Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Spørg Fagfolket: Hvordan ser man forskel på stjerner, planeter og satellitter?

Illustration: ESO.

Vores læser Birgit Juhl Lyng har spurgt:

Jeg har engang hørt, at man kan se forskel på stjerner og planeter, fordi stjerner blinker lidt, og det gør planeter ikke. Er det rigtigt?

Lidt i samme boldgade spørger Helene Balslev:

Hvordan er man sikker på, om man iagttager en stjerne eller en satellit?

Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, svarer:

At stjerner blinker, er ikke til at tage fejl af på en kold vinternat, og variationen af lysstyrken afhænger af vejrforholdene højt oppe i atmosfæren.

Det skyldes, at lyset fra stjernerne går igennem turbulente lag i atmosfæren, hvor variationer i forholdene bryder lyset. Og fordi stjerner har en meget lille udstrækning på himlen, ser vi den fulde effekt.

Planeter blinker ikke

Modsat er det rigtigt, at man ikke ser planeter blinke. Det skyldes, at de har en større udstrækning på himlen, så de er mindre påvirkede af uroen i Jordens atmosfære.

Lyset fra en planet går nemlig igennem lidt forskellige dele af atmosfæren for forskellige punkter på planetens skive, og det får effekten til at ’midle ud’, så der ikke er nogen blinken.

Med det menes der, at hvad vi ser med det blotte øje (hvor planeten jo ser ud som et punkt), er en middelværdi hen over planetskiven.

Slutteligt kan satellitter identificeres ved, at de flytter sig relativt til stjernerne; det er tydeligt inden for nogle få sekunder.

Det tager typisk nogle minutter for satellitten at bevæge sig hen over himlen, inden den ofte forsvinder ind i Jordens skygge.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Slutteligt kan satellitter identificeres ved, at de flytter sig relativt til stjernerne; det er tydeligt inden for nogle få sekunder.

Så langt er det let at være enig.

Det tager typisk nogle minutter for satellitten at bevæge sig hen over himlen, inden den ofte forsvinder ind i Jordens skygge.

Okay, det gør planeter sjældent og stjerner aldrig, men man tænker ikke lige over, at det kan satellitter faktisk. Det lille ord "ofte". Jeg er bybo, så udsyn til nattehimlen begrænser sig oftest til (online) billeder.

  • 1
  • 3

Hvis det observerede object ikke befinder sig i det plan , hvor månen plejer at være, så er det ikke en planet.

Dog er det Solen, der tegner Ekliptika.

  • 1
  • 3

Solen, Månen og planeterne befinder sig på ekliptika.

Nu skrev jeg også bare som en tilføjelse, at det er Solen, der tegner ekliptika.

Det kommer så an på, hvad du mener med "på Ekliptika". Månens baneplan hælder 5 grader - eller 10 måne-diametre - i forhold til Ekliptika.

Da det er svært at se planeter, når solen er på himlen, er månen en bedre indikation, til hvor ekliptika befinder sig.

For den utrænede er Månens øjeblikkelige placering på himlen nok også vanskelig at bruge til at udpege dens baneplan. Med mindre man observerer med flere dages mellemrum.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten