Spørg Fagfolket: Hvordan renser man 170.000 ton forurenet jord?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvordan renser man 170.000 ton forurenet jord?

Her ses Redmolen i Københavns Nordhavn i forbindelse med det forestående byggeri. Illustration: By & Havn / Ole Malling

Vores læser Erik Lilholt spørger:

Ifølge en artikel om Nordhavnen skal der bygges på Redmolen, hvor der tidligere har ligget et brændstofdepot, og jorden er forurenet. Så man starter med at grave 170.000 ton jord op og transporterer den væk med henblik på rensning.

Hvordan renser man sådan en mængde jord? Hvor kan man gøre af det, og hvad gør man ved den efterfølgende? Den skal ifølge By og Havn ikke tilbage til Redmolen.

Læs også: Lykketræf i laboratoriet: Giftgrunde oprenses med gamle knoglerester

Rune Dyre Jespersen, civilingeniør i Techrem og miljøkonsulent for Scanfield, som står for rensningerne, svarer:

Så stor en sag som Redmolen kan ikke løses af én operatør, men er blevet delt op efter forureningsgrad og afskibet til flere jordrensningsvirksomheder i Danmark, der hver især har givet priser på de kategorier, som jorden blev delt op i.

En stor del af jorden blev sejlet ned til Scanfield i Køge, hvor vi nu ca. 40.000 ton liggende, der er i gang med rensningen. Redmolen er dog en meget speciel sag, hvorfor vi vil afprøve en helt ny metode!

Normalt bliver den modtagne jord inddelt i forskellige forureningsklasser, hvor man ifølge ’Jordplan Sjælland’ siger, at klasse 0-1 er ren jord, der kan bruges til hvad som helst, mens klasse 2-3 er lettere forurenet. Den kan godt bruges til opfyld, støjvolde eller lignende, men man skal ikke dyrke grøntsager i det.

Så er der klasse 4 og derover, som har en forureningsgrad, der gør, at det skal renses, og det er det, vi har fået fra Redmolen.

Læs også: Cowi: Der er jord nok i København til de nye Holme

Normalt bruger man bakterier...

Hvad angår Redmolen er det især fyringsolie, der er i jorden, men i andre typer jord kan det være tung olie, PAH, pesticider eller tungmetaller, der er problemet. Miljøstyrelsen opdeler i kategori 1 og 2, der tilsvarende angiver, hvordan jorden skal betragtes, men det afhænger af, hvor i landet vi er, og hvilken miljøgodkendelse man har, hvordan jorden må anvendes i sidste ende.

Typisk, når vi får olieforurenet jord ind, laver vi en biologisk rensning, hvor vi stimulerer væksten af olienedbrydende bakterier, som ’spiser’ forureningen. Forurenet jord indeholder ofte bakterier, der kan dette i forvejen, men hvis ikke, tilsætter vi egnede bakterier og næring.

I jorden vil bakterierne formere sig, så længe der er olie at leve af i den forurenede jord, som vi placerer i lange rækker (Miler) på vores 5 hektar store område ved Køge havn. Her kan vi omsætte op mod 200.000 ton jord om året.

Typisk lægger vi jorden i 2,5 meters højde, og injicerer så bakterierne ind i jorden efter behov. Det tager noget tid at rense på denne måde, så det er som regel ikke samme jord, bygherrerne bruger til at fylde hullet på byggepladsen igen. Der køber de noget rent jord et andet sted fra eller får evt. noget andet jord med tilbage.

Læs også: Tungmetaller i byen øger forekomsten af antibiotikaresistens

...men jorden er for salt

I tilfældet med Redmolen er den første del af proceduren foregået på gængs vis: Jorden er blevet gravet op og sendt med skib til os, hvilket var det nemmeste og mest miljøvenlige, eftersom både vi og Redmolen ligger ved vandet, og så er vi blevet betalt for at tage imod det, men også for den forpligtelse det er at rense det.

Redmolen er dog en meget usædvanlig sag for os, idet jorden er gravet op fra 8-9 meters dybde og kun har været adskilt fra havet af en spunsvæg. Det betyder, at der er meget salt i jorden, og det kan vores almindelige bakterier ikke leve ret godt i. Så på den måde er det en atypisk sag for os.

Det har til gengæld givet os og vores kolleger anledning til at tænke i andre baner, og vi har i den forbindelse opdaget en ny og meget interessant teknik til jordrensning.

Vi opstiller nu et anlæg, som vi har testet til at være perfekt til at få olie ud af denne type jord, som er meget sandholdig. Det bruger en kavitationsteknik, som skiller sand og olie, så vi ender med at få et renset sandprodukt på niveau med rent sandkassesand og en oliemængde på 50-80 m3, der i princippet også kan genbruges.

Vi fører sandet igennem en patenteret kavitationsreaktor, som får olien over i en vandfase, så vi kan skimme den af og recirkulere vandet. Vi tester den første portion sand i næste måned, og det giver samfundsmæssigt god mening at rense jord på denne måde, idet vi bidrager til at løse det stigende ressourceproblem på sand- og grus-materialer, samtidig med at vi udvinder den olie til genbrug, der ellers ville blive til CO2 ved biologisk nedbrydning.

Læs også: Nordhavn: Snedigt placerede sekantpæle sparede pendlere for ni måneders kaos

Kan næsten rense i realtid

Havde vi vidst tidligere, at dette var en brugbar metode for Redmolen, kunne vi i princippet have kørt maskinen til Redmolen og renset sandet med det samme, så det rensede sand kunne komme direkte tilbage i hullet. Så slap man for fragten frem og tilbage, og de skulle ikke ud at finde ny jord at fylde i.

Jeg kunne godt forestille mig, at vi ville bruge denne type rensemetode til andre sager fremadrettet i det omfang, det giver mening. Det bliver meget spændende at se dens reelle formåen, hvor vi forventer at kunne rense op mod 20 ton i timen.

Når jorden er renset, skal vi af med den igen, og det foregår typisk til støjvolde, miljøgenopretningsprojekter, opfyld eller tip-pladser, hvor man kan bruge jorden som den er, hvis ikke den, som vi forventer med Redmolen, faktisk har nogen egenskaber, der gør den til et salgbart produkt.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • også at få belyst den logistiske side af sagen.

Hvis de nævnte 20 t/h lægges til grund,altså ca. 140 t/d, kan der så etableres et kontinuert forløb, hvor råmaterialet udgraves, lastes, sejles, losses, skib returneret (med rent materiale) - eller er der “bunker” (mellemlagre) i begge ender ?

Det nævnes, at oprensningen - med den nye proces - kunne være foregået lokalt.
Hvad fylder / vejer et anlæg ?
- kan det udformes mobilt (som et rejsende “cirkus” med x store vogne / containere) ?
- kan det sejles rundt i Danmark til de mange små, gamle, havne - med skib(e) i coaster-størrelse ?

  • 1
  • 1

Fint at der er alternativer til grusgravning. Landjordens sandressourcer er mangelfulde og gravning til havs konkurrerer med dyre- og plantelivs levesteder.

Bemærkede at entreprenøren fremhæver sanddominansen i den konkrete fyldjord. Skal teknikken virkelig batte, skal man nok kunne rense den typiske by-fyldjord: en pærevælling af muld, ler, tørvejord, sand, slagge, asfalt. Rense for en blanding af især tjærestoffer, olie og tungmetaller.

Googlede dette speciale (måske noget af baggrunden for kavitationsteknikken mht. jordrens?):

"The Reduction of Petroleum Hydrocarbons In Soil Under Saline Conditions Using Ultrasound", Douglas G. McMillan 2008 University of Northern British Columbia.

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

Figurerne 4,2-4,4 s 58-59 viser, hvor meget nemmere det er at rense sandjord fremfor ler og mosejord samt saltets påvirkning.

Mht. fyldjord generelt er udfordringen så måske prisbilligt at sortere den heterogene fyldjord inden selve rensningen - igen noget om logistik (?)

  • 1
  • 0

en pærevælling af muld, ler, tørvejord, sand, slagge, asfalt. Rense for en blanding af især tjærestoffer, olie og tungmetaller.

samt glas, brugte batterier og 15 forskellige slags plastik.

Er der en metode hvor man kan skovle det hele ind i, og så få rene råstoffer ud?

F.eks. findes der plasma forbrænding der reducerer alle organiske stoffer til CO2 og vand, og tungere grundstoffer samles i slagge.

  • 0
  • 0