Spørg Fagfolket: Hvorfor bruger byggearbejdere ikke GPS til elementmontage?
Vores læser Benjamin Sørensen har spurgt:
Jeg læser til bygningsingeniør og har lige været i praktik på en byggeplads.
Jeg undrer mig over, hvorfor man ikke i højere grad anvender GPS eller en mere præcis form for triangulering ved eksempelvis elementmontage? Det er mit indtryk, at produktionen i byggeriet halter årtier efter andre erhverv.
Mit spørgsmål er følgende: Findes der en teknologi, som kan placere objekter præcist? Med hvilken præcision kan det i givet fald gøres?
Jeg forestiller mig et lokalt system, altså ikke noget med satellitter, osv. Er det dyrt?
Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan bygger man ydermuren i gavl-til-gavl-byggeri?
Steffen Lange
Til spørgsmålet om, hvorfor der ikke anvendes mere GPS på byggepladser: Det er fordi - sådan som jeg ser det - at byggebranchen halter efter anlægsbranchen, som i mange, mange år har brugt GPS på deres maskiner og ofte også har en landmåler eller lignende ansat med baggrund inden for dette.
At få leveret data til udstyret er dog en forudsætning for at kunne bruge dette, og det er i mine øjne her, branchen kommer til kort. Det kan virke uoverskueligt at investere så mange penge i det samt sætte sig ind i, hvordan det fungerer.
En helt anden ting er, at dem, der bygger, altid vil lede efter et sted at placere ansvaret, dvs. hvis det er os, der har leveret data, er det også os, der har ansvaret for, at det hele er, som det skal være.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvor meget belastning kan Lego-klodser holde til?
Først skal der laves et fikspunktsnet
Der findes udstyr i form af totalstationer, som kan fungere lokalt og kan afsætte punkter og/eller linjer ned til 1 mm præcision, alt efter det fikspunktsnet, som der er oprettet i starten af byggeprojektet.
Når vi starter op på et større byggeprojekt, bruger vi både GPS og totalstationen til at lave et såkaldt fikspunktsnet. Dette fikspunktsnet bruger vi, hver gang vi er ude på byggepladsen og afsætte forskellige ting som f.eks. kunne være punkter og/eller linjer til elementmontage.
En sådan totalstation, som den Trimble, vi bruger, ligger typisk fra 150.000 kr. + moms og op til ca. 300.000 kr. + moms alt efter præcision, udstyrsniveau osv. (hæng mig ikke op på nuværende priser).
Der findes forskellige aktører inden for udstyr til landinspektører og andre firmaer, der anvender dette. Det kunne f.eks. være Topcon eller Leica. Deres priser kender jeg ikke, men de er typisk billigere, er min opfattelse.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvor får armeret beton sin styrke fra?
Branche i konstant foranderlighed
Jakob Diget Møller, chefkonsulent hos Dansk Byggeri, har svar til, hvorfor byggebranchen ser ud til at halte bagefter:
Der er en helt almindelig og meget udbredt opfattelse af, at byggeriet halter efter andre industrier, og hvad angår brugen af GPS altså også halter efter anlægsbranchen.
Bygge- og anlægsbranchen er, i forhold til andre industrier, kendetegnet ved en konstant foranderlig produktionsproces, der resulterer i et geografisk statisk produkt.
Læs også: Spørg Scientariet 5. maj: Saboterede man under krigen betonbunkerne med sukker?
For lille overskudsgrad til investeringer
Foranderligheden består af flere elementer: Hvert nyt produkt er geometrisk unikt. Det opføres hver gang på en ny lokation. Produkterne skabes i tilblivelsesprocesser, der i forskelligt omfang involverer nye og skiftende samarbejdspartnere i hele værdikæden og gennem hele projektforløbet.
Projekterne gennemføres i forskellige organisations-, udbuds-, samarbejds- og entrepriseformer, og de enkelte projekter er underlagt forskellige former for regulering, både lokalt, regionalt og strukturelt – en foranderlighed, der er mere udtalt i byggebranchen.
Én af de få konstanter, der er i byggeriet – og som de udførende har råderet over – er arbejdsmetoderne. Og med en gennemsnitlig overskudgrad i bygge- og anlægsbranchen på 4,6 procent (2017) kaster man sig ikke ud i ikke gennemtænkte forsøg eller uafprøvede metoder.
Nogle betegner byggeriet som konservativt, jeg vil betegne det som risikominimerende adfærd. Og på det generelle plan kan jeg godt være bekymret for, at det lave afkast - sammen med omfanget af variabler -hæmmer den teknologiske innovationslyst hos byggeriets aktører.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor isolerer vi ikke mere med skum?
GPS er dyrt
Brian Rasmussen, BIM-specialist hos Contiga Tinglev A/S, kommer med et par konkrete eksempler fra branchen:
GPS i byggeriet bliver brugt mere og mere, specielt sammen med f.eks. smartphones.
I dag gør vi det, at en landmåler afsætter de relevante punkter og linjer til elementmontagen, hvorefter vi løfter elementerne op og på plads ved hjælp af en kran i henhold til de afsatte markeringer. Det sker bl.a. ved hjælp af radiokommunikation mellem kranføreren og dem, der monterer elementet. Når elementet er sat på plads af kranen, monteres der elementstøtter eller lignende.
I forhold til dette arbejde ville GPS uden tvivl være noget, vi kunne tænke os mere af i byggebranchen. Men som virkeligheden er i øjeblikket, så er teknologien ikke udviklet til vores specifikke behov, og omkostningerne ved at implementere det opvejer endnu ikke fordelene.
Hvis man skulle bruge GPS til elementmontage, så skulle man først finde ud af, hvordan man får registreret elementets geometri i forhold til dets position, da man har behov for ikke bare at kende placeringen af elementet, men at kende placeringen af hvert enkelt hjørne eller hver enkelt kant.
Derudover så skulle man have det hele koblet op sammen med opsamling af data fra byggepladsen, da fundamentet, som f.eks. vægelementerne skal stå på, kan afvige i forhold til det projekterede på grund af tolerancer. Det betyder, at alt, hvad der vedrører elementerne på byggepladsen, skal skannes og kobles sammen med de øvrige data.
Hvis vi derudover ser på potentialet for automatisk placering af elementerne ved hjælp af f.eks. maskinstyring, så tilføjer dette ekstra variabler, da man udover ovenstående også skal have tilføjet ’live-data’ i form af f.eks. vind.
