Spørg Fagfolket: Hvordan påvirker polernes afsmeltning risikoen for jordskælv?

Illustration: Rachel Milford

Vores læser Erik Petersen har spurgt:

Når isen smelter over polerne, og landmasser som følge hæver sig: Kan dette give anledning til ændringer i havstrømme, jordskælv og endda påvirke kontinentale forskydninger? Hvad er konsekvenserne?

Peter Sandersen, seniorforsker hos Geus, svarer:

Hvad angår jordskælv, vil jeg spole tiden tilbage til den seneste istid, som sluttede for ca. 12.000 år siden. Ismasserne, som blandt andet dækkede Skandinavien under den seneste istid, var op til 3 km tykke.

Den kolossale vægt af ismasserne pressede undergrunden ned – i størrelsesordenen 1.000 meter – mest under centrum af isen og mindst ud mod randen. Dette skyldtes både elastisk sammenpresning af undergrunden, og at masse i den øverste del af Jordens kappe blev presset ud til siderne.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er der så få jordskælv i polarområderne?

Den sideværts bevægelse i Jordens øvre kappe væk fra ismassens centrum medførte, at der faktisk skete hævning i en rand uden for isdækket.

Men når isen smelter bort, vil isens vægt mindskes, presset på undergrunden vil aftage, og undergrunden vil atter hæve sig. Den største hævning vil ske i de områder, som har været presset mest ned, og i randområderne uden for isen vil landet atter sænke sig.

Aflastningen fra isens vægt ved istidens afslutning skabte omfordeling af masse i undergrunden og opbygning af stress. Denne stress var størst, lige efter at isen var smeltet helt bort, og der er i Skandinavien fundet tegn på, at opbygget stress er blevet udløst i form af kraftige jordskælv.

Selv i Danmark er der fundet tegn på jordskælv i gamle svaghedszoner i undergrunden i en periode efter isens bortsmeltning. Den opbyggede stress i undergrunden som følge af ismassernes forsvinden er i dag stort set klinget af, og de små jordskælv, som vi i historisk tid har oplevet i det danske område, skyldes primært opbygget stress fra vort kontinents bevægelse væk fra den midtatlantiske ryg.

Bortsmeltningen af sidste istids iskapper skete over flere tusinde år, og bevægelser i undergrunden skete først, da isen var stort set helt væk. Afsmeltningen fra nutidens gletsjere er meget lille i sammenligning med den afsmeltning, der skete efter sidste istids afslutning, og bevægelser som følge af nutidig afsmeltning af gletsjer-is vil derfor være ganske minimale.

Læs også: Spørg Fagfolket: Er Alperne gået i stå?

Hvad angår havstrømmene, bidrager Marit-Solveig Seidenkrantz, professor på Institut for Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, med følgende svar:

Landmassernes hævning vil ikke i sig selv have indflydelse på havstrømmene – hævningen vil være for lille til dette. Men afsmeltningen af indlandsisen i Grønland samt forsvinden af havis kan få stor betydning for havcirkulationen.

Det øgede smeltevand fra indlandsisen vil gøre overfladevandet i de nordlige have lidt ferskere. Hvis afsmeltningen sker langsomt, vil dette gradvist blive optaget i havet, og det vil nok ikke få stor betydning. Men kraftig afsmeltning kan gøre overfladevandet ferskere hurtigt og mindske dybhavsdannelse.

Endnu større betydning kan mindskelse af havisen have. Dannelse af havis øger overfladevandet saltholdighed og har stor betydning for dybvandsdannelsen gennem såkaldte brines. Hvis der ikke længere sker havisdannelse, vil denne brine-dannelse ikke ske, og dybvandsdannelsen vil aftage.

Da dybvandsdannelsen driver Golfstrømmen, kan det i yderske konsekvens betyde en svækkelse af denne og derved også koldere klima i Nordvesteuropa.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor hurtigt blev Danmark dækket af is under den seneste istid?

Ingen påvirkning af kontinentalpladerne

Sidst, men ikke mindst, adresserer professor Christian Tegner, også Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, spørgsmålet om kontinentale forskydninger:

Jeg tvivler på, at afsmeltningen vil påvirke de kontinentale forskydninger.

Som Peter Sandersen fortæller, så kan hhv. isdække og afsmeltning føre til hhv. et pres på undergrunden og en hævelse igen ved afsmeltning, og denne stress af undergrunden kan føre til lokale forskydninger i form af jordskælv.

Men ændringer i selve pladeteknonikken er primært drevet af varme fra Jordens indre, som slipper ud via konvektion (langsom flydning) i Jordens kappe samt varmeledning i lithosfærepladerne.

Det kan bl.a. føre til vulkanudbrud, men også at lithosfærepladerne bevæger sig og får kontinenterne til at forskyde sig. Afsmeltninger af is alene burde dog ikke forårsage dette.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

som en russisk forsker grynter gebrokkent i "The Black Cloud", scifi fra 1957 af Fred Hoyle.

Omhandler en meget avanceret gassky, som invaderer solsystemet fra outer space med solen som target. Romanen er ret underholdende på sin egen knasende tørre, realistiske ing-facon, og holder egentlig vand ved genlæsning efter, jeg ved ikke hvor mange år. Havde overlevet i et hjørne af en flyttekasse.

  • 6
  • 0

"Da dybvandsdannelsen driver Golfstrømmen, kan det i yderske konsekvens betyde en svækkelse af denne og derved også koldere klima i Nordvesteuropa."

En tidligere landmandskollega forklarede mig, angående vandboringer, at grundvandet har strømning eller bevægelsesretning, som skyldes det samme som tidevand ved månens tiltrækningskraft. Såvidt jeg husker sagde han at grundvandets retning er sydvest, men jeg er ikke sikker, og kender ejheller med hvilken hastighed det foregår.

Jeg nævner det, fordi det forekommer sandsynligt, men jeg har ikke set det beskrevet i faglitteraturen.

Til pointen derfra: Golfstrømmen, den ved vi har afgørende betydning for klimaet heroppe, men har tidevand, eller kan Jordens rotation medvirke til Golfstrømmen?

(Jeg ved ikke om jeg skulle have skrevet, månens bane omkring Jorden, istedet for jordens rotation)

  • 0
  • 5

Til pointen derfra: Golfstrømmen, den ved vi har afgørende betydning for klimaet heroppe, men har tidevand, eller kan Jordens rotation medvirke til Golfstrømmen?

Som de større vindsystemer er afhængige af jordens rotation, så er også havstrømme afhængige eller hjulpet af rotationen.

Jeg ved ikke om det er overvejet hvordan vind og strøm (klima) ville udspille sig uden rotation af Jorden. Det er ikke kun rotationen, men også det at Solens effekt har en døgnvariation.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten