Vores læser Per Olesen spørger:
Hvordan kan det være, at tricket med at rense fastbrændt fedt mm. af på bageplader med salmiakspiritus ikke virker, hvis bagepladen er af aluminium?
Vi har en kombiovn med indbygget mikrobølgeovn, og her kan vi konstatere, at bradeplade, riste og ovnrum kan blive som næsten nye, mens de plader, der er af aluminium, bliver fedtede og ikke rene efter en tur i kontakt med ammoniakdampe. Fedt er vel fedt, uanset hvad det sidder på?
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor skrumper de nye sodavandsflasker så meget i kulden?
Anton A. A. Smith
Lad mig starte med den helt korte version af svaret: Tricket virker stadig, men det skal kombineres med knofedt for at blive rent. Grunden er, at fedt ikke bare er fedt, og metaloverflader kan være meget forskellige.
Brændt fedt er polymerkemi
Grunden til, at brændt fedt ikke bare kan fjernes med sæbe, er, at det har mere til fælles med et linoleumsgulv end med olie.
Fedtsyrer kan oxidere og polymerisere, når de varmes op eller bare står for længe. Polymerisering er en kemisk reaktion, hvor mange molekyler kan danne bindinger til hinanden og lave meget store molekyler, som kaldes polymerer. Træ, tøj, plastik, dna, proteiner, hår, linoleum og brændt fedt er alle eksempler på polymerer.
Man kan bedst tænke på polymeriseret fedt som et stort sammenfiltret net, hvor der er to forskellige slags knuder, der holder nettet sammen. Den ene slags knude (fedtsyrers esterbindinger) kan klippes op med base, som ammoniakdampe, mens den anden slags knude (kovalente bindinger mellem kulstof) ikke kan.
Ved at behandle brændt fedt med base blødes nettet op, og vand kan trænge ind og få det brændte fedt til svulme op. Den blødgjorte masse er nemmere at vaske af end det tørre og mere krydslinkede fedt.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad får køkkenfilm til at klistre?
Less-stick-belægning for støbejernsgryder
Mad har det med at brænde fast på varme metaloverflader, og det er særligt et problem for støbejernsgryder, der har mange ujævne strukturerer i overfladen.
En måde at løse det på, er at polymerisere olie i alle de små strukturer, jernet har, så det fylder dem ud, og det vil samtidig skabe en vandskyende overflade af polymeriseret olie.
Det kan gøres ved at varme olie op i gryden, uden fødevarer, og det gælder for støbejerns- såvel som aluminiumsgryder. Der er et væld af teknikker på YouTube, og der er nærmest gået religion i, hvordan man 'seasoner' sin gryde bedst.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor rasler chipsposer så meget?
Knap så heldigt for bageplader
For gryder og pander er polymeriseringen af fedt en fordel, da det kan bruges til noget, men det samme kan ikke siges for bageplader.
Hvor godt polymeren sidder fast på metaloverfladen, er bestemt af overfladestrukturen af metallet. Er der flere porøse strukturer og krummelurer i metaloverfladen, er der mere for polymerer at hænge fast i.
Den altoverskyggende faktor for, hvor nem bagepladen er at gøre ren, er, hvilken overfladebehandling metallet har fået. Hvilket metal det drejer sig om, har mindre at sige.
Mit gæt er, at ståldelene har fået en overfladebehandling, der ikke efterlader mikroskopiske kroge og huller, som fedtet kan hægte sig i. Skal man få en aluminiumsplade ren, kan ammoniakdampsteknikken stadig bruges, men der skal suppleres med knofedt og ståluld bagefter.
