Spørg Fagfolket: Hvordan løsner tunnelboremaskiner jorden?

23. februar 2020 kl. 12:14
Spørg Fagfolket: Hvordan løsner tunnelboremaskiner jorden?
Illustration: Seli.
Et par læsere spørger ind til de tunnelboremaskiner, der har skabt hullerne til metroen i København. Hvordan fungerer de, og hvad skal der nu ske med dem?
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Finn Lindhart spørger:

Hvad er det præcist, der skraber/løsner jorden foran tunnelboremaskiner?

Vi har set mange billeder af selve borehovedet i tunnelboremaskinerne i København - set forfra. På alle boremaskiner sidder rækker af ’hjul’, men med deres retning danner de jo koncentriske cirkler, så det giver vel ikke meget jordbearbejdning?

Og så spørger Kasper Klint:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg undrer mig over, hvad der skal ske med de tunnelboremaskiner, der har boret på Metrocityringen?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan kan borebisser navigere så præcist under jorden?

Simon Taylor, tunnelchef i Metroselskabet, svarer:

Det store roterende skærehoved er forsynet med skæretænder og skæreskiver, som bryder jorden ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skæreskivernes ’hjul’ skaber ganske rigtigt en række koncentriske, dvs. cirkulære, skæremærker, og de skaber revner og svagheder i det materiale, der skal graves ud. Dem er skærehovederne udstyret med 38 af, og hver har en diameter på 17” (43 cm).

Derudover er skærehovederne udstyret med ca. 80 ’skæretænder’, der skraber det materiale af, der er blevet svækket eller brudt af skæreskiverne.

Kombinationen af skiver og tænder hjælper også med at bryde eller knuse materialet og forhindrer således, at der skabes store blokke – og gør det samtidig lettere at transportere materialet væk. Tænder og skiver bliver jævnligt skiftet for at undgå skade på skærehovedet.

Den blå ring viser skæreskiverne, mens den gule viser skæretænderne. Illustration: Metroselskabet.

På videoen nederst ses, hvordan boret bevæger sig, og på billedet til højre kan du se, hvor skæreskiver og skæretænder sidder på det store, røde skærehoved på den 120 meter lange boremaskine.

Hvad angår maskinerne, så blev de købt og benyttet af entreprenøren som en del af kontrakten med Metroselskabet.

Efter projektets afslutning havde entreprenøren mulighed for at genbruge maskinerne (eller dele af dem) på et af deres andre projekter, sælge maskinerne tilbage til leverandøren eller sælge dem til brug på et andet projekt. Maskinerne var efter endt projekt, entreprenørens ejendom, så beslutningen lå her.

Entreprenøren har her valgt at sætte maskinerne til salg, så de er tilbage i Italien hos leverandøren (SELI), hvor de er blevet sat i stand med henblik på salg. Så vidt vi ved, er de stadig til salg.

Remote video URL

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger