Vores læser Lars Lund-Hansen har sendt dette spørgsmål:

Nu er hastighedsgrænsen for endnu flere motorveje hævet til 130 km/h, men hvordan vurderes sammenhængen mellem hastighed og ulykkesfrekvens?

Jeg går ud fra, at der foreligger noget statistik: Så og så mange døde eller kvæstede pr. kørt kilometer. Men tager den slags statistik højde for, at de højere hastigheder på motorvejene skræmmer nogle bilister - måske mest ældre - over på sekundære veje, hvor risikoen formodentlig er højere for både dem og deres medtrafikanter? Eller ser man kun på motorvejstrafikken for sig selv?

Winnie Hansen, fagkoordinator i Trafiksikkerhed og cykling, Vejdirektoratet, svarer:

Generelt undersøges flere forhold, inden en hastighedsgrænse ændres, herunder konsekvenser for trafiksikkerheden.

Sætter man hastighedsgrænsen op, vil det normalt også være nødvendigt at undersøge en række rent vejtekniske forhold, eksempelvis afstanden til påkørselsfarlige genstande i vejsiden (sikkerhedszonens bredde), og om den nødvendige oversigt er til stede ved den nye hastighedsgrænse.

Dette er undersøgt på de motorvejsstrækninger, hvor hastighedsgrænsen senest er sat op fra 110 km/t til 130 km/t, men spørgsmålet om overflytning af trafik har ikke været en del af vurderingen.

Det er ikke ukendt for os, at nogle bilister er utrygge ved motorvejskørsel og fravælger motorvejene, hvis muligt. Vi mener dog ikke, det er noget, vi har mulighed for at kvantificere og tage med i en konsekvensberegning.

Man kan også antage – og det er kun en antagelse – at hovedparten af de bilister, som fravælger motorvejen, vil gøre det uafhængigt af, om hastighedsgrænsen er 110 km/t eller 130 km/t.

Endelig kan man også argumentere for, at en højere hastighedsgrænse på en motorvej omvendt vil tiltrække nogle bilister på grund af tidsbesparelsen.

På de motorvejsstrækninger, der senest har fået hævet hastighedsgrænsen til 130 km/t (i alt ca. 70 km fordelt på seks strækninger), er de sikkerhedsmæssige konsekvenser derfor alene vurderet for selve de pågældende strækninger, samt de motorvejsstrækninger der ligger i direkte forlængelse af de pågældende strækninger.

Der foreligger ganske rigtigt statistik for antallet af ulykker og personskader i forhold til kørte kilometer på såvel motorvejesnettet som den øvrige del af statsvejnettet (se evt. kortet over ulykkesfrekvenser på dette side), men de sikkerhedsmæssige konsekvenser ved at hæve hastighedsgrænsen på motorvejene er først og fremmest vurderet ud fra empiriske modeller, der beskriver en sammenhæng mellem hastighedsændringer og ændringer i antal ulykker eller personskader.

Helt overordnet er det en veldokumenteret erfaring, som også afspejles i modellerne, at højere hastigheder vil føre til flere alvorlige trafikulykker, hvis man ikke gør noget for at modvirke det på anden vis.

På de motorvejsstrækninger, der senest har fået hævet hastighedsgrænsen, har Vejdirektoratet derfor etableret kompenserende tiltag. Eksempelvis er der flere steder etableret rumleriller mod midterrabatten samt opsat påkørselsdæmpere på de eksisterende autoværn.

Autoværnene er også forlænget, hvor det er skønnet nødvendigt i forhold til vejens sikkerhedszone, og på kørebanen er der flere steder afmærket med trekantede sikkerhedssymboler (populært kaldet 'afstandsmærker'), som skal tilskynde bilister til at holde den fornødne afstand.