Vores læser Martin Madsen spørger:

Hvordan måler DMI solskinstimer? De må jo have et instrument, der måler, når solen skinner, men hvor meget/kraftigt skal solen skinne, inden det bliver målt som solskinstime?

Jeg tænker på, at der nogle dage er høje cirrus-skyer, som solen godt kan skinne igennem. Hvor meget tæller det på timetælleren?

Andre dage er der cumulus-skyer, som dækker solen totalt, men giver diffus lys omkring solen.

Mikael Scharling, klimatolog hos DMI, svarer:

Før 2001 målte DMI solskin manuelt med en solautograf.

Kort fortalt er en solautograf en glaskugle, der virker som et brændglas, hvor solstrålerne - hvis solen skinner - fokuseres og danner et brændspor på et stykke karton med en påtrykt timeskala.

Hver dag skulle kartonen udskiftes, og så målte og noterede man manuelt, hvor mange minutter solen havde skinnet time for time.

(Læs evt. mere om solautografen i Ingeniøren fra 31. marts 1972 her i vores arkiv, red.)

Når der går en sky for solen

I dag foregår målingen automatisk ved hjælp af et pyranometer, der registrerer globalstrålingen, dvs. det energiniveau, solens stråling har ved jordoverfladen. Det sker fire gange i minuttet.

Hvis den målte globalstråling er mindst 70 procent af det teoretisk globalstrålingsniveau på en skyfri dag, klassificeres målingen som ¼ solskins-minut.

Hver 10. minut sender solstationerne data ind til DMI, der efterfølgende omregner de mange målinger til time-, døgn, måneds- og årsværdier.

Selv om der er cirrus-skyer på himlen, kan der således godt blive registreret solskin, hvis blot sollyset dæmpes mindre end 30 procent. Går en cumulus-sky foran solen, vil indstrålingen falde med mere end 30 procent, og der vil ikke blive registreret solskin.