For efterhånden et godt stykke tid siden fik vores læser Jacob Jensen ny dyne og lurede i forbindelse med indkøbet på noget.

Han spurgte: Jeg har i forbindelse med indkøb af en ny dyne undret mig over enheden ’Bæreevne’, der - så vidt jeg kan se - er et positivt heltal op til omkring 15.

Selvom jeg har forsøgt at finde en definition af bæreevne, har jeg ikke kunnet finde det. Hvordan beregnes den, og har den en enhed?

Jeg er bekendt med enheden CUIN eller ’Fill power’, der er et mål for duns evne til at ’fylde’. Denne er dog, så vidt jeg kan se, ikke det samme som bæreevne.

Poli Jacobsen, produktionsingeniør Hos Dykon i Lunderskov, som producerer dyner og puder af bl.a. mærkerne Danica og Ringsted Dun, svarer:

Bæreevnen er et udtryk for, hvor meget fyldmaterialet fylder og siger noget om, hvor høj isoleringsgraden af dunene eller fyldet er. Den måles groft sagt ved at presse dunene sammen i en cylinder med et stempel, svarende til vægten på sengetøjet og så se, hvor meget det fylder.

Det handler om at måle, hvor stærke dunene er i deres opbygning. Her kan der være stor forskel på, om det er dun fra en gås eller and - og hvor gammel fuglen er. Man kan generelt sige, at jo større dyret er, des højere er bæreevne og dermed isoleringsgraden.. De bedste gåsedun er bedre end de bedste andedun, etc.

Det skyldes, at det er er den stillestående luft imellem dunene, som isolerer, ligesom man kender det fra en termorude, og derfor giver større dun mere luft imellem dunene. Derfor behøver man heller ikke mange dun i en sommerdyne med høj bæreevne, mens man kan få en rigtig god isolering i en vinterdyne med mange dun og høj bæreevne.

Udtrykket for bæreevne er dog blevet ændret, da der er kommet en ny version af ’bæreevne-normen’ (EN 12130).

Nu bruger man i stedet enheden CUIN (cubic inches), som du også selv nævner. Men jeg kan lige begynde med at fortælle, hvordan bæreevnen blev målt, og så kommer vi til forskellen på dette tal og CUIN-tallet.

Før den nye norm trådte i kraft, tørrede man en dunprøve på 30 gram i en tørretumbler ved 60 °C i en halv time, inden den blev placeret i et konditioneringsrum med 65-67 procents relativ luftfugtighed og en konstant temperatur på 20-24 °C.

Prøven skulle så ligge i dette rum i min. 48 timer, hvorefter man tog 20 ± 0,1 g. fra stikprøven og puttede den ind i den 50 cm høje cylinder til bæreevnemåleren.

Her blev prøven udsat for et tryk med et stempel på 14,8 ± 0,2 Pa – eller en vægt på 94,25 g. Det er nemlig den vægt, man vedtaget, at to lag stof til et dynebetræk cirka vejer.

Når materialet havde været trykket sammen i ét minut, blev afstanden mellem bunden af cylinderen og stemplets position oven på fyldmaterialet aflæst. Denne afstand var så udtrykket for bæreevnen, så bæreevnen lød på 15, hvis der var 15 cm afstand mellem bund og stempel.

Proceduren har nu ændret sig til, at man i stedet bruger 30 g dun, som man kan gøre fugtigt med damp og derefter blot tørre det med en føntørrer, indtil det er helt tørt igen.

Derefter får det samme tur i konditioneringsrummet og samme tur med stemplet. Men i stedet for blot at opdatere skalaen med højere cm-tal, har man fra dansk side lyttet til outdoor-industriens ønske om i højere grad at tilpasse sig de internationale normer. Her bruger man nemlig CUIN, baseret på en 30 g-prøve.

Det er den enhed, der er bedst kendt blandt de brugere, der er meget interesserede i produkter, der indeholder dun (dunjakker og soveposer).

Cubic inches pr. 30 g er altså – som du også selv skriver - et udtryk for den volumen, det sammentrykte materiale har, i stedet for den højde, der var på fyldmaterialet tidligere. Så nu ganger man simpelthen rummet under stemplet op, og så får man CUIN.

Og her kan man også sige, at des højere CUIN, des højere isoleringsevne.