Vores læser Birgit Juhl Lyng har spurgt:
Jeg har engang hørt, at man kan se forskel på stjerner og planeter, fordi stjerner blinker lidt, og det gør planeter ikke. Er det rigtigt?
Lidt i samme boldgade spørger Helene Balslev:
Hvordan er man sikker på, om man iagttager en stjerne eller en satellit?
Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, svarer:
At stjerner blinker, er ikke til at tage fejl af på en kold vinternat, og variationen af lysstyrken afhænger af vejrforholdene højt oppe i atmosfæren.
Det skyldes, at lyset fra stjernerne går igennem turbulente lag i atmosfæren, hvor variationer i forholdene bryder lyset. Og fordi stjerner har en meget lille udstrækning på himlen, ser vi den fulde effekt.
Planeter blinker ikke
Modsat er det rigtigt, at man ikke ser planeter blinke. Det skyldes, at de har en større udstrækning på himlen, så de er mindre påvirkede af uroen i Jordens atmosfære.
Lyset fra en planet går nemlig igennem lidt forskellige dele af atmosfæren for forskellige punkter på planetens skive, og det får effekten til at ’midle ud’, så der ikke er nogen blinken.
Med det menes der, at hvad vi ser med det blotte øje (hvor planeten jo ser ud som et punkt), er en middelværdi hen over planetskiven.
Slutteligt kan satellitter identificeres ved, at de flytter sig relativt til stjernerne; det er tydeligt inden for nogle få sekunder.
Det tager typisk nogle minutter for satellitten at bevæge sig hen over himlen, inden den ofte forsvinder ind i Jordens skygge.
