Spørg Fagfolket: Hvordan kan vand forekomme andre steder end på Jorden?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Spørg Fagfolket: Hvordan kan vand forekomme andre steder end på Jorden?

Illustration: Nasa/JPL/Caltech/ESA/DLR/MSSS

Vores læser Torben H. Pedersen spørger:

Jeg er en flittig læser af diverse tidsskrifter, inkl. Jeres, og der snakkes om vand (H2O) hist og her i verdensrummet.

Men jeg har endnu ikke fundet en artikel, som løfter sløret for, hvordan vand egentlig kan forekomme andre steder end på Jorden. Vi ved, at der er brint derude, men for at få vand skal der jo også ilt til?

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man skabe en Jord-lignende atmosfære på Mars?

Kjartan Kinch, postdoc på Niels Bohr Institutet, svarer:

Jamen, ilt er almindeligt i universet!

Ilt er det tredje mest almindelige grundstof i universet næst efter brint og helium. Ilt udgør lige under 1 procent af massen af alt almindeligt stof i universet (altså når man ser bort fra det ukendte ’mørke stof’).

I Mælkevejen og i Solsystemet er forholdet det samme. Ilt udgør omkring 1 procent. Men ilt er enormt reaktivt og findes som oftest bundet til andre grundstoffer - forbundet med brint til vand; forbundet med kul til kuldioxid; eller forbundet med silicium, jern, kalcium, magnesium og andre stoffer i sten.

Det usædvanlige ved Jordens atmosfære er ikke, at der er ilt, men at der er så store mængder ren ilt. Vi er også dybt fortrolige med ilts reaktive natur fra vores dagligdag.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man høre lyd fra rummet?

Brændende træ (eller gas eller benzin) er kul-brint-forbindelser, som reagerer med luftens ilt og danner vand og kuldioxid. Rust er jern, som reagerer med luftens ilt og danner jernoxider.

Da vand er en simpel forbindelse mellem det mest almindelige grundstof i universet (brint) og det tredje mest almindelige (ilt), er vand da også et af de mest almindelige molekyler. Det findes i gasskyer i Mælkevejen, det findes i stjerners atmosfærer, og det findes som korn af is i støvskyer i rummet og i nydannede solsystemer samt i planeter, måner og kometer.

Det mere usædvanlige er at finde vand på flydende form, da det kræver nogle ret specifikke forhold vedrørende tryk og temperatur - som er mindre almindelige. Det er da også typisk vand på flydende form, som er nyheden, når man i diverse tidsskrifter læser om fund af vand hist og her.

Læs også: Spørg Scientariet: Drejer alle stjerner og planeter samme vej rundt om sig selv?

Ser man isoleret på planeterne i det indre Solsystem, er ilt faktisk langt mere almindeligt forekommende end brint. Det skyldes, at brint er så let, at for eksempel Jorden ikke har en stærk nok tyngdekraft til at holde på fri brint.

Ser man på Jorden isoleret, så udgør ilt omkring 1/3 af Jordens masse - det meste af det bundet i sten, mens brint kun udgør omkring en kvart promille, det meste af det er bundet i vand i oceanerne. På mindre legemer som Mars og Månen er der endnu mindre brint, relativt set.

Så, bagvendt nok, når man finder vand på mindre planeter og måner, så er det usædvanlige ikke så meget at finde ilt, som findes overalt bundet i sten, men mere at finde brint, som typisk ikke er helt så almindelig og især på mindre legemer i det varme indre Solsystem, kan være meget sjældent.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.