Spørg Fagfolket: Hvordan ved man, at højt blodtryk ikke blot skyldes en stærk hjertepumpe?

Illustration: Bigstock/Prostock-studio

Vores læser Peter Weis har spurgt:

Jeg undrer mig over metoden til blodtryksmåling.

Man anbringer en oppustelig manchet på armen og øger trykket, indtil pulsen ikke kan detekteres.

Men hvordan ved man, at dette korrelerer med trykket, når der ikke er tryk i manchetten?

Kunne det ikke være, at trykket stiger, når man forsøger at blokere kredsløbet, og at et højt resultat i målingen blot er et tegn på en stærk pumpe, der skruer op for at overvinde flow-modstanden?

Hvilke andre metoder findes der til at måle blodtryk, hvor man ikke samtidigt søger at blokere flowet?

Læs også: Spørg Fagfolket: Skader narkose hjerne og muskler?

Lia Evi Bang, overlæge på hjertecentret og afdeling for hjertesygdomme på Rigshospitalet, svarer:

Det er rigtigt, at der er tryk i manchetten, men det er ikke dette tryk, som anvendes som et mål for blodtrykket.

Det er ganske rigtigt, at der er den velkendte metode, hvor man øger trykket i en manchet, indtil blodcirkulationen stoppes.

Den stammer fra den over 100 år gamle metode, som blev udviklet af den russiske kirurg Nikolai Korotkov.

Han opdagede, at hvis man tog en manchet på armen, fyldte den med luft og satte et stetoskop på karret i albuebøjningen, så kom der lyde, når man lukkede luften ud af manchetten igen.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er Skejby Sygehus' helipad placeret oven på et kæmpe gitter?

Det, han kunne høre, var det tryk, der er i årerne, når hjertet pumper blodet ud i dem, og den ville ændre sig hen over fem faser, indtil luften var ude og cirkulationen genoprettet. Det kaldes Korotkov-faserne I-V.

Manchetten blev tilkoblet et kviksølvsmanometer, som lavede udsving i forhold til lydene, frembragt af blodet, når det pressede sig igennem, og man kunne dermed måle det systoliske blodtryk, som er det øverste af de to blodtrykstal og den første af lydene.

Den sidste lyd af de fem giver det diastoliske blodtryk, som er det tryk, der er i årerne, når hjertet nu kan slappe af og er det lave blodtrykstal på måleren.

Dette er den auskultatoriske måde at måle blodtrykket på, og den, som lægerne stadigvæk anvender. Det er ret fantastisk.

De fleste kviksølvsmanometre er dog udfaset og udskiftet med blodtryksapparater, som anvender andre metoder.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor lægger man det skrøbelige hoved forrest i ambulancen?

En af metoderne er det aneroide manometer, som bygger på samme princip, men hvor man har en lille fjeder siddende som afløsning for kviksølvssøjlen. Den skal dog kalibreres en gang om året, fordi fjederen bliver slap, hvorimod kviksølvsmanometeret aldrig skulle kalibreres, medmindre det var blevet beskadiget.

Endelig har vi de apparater, som er baseret på oscillometri, hvor man i stedet for lydene udnytter de svingninger, der opstår i luften i manchetten, når den bliver lukket ud, og blodet presser sig igennem blodåren.

Her har forskellige firmaer udviklet algoritmer, som omsætter svingningerne til blodtrykstallene, og det er især den metode, der bliver benyttet i f.eks. de semiautomatiske apparater, som folk har derhjemme.

Der er også enkelte apparater, som man sætter på håndleddet, men de er ikke særlig benyttede, for der er bl.a. den usikkerhed, at hvis man har kolde hænder, trækker karrene sig sammen, hvorved blodtrykket ikke måles validt.

Og endelig kan blodtrykket måles ved hjælp af en sensor inde i blodkarret, som kontinuerligt måler både blodtryk og puls. Denne metode anvendes på sygehusene.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu blev der jo spurgt til om et højt systolisk blodtryk ikke kunne skyldes at hjertet skruede op for trykket for at få blod ud gennem manchetten...

Siden Korotkov metoden faktisk bruger trykket i manchetten som værdi for det systoliske tryk, når der kommer en karakteristisk lyd i det øjeblik blodet presser sig igennem, når man lader trykket i manchetten falde, er der jo en sammenhæng mellem systolisk tryk og trykket i manchetten når blodet kommer igennem første gang.

Næh den simple grund til at manchetten ikke får hjertet til at øge det systoliske tryk for at få blod igennem manchetten er at hjertet ikke har nogen mulighed for at måle at der ikke løber blod ud til armen.

mvh Jens

  • 32
  • 0

Næh den simple grund til at manchetten ikke får hjertet til at øge det systoliske tryk for at få blod igennem manchetten er at hjertet ikke har nogen mulighed for at måle at der ikke løber blod ud til armen.

Til gengæld kan hjernen, hvis man føler sig stresset af situationen, skrue op for hjertet. Derfor måler man helst nogle gange og prøver at berolige personen. Man kan kigge ud ad vinduet og tænke på et stykke kringle.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten