Spørg Fagfolket: Hvordan måler man en dynes bæreevne?

14. maj 2022 kl. 08:238
Spørg Fagfolket: Hvordan måler man en dynes bæreevne?
Illustration: Bigstock/Med-Ved.
En læser har købt ny dyne og undrer sig over begrebet bæreevne. Dyneproducenten Dykon forklarer.
Artiklen er ældre end 30 dage

For efterhånden et godt stykke tid siden fik vores læser Jacob Jensen ny dyne og lurede i forbindelse med indkøbet på noget.

Han spurgte: Jeg har i forbindelse med indkøb af en ny dyne undret mig over enheden ’Bæreevne’, der - så vidt jeg kan se - er et positivt heltal op til omkring 15.

Selvom jeg har forsøgt at finde en definition af bæreevne, har jeg ikke kunnet finde det. Hvordan beregnes den, og har den en enhed?

Jeg er bekendt med enheden CUIN eller ’Fill power’, der er et mål for duns evne til at ’fylde’. Denne er dog, så vidt jeg kan se, ikke det samme som bæreevne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Spørg Fagfolket: Leger fugle?

Poli Jacobsen, produktionsingeniør Hos Dykon i Lunderskov, som producerer dyner og puder af bl.a. mærkerne Danica og Ringsted Dun, svarer:

Bæreevnen er et udtryk for, hvor meget fyldmaterialet fylder og siger noget om, hvor høj isoleringsgraden af dunene eller fyldet er. Den måles groft sagt ved at presse dunene sammen i en cylinder med et stempel, svarende til vægten på sengetøjet og så se, hvor meget det fylder.

Det handler om at måle, hvor stærke dunene er i deres opbygning. Her kan der være stor forskel på, om det er dun fra en gås eller and - og hvor gammel fuglen er. Man kan generelt sige, at jo større dyret er, des højere er bæreevne og dermed isoleringsgraden.. De bedste gåsedun er bedre end de bedste andedun, etc.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skyldes, at det er er den stillestående luft imellem dunene, som isolerer, ligesom man kender det fra en termorude, og derfor giver større dun mere luft imellem dunene. Derfor behøver man heller ikke mange dun i en sommerdyne med høj bæreevne, mens man kan få en rigtig god isolering i en vinterdyne med mange dun og høj bæreevne.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan bliver 15 cm sne til 15 mm nedbør?

Her ses cylinderen med dun og stemplet, der presses ned. Illustration: Dykon.

Udtrykket for bæreevne er dog blevet ændret, da der er kommet en ny version af ’bæreevne-normen’ (EN 12130).

Nu bruger man i stedet enheden CUIN (cubic inches), som du også selv nævner. Men jeg kan lige begynde med at fortælle, hvordan bæreevnen blev målt, og så kommer vi til forskellen på dette tal og CUIN-tallet.

Før den nye norm trådte i kraft, tørrede man en dunprøve på 30 gram i en tørretumbler ved 60 °C i en halv time, inden den blev placeret i et konditioneringsrum med 65-67 procents relativ luftfugtighed og en konstant temperatur på 20-24 °C.

Prøven skulle så ligge i dette rum i min. 48 timer, hvorefter man tog 20 ± 0,1 g. fra stikprøven og puttede den ind i den 50 cm høje cylinder til bæreevnemåleren.

Her blev prøven udsat for et tryk med et stempel på 14,8 ± 0,2 Pa – eller en vægt på 94,25 g. Det er nemlig den vægt, man vedtaget, at to lag stof til et dynebetræk cirka vejer.

Når materialet havde været trykket sammen i ét minut, blev afstanden mellem bunden af cylinderen og stemplets position oven på fyldmaterialet aflæst. Denne afstand var så udtrykket for bæreevnen, så bæreevnen lød på 15, hvis der var 15 cm afstand mellem bund og stempel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan måler man, hvor mange kilometer der bliver kørt på vejene?

Proceduren har nu ændret sig til, at man i stedet bruger 30 g dun, som man kan gøre fugtigt med damp og derefter blot tørre det med en føntørrer, indtil det er helt tørt igen.

Derefter får det samme tur i konditioneringsrummet og samme tur med stemplet. Men i stedet for blot at opdatere skalaen med højere cm-tal, har man fra dansk side lyttet til outdoor-industriens ønske om i højere grad at tilpasse sig de internationale normer. Her bruger man nemlig CUIN, baseret på en 30 g-prøve.

Det er den enhed, der er bedst kendt blandt de brugere, der er meget interesserede i produkter, der indeholder dun (dunjakker og soveposer).

Cubic inches pr. 30 g er altså – som du også selv skriver - et udtryk for den volumen, det sammentrykte materiale har, i stedet for den højde, der var på fyldmaterialet tidligere. Så nu ganger man simpelthen rummet under stemplet op, og så får man CUIN.

Og her kan man også sige, at des højere CUIN, des højere isoleringsevne.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
17. maj 2022 kl. 20:47

Jeg lægger mit store korpus på den... hvis jeg ikke rammer gulvet er dynens bæreevne glimrende :)

7
16. maj 2022 kl. 11:49

Tog er ikke en del af EN-normerne, men man har lånt fra Britisk Standard (BS 5335 - Appendix C). Der er krav om at baby-/juniordyner ikke må have en værdi, der er højere end 4 tog. Begrebet kommer nok til at blive mere kendt i fremtiden, idet det er en udmærket måde at beskrive en dynes isoleringsevne på.

6
16. maj 2022 kl. 11:42

Standarden (EN 12130) angiver en diameter på 289 +/- 1 mm.

5
16. maj 2022 kl. 09:59

Artiklen er rigtig god, mange tak.

Man studser dog lidt over at gå fra metrisk standard til noget som er baseret på en konges tommeltot.

4
16. maj 2022 kl. 07:04

Tja, jeg ved det ikke - men måske det bliver for teknisk for lægfolk, hvis man angiver en isoleringsevne ligesom fra bygningsisolering. Så er det måske nemmere bare at have en skala fra 1 til 15 (f.eks.). Sådan at hvis man er ude efter en varm vinterdyne, så skal man gå efter et højt tal og hvis man er ude efter en let sommerdyne, så skal man gå efter et lavt tal. Det er jo omvendt med isolering, hvor et lavt tal er høj isoleringsevne osv.

3
14. maj 2022 kl. 18:39

Man burde have brugt enheden cm i stedet for tommer.

2
14. maj 2022 kl. 15:06

Hvorfor har dyner ikke en deklareret isoleringsevne? I England kan man kigge på TOG, hvor højere TOG giver en varmere dyne. Hvorfor findes det ikke i Danmark?

Man kan komme med et kvalificeret gæt ud fra mængden af fyld og bæreevnen, men det er da noget rod. Producenten kender garanteret godt selv isoleringsevnen.

1
14. maj 2022 kl. 09:59

Fin og detaljeret forklaring, men standarden må også angive en diameter for cylinderen da i hvert fald "bæreevne" må afhænge af denne. Min gymnasiefysik er for rusten til at jeg lige kan gennemskue om CUIN også afhænger af cylinderdiameteren.

I øvrigt tænker jeg umiddelbart at man må kunne omregne mellem bæreevne og CUIN med en konstant faktor.