Vores læser Anders Tillebeck har spurgt:
Hvordan regnes tyngdeaccelerationen ud for Månen, og hvordan vil det se ud, når man hopper på Månen?
Månen skulle have ca. 1/10 del af Jordens tyngdeacceleration. Passer det med, at et hop ca. varer dobbelt så lang tid som på filmene?
Måske spekulerede du på samme spørgsmål ved gensynet af de gamle optagelser ved 50-årsdagen i går.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad skygger for Månen?
Den 20. juli er det 50 år siden, at Neil Armstrong satte rumstøvlen på Månen. Vi hylder begivenheden hen over ugen med nye og gamle månelækkerier fra redaktionen. Se artiklerne nedenfor, efterhånden som de bliver publiceret. Artikler i serien: Læs også: Månens dannelse er stadig et mysterium Læs også: 1969: Apollo 11 er klar til afgang Læs også: I aften drager Indien til Månen igen – nu med laserbevæbnet rover Læs også: 15 sjove anekdoter fra Apollo 11-missionen Læs også: T-1: Klik dig rundt og genoplev Apollo 11-missionen i realtid Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan lander man på Månen? Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad skygger for Månen? Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan ser det ud, når man hopper på Månen? Læs også: Fra arkivet: Kommer vi tilbage til Månen igen? Læs også: Podcast fra arkivet: Månen trækker igen i verdens rumfartsnationer Læs også: Fra arkivet: »At sende den første europæer mod Månen bliver et historisk øjeblik« Læs også: Fra arkivet: Christian Rovsing fortæller om sin tid som Apollo-kommentatorSerie: Månelandingen – 50 år
Vi har derfor bedt Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder og BSc på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, om at svare:
Tyngdeaccelerationen på Månen og alle andre steder udregnes ved hjælp af Newtons tyngdelov:
F = GMm/r²
hvor F er tyngdekraften, G er gravitationskonstanten, M er Månens masse, m er massen af for eksempel en astronaut på Månen, og og r er Månens radius.
Tyngdeaccelerationen er så a = F/m.
Indsættes de kendte værdier, fås at a = 1,625 m/sek2
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan lander man på Månen?
Kaninhop var det bedste
Det kan sammenlignes med ca. 9,8 m/s2 på Jorden. Tyngdeaccelerationen på Månen er altså cirka 1/6 af den, vi måler på Jorden.
Det bevirker, at den tyngdekraft, man mærker på Månen (= det man 'vejer') er cirka en sjettedel af vægten på Jorden. Det er årsagen til, at vi ser de lange og langsomme hop og skridt på Apollo-optagelserne. Filmene fra månelandingerne er ikke ændrede til for eksempel langsomme optagelser; tingene skete, som vi ser dem.
Astronaut plus dragt vejede cirka 120 kg, men alligevel kunne de hoppe ret højt; fra stående stilling omkring en halv meter. Astronauterne fandt hurtigt ud af, hvad der var den mest bekvemme måde at bevæge sig på – en slags kaninhop.
Hvis man snublede, var der rigelig tid under faldet til at holde hænderne frem foran sig for at afbøde faldet. Der var dog ingen alvorlige fald under besøgene på Månen.
Charles Duke forsøgte under Apollo 16 at vise sig lidt som atlet, og det lykkedes ham at hoppe omkring en meter op, men på grund af den tunge rygsæk faldt han skråt ned på ryggen, og det kunne have været alvorligt, for deres rygsække med bl.a. iltflasker var af glasfiber, og en punktering kunne have været meget alvorlig.
Ser man de gamle optagelser fra dengang, er det dog tydeligt at se, at de morede sig på Månen – også når de snublede en gang imellem.
Se Charles Dukes hoppen rundt og styrt nedenfor:
