Spørg Fagfolket: Hvorfor anvender vi ikke mere 'gråt' spildevand i husholdningerne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvorfor anvender vi ikke mere 'gråt' spildevand i husholdningerne?

Illustration: Bigstock/maridav

Vores læser Emma Skou spørger:

Hvordan kan det være, at der ikke i højere grad genanvendes 'gråt' spildevand, eks. fra badeværelsets vandhane/bad i de danske husholdninger?

Findes der restriktioner, på dette område, som ikke tillader det?

Jens Andersen, tidligere planchef for vandforsyning og spildevand i Hofor, svarer:

Man skal være meget forsigtig med at introducere vand af ikke-drikkevandskvalitet i boliger - af flere grunde.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvor stort et CO2-aftryk efterlader man sig, hvis man opvarmer boligen med gaskomfuret?

Risiko for sygdomsspredning

For det første kan der ske fejlkoblinger, så gråt vand ender i ledningsnettet for drikkevand. Vi har haft flere tilfælde af dette gennem tiden.

For det andet kan der være en risiko for, at sygdomme spredes gennem forstøvning af vand fra toiletter ved smitte fra vask af tøj mv.

Sundhedsmyndighederne er derfor rimelig skeptiske over for brugen af gråt vand til boliger, selvom lovgivningen åbner mulighed herfor.

Endelig er det værd at huske på, at forsyningen af gråt vand ofte er usikker (er der vand nok altid?), hvilket betyder, at det stort set altid er nødvendigt med en backup-leverance fra den ’normale’ vandforsyning, som altså hermed skal sikre en forsyning (og hvad der følger af teknisk produktionsudstyr i form af boringer, vandværker, forsyningsnet mv. med tilhørende økonomiske udgifter).

Men vi ville gerne afprøve potentialet i Hofor, fordi det jo også er oplagt at se på, om vi kan erstatte det rene drikkevand med vand af dårligere kvalitet til bestemte formål som eksempelvis toiletter.

Læs også: Underjordisk spildevandsanlæg skal fremtidssikre Nordhavnen

Martin Skriver og Linette E. Hansen, Plan Vandforsyning i Hofor, supplerer om dette projekt:

Hofor har i perioden 2014-2017 indgået i et samarbejde med bl.a. Københavns Universitet (KU) om regn- og gråvandscirkulering i Sofiebadet på Christianshavn.

Formålet med projektet var bl.a. at udvikle en teknologi til rensning af gråvand, som kunne anvendes til personlig hygiejne.

Teknologien er baseret på ’Dobbeltporøs Filtrering’ (DPF), en metode, som er udviklet af KU, til rensning af vejafstrømning, og som derefter er videreudviklet til rensning af gråvand.

Se principperne bag dobbeltporøs filtrering i nedenstående video fra Københavns Universitet.

Teknologien blev testet på Sofiebadet, hvor gråvand, opsamlet fra bade og rengøring, blev recirkuleret efter rensning vha. DPF, hvorefter det blev genanvendt til tøjvask, rengøring og toiletskyl.

Sofiebadet har udarbejdet en ansøgning til respektive myndigheder vedr. mulighederne for en permanent installation af anlægget og en tilladelse til at forsyne badets toiletter og vaskemaskiner samt rengøringstaphane med gråvand opsamlet fra afløb i badeområdet samt fra håndvaske. Vi kender dog ikke status på dette projekt.

I øvrigt siger bekendtgørelse (BEK nr. 1068 af 23/08/2918) om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Drikkevandsbekendtgørelsen) er det tilladt at anvende regnvandsafstrømning fra tage til forsyning af toiletter og vaskemaskiner, når Rørcenteranvisning 003 følges.

Der er dog yderligere restriktioner ift. offentligt tilgængelige institutioner, hvor anvendelse af regnvand til toiletskyl ikke er tilladt.

Læs også: Grøn klimatilpasning kan give flere sygdomme

Forsøg på Roskilde Festival

For andre typer af sekundavand samt øvrige forsyningsformål skal indhentes bemyndigelse fra Miljø- og Fødevareministeriet ift. dispensation fra Drikkevandsbekendtgørelsen § 3, se også denne rapport

I rapporten fokuseres på følgende to forhold i forbindelse med anvendelse af sekundavand:

1) Risiko for at sekundavandssystemet, uanset hvilken type sekundavand, kan forurene det primære forsyningssystem (drikkevandssystemet). Denne risiko er f.eks. aktuel, hvor der er tilkoblet backup-system ift., hvis sekundavandssystemet skulle løbe tør.

2) Bekymring for de sundhedsrisici, som er forbundet med brugen af sekundavand. Herunder tages både kvaliteten af vandet og den tiltænkte forsyningssituation i betragtning.

Derudover er vi i Hofor bekendt med, at Water DTU i samarbejde med Flow (ca. 2017) har været med i et projekt vedr. cirkulation af badevand, dvs. at man bader i sit eget badevand, som under badet recirkuleres og renses. Projektet er testet på Roskilde Festival.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I mit barndomshjem byggede min far et system, hvor badevandet blev gemt i en brønd og genbrugt til toiletskyld. Var der for lidt vand i brønden, tog den rent vand ind - sensoren hertil bestod af en kontakt bundet til et bobleflåd og fiskelod gennem et tyndt PVC-rør.

  • 14
  • 0

En maskinmester i min omgangskreds lavede et system, bestående af to (så vidt jeg husker) palletanke, til opsamling af regnvand, og et husstandsvandværk fra Harald Nyborg til toiletskyl.
I en familie på fire, var udgifterne vist tjent hjem ret hurtigt.
- Faktisk var det svjh ikke lovligt.

  • 12
  • 0

Besværlighederne skyldes måske at regnvand går uden om vandmåleren, så også dit vurderede spildevand (=vandforbrug) bliver mindre, selvom mængden er den samme.

  • 9
  • 1

Besværlighederne skyldes måske at regnvand går uden om vandmåleren, så også dit vurderede spildevand (=vandforbrug) bliver mindre, selvom mængden er den samme.


Hvis man på lovlig vis vil genbruge regnvand til fx toiletskyl, er der krav om to vandmålere, så man stadig betaler vandafledningsafgift af spildevandet. Det vil sige, at besparelsen udelukkende er vandprisen og den grønne afgift på vandet. Dette har mange harcelleret over i tidens løb, men det er naturligvis rimeligt nok, at regnvand til toilettet ikke er fritaget for vandafledningsafgiften, idet dette vand jo skal renses helt på linje på andet kloakvand.

  • 6
  • 0

Dette har mange harcelleret over i tidens løb, men det er naturligvis rimeligt nok, at regnvand til toilettet ikke er fritaget for vandafledningsafgiften, idet dette vand jo skal renses helt på linje på andet kloakvand.


Så er det lige om der er et rodzoneanlæg med membran eller nedsivning. Så er det efter de kubikmeter fra tømning af bundfældningstanken, ikke vandforbruget. Det der er fordampet skal der jo ikke betales for. Taksterne fremgår af spildevandsloven.
Det kan godt være kommunerne ikke bryder sig om at tage sig mindre betalt, men det er jo ikke gratis at etablere et rodzoneanlæg.

  • 6
  • 0

Vi har regnvandsgenbrug i toiletter. og der er en måler på jf. krav. men om man skal betale afløbsafgift er forskelligt fra kommune til kommune. Min kommune tager pt. 0kr. men de oplyste telefonisk at bliver det ”udbredt” vil det blive hævet.

  • 2
  • 0

igen et eksempel på, hvordan afgifter een gang indført, så bliver den regulerende faktor for sund fornuft.

Der er givet vis en rimelig proportionalitet mellem total vandforbrug og vandforbrug til toilet. Så hvis alle havde regnvandsskyld, så kunne prisen bare hæves, så samme provenu blev opkrævet.

Og indtil da, så fik regnsvandsskyldere en reduceret afgift - som kunne være en tilskyldelse til etableringen. For etableringen er da ud fra enhvert hensyn fornuftig:
- mindre godt råvand indvindes
- mindre regnvand afledes
- uændret mængde spildevand

Og anbringes opsamlingstanken i tagrendehøjde, så er der end ikke brug for pumpe - vandet falder 1-1,5 m til toiletcisternen (hastighed er jo ikke afgørende).

Hvad er det som ikke er godt ?

  • 6
  • 0

Vi tager brusebad stående i en murebalje. Derefter bruger en spand til at bruge vandet til at skylle ud i WCet med.
Enormt lavpraktisk, men det fungerer fint.

  • 4
  • 0

For nogle år siden besøgte jeg hjemmet til en kollega i Japan. Jeg måtte benytte hans toilet. Toppen af cisternen var formet som en lille vaskekumme, og når man havde trukket ud, så kom vandet gennem et svanehals-formet rør og randt ned i denne kumme og videre ned i cisternen. Så kunne man efter toiletbesøget vaske sine hender i det vand der bagefter blev brugt til det næste skyl!

  • 4
  • 0

Vi har regnvandsgenbrug i toiletter. og der er en måler på jf. krav. men om man skal betale afløbsafgift er forskelligt fra kommune til kommune. Min kommune tager pt. 0kr. men de oplyste telefonisk at bliver det ”udbredt” vil det blive hævet.


Det må vel skyldes, at kommunen vil undgå besværet med at opkræve to afgifter. Men det burde stadig være sådan, at alle, der udleder vand til rensning, også betaler for rensningen i forhold til vandmængden.

  • 1
  • 0

Hvad er det som ikke er godt ?


Ikke meget - men som der står i det oprindelige svar, er der en vis frygt for at fx fejltilslutninger kan forurene det rene drikkevand, og får man først "snavs" ind i drikkevandssystemet, har man en større udfordring. Så derfor er to typer vand altid mere risikabelt end kun én. Derefter er opgaven at afveje fordele og ulemper.

Som fx i den mindre, nordsjællandske by, hvor der opstod en "kortslutning" mellem kloak og drikkevand. Der kom en række tilfælde med diarré, hvor patienterne blev tilrådet at drikke en masse vand, hvilket eskalered situationen til en regulær epidemi. Bagefter skulle hele drikkevandssystemet renses.

I 2007 skete noget lignende i Køge.

  • 3
  • 0

I størstedelen af landet er der rigeligt med drikkevand, regnvand tilfører langt mere grundvand end vi pumper op.
Det er også med til at begrænse interessen for anvendelse af gråvand.

  • 4
  • 1

Hvad er det som ikke er godt ?


Det som er galt er at det vand som burde skulle ende i grundvandet ender i kloakken mao. så mindsker vi genopfyldningen af drikkevandsreserverne.
Det er OK når du bruger opsamlet regnvand til at vande planter i haven da det så løber ned eller fordamper.
Det er ikke noget problem når enkelte hustande gør det men det kan det blive hvis det blev gjort på større plan.

  • 0
  • 1

Jeg har etableret en regnvandskapacitet på 2m3 med et godt stort tagareal, til vanding i drivhus og køkkenhave, - bestående af to nedgravede palletanke og et minivandværk. Det rækker på nær i tørre somre, men jeg tror aldrig det bliver tjent hjem, da minivandværkerne sjældent holder mere end 5-10 år.
Arbejdet med det, og den rengøring og vedligehold der følger med, viser mig at det ikke er for ”menigmand”, og skal der steppes op i professionalisme koster en 3m3 jordbeholder 10-15 tusinde kr. før den er gravet ned.

Kunne man forestille sig, at vandværkerne i stedet leverede høj og lavkvalitet vand?
Vand fra lave / tidligere lukkede boringer, der ikke overholder kravene til rent drikkevand, men som er rigeligt godt til tøjvask, toiletskyl, bad og havevanding.
Vand fra dybe boringer, til madlavning og drikkevand.
Mit gæt er, at forbruget til madlavning og drikkevand, er for lavt til at kunne holde tilstrækkeligt gennemløb, og en rentabel ekstrainstallation, men måske er der fordele der opvejer.
Vil det være godt eller skidt mht. at forsinke/fortynde pesticidrester i drikkevandet?

  • 0
  • 0

"Eksorbitant dyrt."

Rigtigt!
- Men det skal jo holdes op imod de installationer, der ellers skal laves ved hver ejendom for at bruge ’gråt vand’, hvilket bestemt heller ikke er billigt.
Og det kan jo være noget man indfører over en lang årrække i forbindelse med nybyg og større renoveringer. - Ala kloakseparering.
Desuden er det ikke utænkeligt at meget kunne laves som rør i (eksisterende)rør.

Mit gæt er dog også, at indsatsen ikke står mål med gevinsten, men artiklen benævnes jo ’Spørg fagfolket’...

  • 0
  • 0

Hvis der kom krav om brug af regnvand til toiletskyl, ville mængden af div. kemikalier, der hældes i toiletkummerne for at fjerne kalk, næsten kunne elimineres.
Mon ikke der, ville være baggrund for en stribe af afledte gevinster, når den kemiske cocktail i gråvandet reduceres?

Med manglen på drikkevand i både Sydafrika, Californien, mv. får vi vel snart et "grundvands-eventyr" ala nordmændenes olie circus :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten