Spørg Fagfolket: Hvordan undgår jeg frossen sprut i fryseren?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvordan undgår jeg frossen sprut i fryseren?

Illustration: Andrey Armyagov/Bigstock

Vores læser Lasse Sehested spørger:

Hvad er den volumen af alkohol, jeg kan fryse ned, sådan så vandet fryser, og alkoholen ikke gør?

Ligesom hvis jeg skulle fryse en flaske snaps ned, skulle jeg jo bruge temperatur -30°C. Hvor høj en alkoholprocent kan fryses ned ved -10°C?

Desuden spørger Jørgen Nielsen:

Kan solbærlikør på 16% alkohol tåle at ligge i en fryser ved -18°C?

Philip Loldrup Fosbøl, lektor på DTU Kemiteknik, svarer:

Mange af os kender det. Vi skal hurtigt ud af døren, juleøllen har ikke været på køl, og snapsen er alt for varm. Hvordan undgår man, at de dyrebare dråber går til spilde, fordi flasken er sprunget efter et kort ophold i en fryser?

Læs også: Spørg Scientariet: Feder en kold øl mindre end en varm?

Det tragiske fænomen opstår, når væsken nedkøles, og der dannes is inde i flasken. Is fylder mere end væsken, og så skal det jo gå galt. Materialet kan ikke være der, og flasken går i stykker. Hvis man bruger et blødere materiale end glas, f.eks. plastic, kan flasken udvide sig og går ikke så nemt i stykker.

Nu spørger du så, hvordan det forholder sig, når man køler forskellige alkoholiske drikke ned.

En del forventer, at når man køler en væske med alkohol ned, så bliver den fuldstændig til is, når den er på frysepunktet. Sådan forholder det sig ikke. Mængden af is, der dannes, afhænger af temperaturen.

Hvis du ser på figuren her nedenfor, viser den forskellige frysepunkter af alkoholiske drikke, markeret med rød linje.

Illustration: Philip Loldrup Fosbøl/Lasse Gorm Jensen

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvornår bliver min sodavand hurtigst flad?

Her ser vi, at en øl, der indeholder 5% alkohol, vil starte med at fryse omkring -1,7°C. Her vil den første iskrystal blive dannet, omend flasken ikke vil ‘springe’ lige med det samme i fryseren. Det gør den først, når så stor en del af vandet er frosset, at det skubber heftigt til flaskens vægge. Hvis man kan holde øllen på -1,7°C, vil den aldrig gå i stykker, da der ikke vil dannes mere is i den end den ene krystal.

I figuren ser vi også det såkaldte "eutektiske punkt", som ligger på -124°C. Det er faktisk først nede ved denne temperatur, at også andelen af alkohol vil fryse til fast stof. Derfor vil ingen blandinger med alkohol fryse helt til is i en almindelig -18°C dybfryser. Det sker først ved -124°C.

På figur 2 har vi indsat et A og et B. Disse bogstaver indikerer øllen ved forskellige temperaturer. Starter vi med at smide den i en fryser, vil den på et tidspunkt være -10°C. Her har den opnået en ismængde på 78% ((23%-5%)/23%=78%). Tallet 23% kan aflæses i figuren, og det er alkoholprocenten ved -10°C. De 5% er selvfølgelig alkoholprocenten i øllen. Der er meget is i flasken, 78%, og den er med stor sandsynlighed gået i stykker.

De resterende 22% væske (100%-78%) vil nu have en alkoholprocent på lige over 23%. Vi har med andre ord forvandlet vores øl til en hedvin. Hvis man smelter isen, vil den selvfølgelig blive 5% igen, men hvis vi fjerner isen, så vil den blive ved med at være 23% alkohol. Man bliver ikke mere fuld af den, for den indeholder stadig den samme mængde alkohol.

Illustration: Philip Loldrup Fosbøl/Lasse Gorm Jensen

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor bliver en kold øl fra fryseren først til is efter åbning?

B viser, hvad der sker, når øllen er lige så kold som dybfryserens -18°C. Her kan man aflæse den resterende væskes alkoholprocent, som er 33% alkohol. Vi laver samme regnestykke som før - nu (33%-5%)/33% - så ender vi med en ismængde på 85% for øllen. Samme regnestykke kan man lave for de andre typer spiritus.

Man kan også sige, at det kun er spiritus med en alkoholprocent på under 33, som vil begynde at fryse i en normal -18°C dybfryser. Hvis der er mere end 33% alkohol, så er der ingen fare for is.

Hedvin vil således også fryse, og der vil være 40% is i den. Spiritus vil ikke fryse til is, da frysepunktet først ligger ved -28°C. Stroh-rom fryser heller ikke. Det sker ved -61°C.

Hvis man vil undgå at få sine øl til at springe i dybfryseren, må man holde øje med temperaturen på dem. Hvis man vil være helt sikker på, at de ikke springer, så skal de selvfølgelig ikke under 0°C. Det er vigtigt, hvis man har med en non-alkohol-øl at gøre.

En svensk en af slagsen med 2,2% alkohol bliver man nødt til at holde over -1°C, og en stærk øl på 12% må man holde over -4°C for at undgå is.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvornår bliver min sodavand hurtigst flad?

Tager vi solbærlikøren, som der spørges til, har likører typisk samme indhold af alkohol som hedvin, og de vil derfor fryse ved lignende temperaturer. Likører er dog lidt specielle. De indeholder meget sukker og har derfor et lavere frysepunkt. Ofte er frysepunktet et par grader lavere end normale alkoholiske væsker med samme procent alkohol.

Samtidig skal man være opmærksom på, at indfrysning af væsken kan frigive nogle af de aromatiske stoffer og eventuelt kulsyre. Derfor kan væsken komme til at smage anderledes efter en indfrysning. Det er specielt vigtigt at undgå indfrysning, hvis væsken ikke kun tjener det formål at accelerere en forestående hygge.

Det bedste er i virkeligheden at være velforberedt og ikke drage til forhastede løsninger, som nemt kan ende med uheldige resultater, som f.eks. en fryser fyldt med øl eller en terrasse med en skøjtebane af højkvalitetsdrikkevarer.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Første misforståelse er at snappsen skal på frost.. det eneste det medføre er at smagen aftager og kan man ikke lide smagen så lad dog være med at drikke den!! Snaps skal have stue temperatur så man kan smage alle elementer i den. Så svaret på spørgsmålet må være at kan du ikke lide smagen så lad det stå..

  • 17
  • 4

Kan gå med til "kælderkold" øl, men frossen øl? Hvem kan finde på det?
Havde glemt nøgle øl og vand i et uopvarmet skur, da der var stærk frost(vel 10 år siden).
Light sodavand og let øl havde udvidet dåsen, mens sodavand med sukker og stærk øl kunne nydes, så godt med en videnskablig forklaring på det.
Men igen: Hvorfor sætte øl i fryser? Eller kølleskab? El svaleskab kunne være optimalt om sommeren.
Så har vi slet ikke nævnt vin og den sprudlende druesaft.
Men så kan der hellere spørges til manglende kultur, hvis fryser eller køleskab bruges dertil.

  • 3
  • 5

... som giver en god basis for forståelsen næste gang man lægger noget med alkohol på køl. Nu tager forklaringen så udgangspunkt i en isobarisk forklaring, og det er også fint nok, da vands faseovergang til is sker ved næsten 0 grader helt op til et tryk på små 100 Bar, og det holder de fleste emballager jo ikke til. Havde man en teoretisk flaske som kunne holde et tryk på f.eks. 2.000 Bar, sker isdannelsen (i rent vand) først ved ca. -25 grader C.
Jeg har altid været fascineret af vands fasediagram, og lavede for et par år siden en lille (nørd) video om emnet. Den ligger her: https://www.youtube.com/watch?v=ArZ7FbrieC...

  • 4
  • 0

"Hvis man kan holde øllen på -1,7°C, vil den aldrig gå i stykker, da der ikke vil dannes mere is i den end den ene krystal."

Nu er jeg ikke fysiker, men.. det der lyder underligt. Hvorfor lige én krystal? Hvorfor bliver det ikke til flere?

  • 2
  • 0

,,Hvad er den volumen af alkohol, jeg kan fryse ned, sådan så vandet fryser, og alkoholen ikke gør?,,

Det er da et oplagt spørgsmål fra DIY læsere der ikke gider at bælle lavprosent vin i sig og den hyppige tømning af blæren, det uvilkårligt fører med sig. :-)

Løsning på problemet ses her:
https://www.youtube.com/watch?v=4UbnHw0qIzo

  • 2
  • 0

En simpel løsning er at lade øl, vand og lignende stå på terrassen eller altanen. Så er det altid køligt og tager ikke plads i køleskabet. Derved er behovet for lynkøling i fryseren også væk.
I øvrigt enig omkring snapsen. Køb en du kan lide og drik den ved stuetemperatur.

  • 3
  • 0

… og godt Tubår.

Et par kommentarer til overstående fine forklaringer.

Jeg foretrækker at industriel øl (og sodavand) er koldt gerne rigtigt iskoldt. Derfor benytter jeg ofte fryseren til at nedkøle øl og sodavand når det skal gå hurtigt. Og det går hurtigere i fryseren end i køleskabet da den drivende temperatur forskel (-18 °C) er meget større i fryseren end i køleskabet (+5 °C). Og min erfaring er at en halv til hel time i fryseren er tilstrækkelig til at køle øl og sodavand ned til omkring frysepunktet dog afhængig af mængden (er der tale om mange litre øl og sodavand tager det længere tid). Det gælder således om at stille minuturet på f.eks. tre kvarter og når alarmen går skal øllet ud af fryseren.

Der kan ske det at man overhører alarmen eller glemmer tiden og øllet får f.eks. to en halv time i fryseren. Når man tager den ud og ryster den forsigtigt vil man opleve at øllet er flydende. Tager man straks kapslen af vil der stå en fontain af is op af flasken og al øllet vil fryse til en underlig ”svampet” ismasse. Trykket i flasken (eller dåsen) er altså med til at sænke frysepunktet og når trykket fjernes stiger frysepunktet.

Overstående bygger på at der går langt tid (et døgn eller mere) inden der opstår temperaturligevægt mellen fryseren og det emne der ønskes nedfrosset.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten