Vores læser Erik Petersen har spurgt:
Når isen smelter over polerne, og landmasser som følge hæver sig: Kan dette give anledning til ændringer i havstrømme, jordskælv og endda påvirke kontinentale forskydninger? Hvad er konsekvenserne?
Peter Sandersen, seniorforsker hos Geus, svarer:
Hvad angår jordskælv, vil jeg spole tiden tilbage til den seneste istid, som sluttede for ca. 12.000 år siden. Ismasserne, som blandt andet dækkede Skandinavien under den seneste istid, var op til 3 km tykke.
Den kolossale vægt af ismasserne pressede undergrunden ned – i størrelsesordenen 1.000 meter – mest under centrum af isen og mindst ud mod randen. Dette skyldtes både elastisk sammenpresning af undergrunden, og at masse i den øverste del af Jordens kappe blev presset ud til siderne.
Den sideværts bevægelse i Jordens øvre kappe væk fra ismassens centrum medførte, at der faktisk skete hævning i en rand uden for isdækket.
Men når isen smelter bort, vil isens vægt mindskes, presset på undergrunden vil aftage, og undergrunden vil atter hæve sig. Den største hævning vil ske i de områder, som har været presset mest ned, og i randområderne uden for isen vil landet atter sænke sig.
Aflastningen fra isens vægt ved istidens afslutning skabte omfordeling af masse i undergrunden og opbygning af stress. Denne stress var størst, lige efter at isen var smeltet helt bort, og der er i Skandinavien fundet tegn på, at opbygget stress er blevet udløst i form af kraftige jordskælv.
Selv i Danmark er der fundet tegn på jordskælv i gamle svaghedszoner i undergrunden i en periode efter isens bortsmeltning. Den opbyggede stress i undergrunden som følge af ismassernes forsvinden er i dag stort set klinget af, og de små jordskælv, som vi i historisk tid har oplevet i det danske område, skyldes primært opbygget stress fra vort kontinents bevægelse væk fra den midtatlantiske ryg.
Bortsmeltningen af sidste istids iskapper skete over flere tusinde år, og bevægelser i undergrunden skete først, da isen var stort set helt væk. Afsmeltningen fra nutidens gletsjere er meget lille i sammenligning med den afsmeltning, der skete efter sidste istids afslutning, og bevægelser som følge af nutidig afsmeltning af gletsjer-is vil derfor være ganske minimale.
Læs også: Spørg Fagfolket: Er Alperne gået i stå?
Hvad angår havstrømmene, bidrager Marit-Solveig Seidenkrantz, professor på Institut for Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, med følgende svar:
Landmassernes hævning vil ikke i sig selv have indflydelse på havstrømmene – hævningen vil være for lille til dette. Men afsmeltningen af indlandsisen i Grønland samt forsvinden af havis kan få stor betydning for havcirkulationen.
Det øgede smeltevand fra indlandsisen vil gøre overfladevandet i de nordlige have lidt ferskere. Hvis afsmeltningen sker langsomt, vil dette gradvist blive optaget i havet, og det vil nok ikke få stor betydning. Men kraftig afsmeltning kan gøre overfladevandet ferskere hurtigt og mindske dybhavsdannelse.
Endnu større betydning kan mindskelse af havisen have. Dannelse af havis øger overfladevandet saltholdighed og har stor betydning for dybvandsdannelsen gennem såkaldte brines. Hvis der ikke længere sker havisdannelse, vil denne brine-dannelse ikke ske, og dybvandsdannelsen vil aftage.
Da dybvandsdannelsen driver Golfstrømmen, kan det i yderske konsekvens betyde en svækkelse af denne og derved også koldere klima i Nordvesteuropa.
Sidst, men ikke mindst, adresserer professor Christian Tegner, også Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, spørgsmålet om kontinentale forskydninger:
Jeg tvivler på, at afsmeltningen vil påvirke de kontinentale forskydninger.
Som Peter Sandersen fortæller, så kan hhv. isdække og afsmeltning føre til hhv. et pres på undergrunden og en hævelse igen ved afsmeltning, og denne stress af undergrunden kan føre til lokale forskydninger i form af jordskælv.
Men ændringer i selve pladeteknonikken er primært drevet af varme fra Jordens indre, som slipper ud via konvektion (langsom flydning) i Jordens kappe samt varmeledning i lithosfærepladerne.
Det kan bl.a. føre til vulkanudbrud, men også at lithosfærepladerne bevæger sig og får kontinenterne til at forskyde sig. Afsmeltninger af is alene burde dog ikke forårsage dette.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
