Spørg Fagfolket: Hvordan opførte man 200 meter høje tv-master for 60 år siden?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvordan opførte man 200 meter høje tv-master for 60 år siden?

Her ses Gladsaxe-senderen efter opførelsen i 1956. Illustration: Ingeniøren

Vores læser Jakob Jensen spørger:

Jeg har længe undret mig over, hvordan man har opført den 220 meter høje tv-mast Gladsaxesenderen fra 1955.

Jeg tænker, at en helikopter er et oplagt valg, men tvivler på, at man havde den præcision og løftekapacitet, der skulle til for 65 år siden?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad er det for 'vægte', der sidder på højspændingsmaster?

Her ses Ingeniørens grafik fra 1956, da opførelsen af bl.a. Gladsaxesenderen blev forklaret. Illustration: Ingeniøren

Frede Lillelund, afdelingsleder i Towers and Steel Structures i Rambøll, svarer:

Gladsaxesenderen blev ganske rigtigt rejst midt i 1950’erne, og der blev ikke brugt helikoptere. Som du selv skriver, var de dengang ikke gode nok til at fastholde deres position, så det ville have været ret risikabelt.

I stedet brugte man en hejsebom, monteret på siden af masten. Når en almindelig kran ikke kunne nå længere op og placere de flere meter lange elementer af stålgitter, monterede man på siden af masten denne hejsebom, der hjalp med at få de næste sektioner på plads.

Det foregik ved hjælp af en wire mellem et trækspil på terræn og et hjul i begge ender af den vandrette topbom, som sørgede for, at næste sektion kunne hejses op. Når den nye sektion nåede helt i top, svingede man den ca. 4 meter lang topbom rundt ca. 180 grader, så sektionen kom på plads. Herefter kunne mandskabet oppe i masten fæstne den med lange skruemuffer.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan konstruerer man isolatorer på højspændingsmaster?

Benytter stadig metoden

Herefter blev hejsebommen igen frigjort og trukket op, så den kunne fastgøres til den nye sektion, hvor den var klar til et nyt løft. For hver 30-40 meter monterede man desuden tre barduner, som er fæstnet til terræn og stiver selve masten af.

Selve teknikken kan ses i denne gamle artikel fra Ingeniøren fra 1956.

Faktisk bruger vi stadigvæk denne teknik hos Rambøll enkelte steder, hvor der er tale om kraftigere og højere master end ca. 100 meter, og hvor det er svært at komme til med kraner.

De sværest fremkommelige steder bruger man i dag helikoptere, der bringer 30-40 meter lange dele af masten på plads ad gangen, men vi har f.eks. lige bygget en 300 meter høj mast i Tåsjö nord for Stockholm, hvor vi gjorde brug af en hejsebom. Grejet er nyt, men princippet er helt det samme.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selv og selv. "Trækkes en sektion op ved hjælp af et håndspil fastgjort til løftegrejet" fremgår det af artiklen. Men det må nu også have krævet en vis ingeniørmæssig omtanke at konstruere det.

  • 0
  • 0

Nu var det hejsebommen og ikke sektionerne jeg tænkte på. Fordi hvis hejsebommen skal bruge en kran for at blive flyttet længere op, giver det jo ikke rigtigt mening.

Der monteres en blok øverst i den senest monterede sektion og ved hjælp av spil løftes hejsebommen op og fastgøres i den øverste sektion, hvorefter det er klart at hejse den næste sektion op.

I praksis er det største og mest udfordrende arbejde at sætte de to første sektioner op til man kan gøre brug af hejsebommen.

  • 3
  • 0