Spørg Fagfolket: Hvordan måler DMI solskinstimer?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvordan måler DMI solskinstimer?

Sidste års samlede antal solskinstimer. Illustration: DMI

Vores læser Martin Madsen spørger:

Hvordan måler DMI solskinstimer? De må jo have et instrument, der måler, når solen skinner, men hvor meget/kraftigt skal solen skinne, inden det bliver målt som solskinstime?

Jeg tænker på, at der nogle dage er høje cirrus-skyer, som solen godt kan skinne igennem. Hvor meget tæller det på timetælleren?

Andre dage er der cumulus-skyer, som dækker solen totalt, men giver diffus lys omkring solen.

Cirrus-sky. Illustration: Wikipedia/Nissim Angdembay
Cumulus-sky. Illustration: Bigstock/Fahroni

Læs også: Spørg Fagfolket: Påvirker klimaforandringerne DMI’s vejrmodeller?

Mikael Scharling, klimatolog hos DMI, svarer:

Før 2001 målte DMI solskin manuelt med en solautograf.

Kort fortalt er en solautograf en glaskugle, der virker som et brændglas, hvor solstrålerne - hvis solen skinner - fokuseres og danner et brændspor på et stykke karton med en påtrykt timeskala.

Hver dag skulle kartonen udskiftes, og så målte og noterede man manuelt, hvor mange minutter solen havde skinnet time for time.

(Læs evt. mere om solautografen i Ingeniøren fra 31. marts 1972 her i vores arkiv, red.)

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan bliver DMI’s tørkeindeks beregnet?

Indtil 2001 målte DMI solskin med en Campbell-Stokes-solskinsmåler (hovedbilledet). I dag bruger man instrumenter, der kan måle stråling (øverst til venstre). Illustration: DMI

Når der går en sky for solen

I dag foregår målingen automatisk ved hjælp af et pyranometer, der registrerer globalstrålingen, dvs. det energiniveau, solens stråling har ved jordoverfladen. Det sker fire gange i minuttet.

Hvis den målte globalstråling er mindst 70 procent af det teoretisk globalstrålingsniveau på en skyfri dag, klassificeres målingen som ¼ solskins-minut.

Hver 10. minut sender solstationerne data ind til DMI, der efterfølgende omregner de mange målinger til time-, døgn, måneds- og årsværdier.

Selv om der er cirrus-skyer på himlen, kan der således godt blive registreret solskin, hvis blot sollyset dæmpes mindre end 30 procent. Går en cumulus-sky foran solen, vil indstrålingen falde med mere end 30 procent, og der vil ikke blive registreret solskin.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette var jo et svar på punktmålingen.

Jeg har tidligere forsøgt fra DMI at få svar på, hvordan punktmålinger (som også omfatter temperatur og nedbør omsættes til regionale eller landsbærdier.

Se for eksempel de "landsgennemsnit" for nedbør som optræder i tv.

Det er jo indlysende, at for få målepunkter bliver misvisende, men hvornår er nok nok ?
Og hvordan sammenregne så e.g. 100 målestationer ? ville 50 eller 500 give andre resultater ? Måske kan med målinger af 500 punkter sammenligne med udvalgte 50 og få et godt nok resultat ?

jeg ville bare gerne bide hvad de gør. måleteknik er spændende.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten