Spørg Fagfolket: Hvordan ser det ud, når man hopper på Månen?

21. juli 2019 kl. 13:006
Spørg Fagfolket: Hvordan ser det ud, når man hopper på Månen?
Illustration: Bigstock/dimonika.
Måneuge på ing.dk: En læser vil gerne vide noget om tyngdeaccelerationen på Månen. Det hjælper fysiker fra Aarhus Universitet med.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Anders Tillebeck har spurgt:

Hvordan regnes tyngdeaccelerationen ud for Månen, og hvordan vil det se ud, når man hopper på Månen?

Månen skulle have ca. 1/10 del af Jordens tyngdeacceleration. Passer det med, at et hop ca. varer dobbelt så lang tid som på filmene?

Måske spekulerede du på samme spørgsmål ved gensynet af de gamle optagelser ved 50-årsdagen i går.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad skygger for Månen?

Vi har derfor bedt Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder og BSc på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, om at svare:

Tyngdeaccelerationen på Månen og alle andre steder udregnes ved hjælp af Newtons tyngdelov:

F = GMm/r²

Artiklen fortsætter efter annoncen

hvor F er tyngdekraften, G er gravitationskonstanten, M er Månens masse, m er massen af for eksempel en astronaut på Månen, og og r er Månens radius.

Tyngdeaccelerationen er så a = F/m.

Indsættes de kendte værdier, fås at a = 1,625 m/sek2

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan lander man på Månen?

Kaninhop var det bedste

Det kan sammenlignes med ca. 9,8 m/s2 på Jorden. Tyngdeaccelerationen på Månen er altså cirka 1/6 af den, vi måler på Jorden.

Det bevirker, at den tyngdekraft, man mærker på Månen (= det man 'vejer') er cirka en sjettedel af vægten på Jorden. Det er årsagen til, at vi ser de lange og langsomme hop og skridt på Apollo-optagelserne. Filmene fra månelandingerne er ikke ændrede til for eksempel langsomme optagelser; tingene skete, som vi ser dem.

Astronaut plus dragt vejede cirka 120 kg, men alligevel kunne de hoppe ret højt; fra stående stilling omkring en halv meter. Astronauterne fandt hurtigt ud af, hvad der var den mest bekvemme måde at bevæge sig på – en slags kaninhop.

Hvis man snublede, var der rigelig tid under faldet til at holde hænderne frem foran sig for at afbøde faldet. Der var dog ingen alvorlige fald under besøgene på Månen.

Charles Duke forsøgte under Apollo 16 at vise sig lidt som atlet, og det lykkedes ham at hoppe omkring en meter op, men på grund af den tunge rygsæk faldt han skråt ned på ryggen, og det kunne have været alvorligt, for deres rygsække med bl.a. iltflasker var af glasfiber, og en punktering kunne have været meget alvorlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser man de gamle optagelser fra dengang, er det dog tydeligt at se, at de morede sig på Månen – også når de snublede en gang imellem.

Se Charles Dukes hoppen rundt og styrt nedenfor:

Remote video URL

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
21. juli 2019 kl. 23:44

Man kan lidt forenklet sige at vi er vant til vores jordiske forhold mellem masse og tyngdekraft. Når tyngdekraften kun er 1/6 men massen den samme, så er vi ude i helt nyt territorium, hvor vi må lære at bevæge os på andre måder. Vi kan sætte af næsten på samme måde men kun med en sjettel af den vandrette kraft fra Jorden, men falder langsommere tilbage i lodret retning. Man kan gå til ekstremerne på en asteroide med måske 1/100 tyngdekraft eller mindre. Et hik eller nys kunne sende dig i kredsløb eller sågar helt bort.

På Månen kunne særlige kanoner faktisk sende projektilet/granaten i kredsløb, hvis mundingshastigheden er større end 1700m/s.

5
21. juli 2019 kl. 22:10

Det bevirker, at den tyngdekraft, man mærker på Månen (= det man 'vejer') er cirka en sjettedel af vægten på Jorden. Det er årsagen til, at vi ser de lange og langsomme hop og skridt på Apollo-optagelserne.

Ja, og HVORFOR er det så at 1/6 tyngdekraft giver højere hop på månen og hvor meget højere?

Det kommer han meget, meget let henover. Mon ikke de fleste læsere her ved, at situationen faktisk er mere kompleks (og lettere at forvirre sig selv med) end man måske umiddelbart forestiller sig, når man begynder at tænke over det. Også selvom det hele er simpel 1. g fysik (ja ok måske ikke idag, men i hvert tilfælde da jeg gik i gymnasiet). Kunne vi ikke få nogle kvalificerede input fra de sædvanlige fysikglade læsere. Hvilken model beskriver situationen fysisk (vi holder foreløbig fysiologien ude) og med hvilket resultat. Kan man hoppe 6 gange højere?

Jeg skal gerne lige slynge nogle to stikord ud. Tung masse, træg masse.

Når man så begynder at koble fysiologi på bliver det mere kompliceret. Er en bevægelses hastighed lineært afhængig af den kraft musklerne arbejder imod?

Jeg synes bestemt IKKE at det var et godt svar. Jo måske hvis modtagergruppen var en 2. klasse.

3
21. juli 2019 kl. 19:43

Mange tak for et godt svar :)

1
21. juli 2019 kl. 18:14

Er der nogen god forklaring på alle de "bib" der var i kommunikation - Appolo - Houston Som barn undrede det mig meget.....