Vores læser Flemming Bernhard Priem spørger:
I Ingeniøren 15/3 bliver det forklaret, hvorfor planeterne er runde. Men jeg har læst, at Jorden er en geoide, der ikke er helt kugleformet. Hvordan hænger det sammen? Har planeters rotation indflydelse på deres form?
Christoffer Karoff, lektor på Aarhus Universitet, svarer:
Det er rigtigt, at Jorden ikke er helt rund. Jordens rotation har lige præcis indflydelse på formen på grund af centrifugalkraften. Jo hurtigere en planet drejer rundt, des mere elliptisk, dvs. fladtrykt, bliver den.
Man kan sammenligne det med en tur på en karrusel på en legeplads. Står man i midten, oplever man ikke, at det går så hurtigt, som hvis man står ude i kanten, hvor trækket er større.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er planeter runde?
På samme vis vil områderne ved ækvator blive trukket mere ud end ved polerne, som er tættere på rotationsaksen.
Det skaber denne elliptiske form, som også kaldes fladtrykthed. For Jordens vedkommende kan man ikke rigtigt se det, men på nogle større stjerner, f.eks. stjernen Altair, kan man faktisk godt se, at de flader ud.
Tager vi Jupiter fra vores eget solsystem, så har denne planet en rotationstid på en halv dag, hvilket betyder, at diameter langs ækvator er ca. 10.000 km større end ved polerne.
På Jorden er diameter langs ækvator blot 43 km længere end ved polerne, og det skyldes dels, at vi roterer langsommere, og at Jupiter primært er lavet af gas, hvilket nemmere ’skvulper’, når det bliver drejet rundt.
Hvor Jordens tyngdekraft prøver at trække al massen mod centrum, hvilket gør Jorden kugleformet, så prøver centrifugalkraften at skubbe masse væk fra centrum. Og da centrifugalkraften er stærkest langs ækvator, skubbes der masse fra polerne ned mod ækvator.
Læs også: Spørg Fagfolket: Ville man være højere hvis man boede på Jupiter?
Man kan i princippet sige, at planeten eller stjernen bliver slynget fra hinanden, hvilket for Altairs vedkommende kan betyde, at den mister masse, men for Jorden sker der ikke så meget.
Selv om det ekstra ’bildæk’ om maven på Jorden knap kan anes, så har det faktisk en smule betydning for vores årstider.
Den såkaldte Milanković-cyklus beskriver de ændringer i klimaet, der forekommer på grund af Jordens hældning. Det er denne cyklus, der gør, at der f.eks. kommer istid cirka hvert 20.000 år, når Jordens akse har ændret sig 20-25 grader.
Der er flere faktorer, der spiller ind i denne cyklus, men at der er lidt mere masse ved ækvator spiller faktisk ind i stabiliteten af rotationen og optræder derfor i ligningerne for Milanković-cyklusserne.
