menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vores læser Martin Madsen spørger:
Hvordan måler DMI solskinstimer? De må jo have et instrument, der måler, når solen skinner, men hvor meget/kraftigt skal solen skinne, inden det bliver målt som solskinstime?
Jeg tænker på, at der nogle dage er høje cirrus-skyer, som solen godt kan skinne igennem. Hvor meget tæller det på timetælleren?
Andre dage er der cumulus-skyer, som dækker solen totalt, men giver diffus lys omkring solen.
Mikael Scharling, klimatolog hos DMI, svarer:
Før 2001 målte DMI solskin manuelt med en solautograf.
Kort fortalt er en solautograf en glaskugle, der virker som et brændglas, hvor solstrålerne - hvis solen skinner - fokuseres og danner et brændspor på et stykke karton med en påtrykt timeskala.
Hver dag skulle kartonen udskiftes, og så målte og noterede man manuelt, hvor mange minutter solen havde skinnet time for time.
(Læs evt. mere om solautografen i Ingeniøren fra 31. marts 1972 her i vores arkiv, red.)
I dag foregår målingen automatisk ved hjælp af et pyranometer, der registrerer globalstrålingen, dvs. det energiniveau, solens stråling har ved jordoverfladen. Det sker fire gange i minuttet.
Hvis den målte globalstråling er mindst 70 procent af det teoretisk globalstrålingsniveau på en skyfri dag, klassificeres målingen som ¼ solskins-minut.
Hver 10. minut sender solstationerne data ind til DMI, der efterfølgende omregner de mange målinger til time-, døgn, måneds- og årsværdier.
Selv om der er cirrus-skyer på himlen, kan der således godt blive registreret solskin, hvis blot sollyset dæmpes mindre end 30 procent. Går en cumulus-sky foran solen, vil indstrålingen falde med mere end 30 procent, og der vil ikke blive registreret solskin.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
... det har vore svenske brødre gjort siden 1983.
http://www.smhi.se/data/meteorologi/straln...
Bemærk, at indstrålingen er steget ca. 10% i perioden?
Over året, for solanlæg, er er det vel kWh/m2.
Æh? Vist så! Og solcelleejere bør jo juble! Men, måske samtidigt tænke, at "det bliver jo nok ikke ved?"
Håber nogle vil forsøge at sætte det øgede solindfald ind i en "klima/CO2-sammenhæng"!
Dette var jo et svar på punktmålingen.
Jeg har tidligere forsøgt fra DMI at få svar på, hvordan punktmålinger (som også omfatter temperatur og nedbør omsættes til regionale eller landsbærdier.
Se for eksempel de "landsgennemsnit" for nedbør som optræder i tv.
Det er jo indlysende, at for få målepunkter bliver misvisende, men hvornår er nok nok ?
Og hvordan sammenregne så e.g. 100 målestationer ? ville 50 eller 500 give andre resultater ? Måske kan med målinger af 500 punkter sammenligne med udvalgte 50 og få et godt nok resultat ?
jeg ville bare gerne bide hvad de gør. måleteknik er spændende.
På DMIs hjemmeside kan man finde mange tekniske rapporter, der beskriver måleudstyr, målemetoder og andre videnskablige emner med relation til meteorologi.
Der er en rapport med en beskrivelse af en SNHT test (Standard Normal Homogeneity Test), som måske giver noget af forklaringen:
https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/R...