemstrømning i Øresund, der blandt andet er afgørende for hele vandmiljøet i Østersøen.
På samme linje finder vi rådgivningsfirmaet Sweco i Sverige:
Björn Kvist, projektleder hos Sweco, svarer:
Øresundsbroen er mere end 20 år, og der er behov for yderligere en fast forbindelse mellem Sverige og Danmark, og HH-forbindelsen, som den kaldes, skal efter planerne anlægges, hvor sundet er smallest mellem Sverige og Danmark.
Nye stationer er planlagt på begge sider af sundet.
Vi mener ikke, at det er realistisk at bygge en rampe over sundet med tanke på de miljømæssige konsekvenser. Hvis vandet ikke kan flyde frit gennem Øresund, ville det have ødelæggende miljømæssige konsekvenser for Østersøen.
Det marine liv er afhængigt af, at saltvandet med jævne mellemrum strømmer gennem Øresund og Storebælt.
Dette var et af de vigtigste spørgsmål, da Øresundsforbindelsen blev projekteret – broen måtte ikke forringe strømmen i sundet.
Desuden er der for dybt i sundet mellem Helsingborg og Helsingør, så omkostningerne ved at ’genopfylde’ sundet, ville derfor blive urimelige.
Vi har desuden forhørt os i Holland, hvor de har stor erfaring med diger, og her fortæller kommunikationsrådgiver Janneke Broers fra Fryslân-provinsen nord for Amsterdam om tankerne bag det 32 km lange Afsluitdijk-dige:
Det er helt korrekt, at diger kan have konsekvenser for havmiljøet, og det er derfor, vi ikke længere bygger lukkede diger i Holland, eller i hvert fald bygger separate vandsystemer til fiskene.
Det er essentielt for biodiversiteten, og her især fiskene, at der er fri gennemstrømning og forbindelse mellem have, søer og floder.
I Afsluitdijk har vi bygget en såkaldt 'fiskemigreringsflod', som leder fiskene ud på den anden side af diget, mens de løbende bliver tilpasset ændringen fra saltvand til ferskvand.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
